AV MIKAEL JALVING

Med stormskridt nærmer tiden sig for processen mod Geert Wilders i Nederland, hvor byretten i Amsterdam i næste uge vil anklage og søge at dømme ham for at udbrede sine islamkritiske synspunkter til trods for, at han er tvunget til at leve under jorden og er beskyttet af livvagter døgnet rundt.

Men det er ikke sikkert, at de hidtidige anklager holder. Det er anklageren tilsyneladende nu forstået, hvorfor en ny anklage pludselig er kommet til i ellevte time, selv om det oprindelig hed sig, at det 21 sider lange anklageskrift, som jeg tidligere har behandlet, rakte til at sætte ham ud af spillet om magten i parlamentet.

Den nye anklage, indirekte støttet af landets politiske og kulturelle elite, er ikke særlig original, men særdeles virksom. Wilders anklages – rigtigt gættet! – for racisme over for muslimer generelt og marokkanere i særdeleshed, og selv det socialdemokratiske dagblad de Volkskrant aner, at der er ugler i mosen.

De to anklagere i byretten, Gerard Spong og Haroon Raza, udtaler i forbindelse med tillægsanklagen, at «Geert Wilders altid understreger, at han kun anklager islam som en religion, men nu anklages han retmæssigt for racisme, fordi etnicitet altid involverer konkrete mennesker og grupper.»

Den nye anklage er baseret på udtalelser som f.eks.: «Jeg har fået nok af islam. Ikke én yderligere indvandrer må få lov at komme ind i Holland».

Hvis dette skulle være udtryk for racisme, så hører sproget op med at henvise til virkeligheden. Så er sproget i stedet blevet gennempolitiseret og forvandlet til et værktøj for politiske kontrollanter og selvudnævnt meningspoliti. Og så kan alting bruges imod én eller alle. Ingen kan længere vide sig sikre.

Spørgsmålet er dog, om Geert Wilders overhovedet vil overleve retssagen, jeg mener overleve fysisk. Det hører nemlig med til skrækhistorien, at byretten har oplyst, at retssagen vil foregår for åbne døre og formentlig vil vare flere måneder. Udover sine egne bodyguards vil Wilders sidde uden beskyttelse og følgelig være særdeles udsat dag efter dag. Et nemt mål for en galning med et skydevåben. Eller økse, for den sags skyld.
Skulle det værst tænkelige ske, vil Nederlandene synke hurtigere politisk end digerne kan holde. Skulle Wilder imidlertid overleve retssagen fysisk, vil han formentlig være en død mand politisk. Begge dele vil trække landet længere ned i sølet, hvorfor sagen ikke kun gælder en mand, men et helt land.

Det er ikke længere nok at krydse fingre.

Mikael Jalving er historiker, kommunikasjonsrådgiver og foredragsholder. I 2007 utga han boken Magt og ret. Et opgjør med Godheden, og har den faste bloggen Frontalt i Jyllands-Posten.

Artikkelen Wilders er snart en død mand ble første gang publisert i Jyllands-Posten 14. januar 2010, og er gjengitt med forfatterens vennlige tillatelse.

Vi i Document ønsker å legge til rette for en interessant og høvisk debatt om sakene som vi skriver om. Vennligst les våre retningslinjer for debattskikk før du deltar 🙂