Gjesteskribent

Amal flygtede sidste år fra sine forældre, fordi faderen ville have hende gift med hendes stedbror i Pakistan. Denne tragiske skæbne, der blev beskrevet i Jyllands-Posten søndag er kun en af mange. Problemerne med æresrelaterede trusler og vold mod store piger og unge kvinder er voksende. Østjyllands Politi efterforsker i øjeblikket 13 sager, hvor familier har udøvet trusler og vold mod deres egne døtre.

Disse overgreb er udslag af en fremmed kultur, der bider sig mere og mere fast blandt andet i boligområdet Gellerup i Aarhus. Det betyder parallelsamfund, hvor mennesker lever efter helt andre værdier og normer end de danske. Ofte betyder det en ligegyldig eller direkte fjendtlig holdning til det danske samfund. Som Amal fortæller, så er der mange indvandrere, der med alle midler modarbejder, at de unge bliver ”for danske”.

Et andet aktuelt eksempel på de voksende parallelsamfund fik vi, da Jørgen Skov for nylig forlod sin stilling som chef for Bazar Vest ved Gellerup. Han oplevede, hvordan imamerne bestemte mere og mere i området.

Problemerne handler både om traditioner fra oprindelseslandet og om en samfundsopfattelse samt et kvindesyn, som jævnligt begrundes i islam. Disse kulturforskelle skal med i en indsats i boligområder som Gellerup, hvis problemerne ikke skal fortsætte med at vokse.

Men det er de slet ikke!

Aarhus byråd har netop vedtaget en stor helhedsplan for boligområdet Gellerup. Visionen er, at planen skal ændre området, så det bliver en integreret del af Aarhus. Der er mange gode initiativer i planen. Men den er helt utilstrækkelig. Den handler nemlig især om de ydre rammer såsom renovering, nedrivning af boligblokke og arbejdspladser udefra. Fint nok – også selv om det bliver meget dyrt.

Men planen bremser næsten med sikkerhed ikke udviklingen af parallelsamfund. Det indgår nemlig slet ikke i planen, hvordan man sikre en omstilling af kulturen til danske normer og værdier. Derfor er der brug for en Plan B.

For at sikre en kulturel integration, skal man være mere konsekvente med at afvise krav om særbehandling begrundet i religion. Man skal ikke acceptere islamiske domstole, hvor imamer træffer de afgørelser, der burde træffes af danske myndigheder. I Folkeskolen skal man afvise, at skoleeleverne faster under Ramadanen. Man skal heller ikke bøje sig for krav om kønsopdeling så som krav om, at piger ikke må svømme sammen med drenge. Man skal ikke acceptere, at pigerne bliver holdt væk fra lejrskolen eller fritidsklubber fordi der også er drenge. Et samfund som det danske kan ikke fungere med sådan en kønsopdeling. Og det giver de reaktionære og fundamentalistiske kræfter mere vind i sejlene. Det går især ud over piger og kvinder med indvandrerbaggrund, og det kan føre til flere æresrelaterede overgreb.

Denne holdning til dansk kultur og værdier som grundlag for integration burde være indarbejdet i helhedsplanen for Gellerup. Det kan ske ved at byrådet vedtage et værdigrundlag som integrationen skal bygge på – ikke bare i helhedsplanen men i hele kommunens integrationspolitik.

Det kan bruges til en bedre forebyggende indsats. På sprogskolerne skal indvandrerne have meget klar besked om, hvilke værdier, det danske samfund bygger på, herunder at kvinder ligestilling og personlige frihed er helt afgørende. Det skal følges op af sundhedsplejersker, pædagoger og skolelærere.

Sådan en politik skal efter min mening bakkes op af Folketinget med lovgivning. Vi har forbudt dommere at bære politiske og religiøse symboler. Dette forbud burde udstrækkes til flere ansatte, der repræsenterer staten, som for eksempel skolelærere.

De voksende problemer afspejler, at den kulturelle integration i alt for mange tilfælde har slået fejl. Det løses ikke med renovering og nedrivninger. Det kræver en kulturel omstilling til danske grundværdier.