Gjesteskribent

Av Mikael Jalving

For godt fire år siden afslørede Ekstra Bladet, at Islamisk Trossamfund i Danmark opfordrede børn til hellig krig. På foreningens hjemmeside kunne man læse, hvordan muslimske forældre skulle lære deres kære små, at skydevåben er beregnet til den forestående krig med ikke-muslimer og vantro i henhold til begrebet om jihad. Det var således mor og fars opgave at skole poderne i den krigeriske betydning af jihad. Kun helt små børn var undtaget. På hjemmesiden hed det:

«Krigslignende legetøj i små børns hænder vil blot resultere i udtryk af ikke-kontrolleret vold. Sådant legetøj bør begrænses til de ældre drenge, der har passeret stadiet ‘at skyde indianere’ og hvis militær leg kan blive ledet ved begrebet om islamisk jihad, som er givet af deres forældre.»

Foreningens daværende formand Ahmad Abu Laban ville ikke kommentere hjemmesidens indhold i Ekstra Bladet den 19. april 2005, men overlod i stedet ordet til talsmand Kasem Ahmed. Han forklarede:

«Det er ikke en opfordring til terrorisme. Islamisk jihad dækker over, at man har pligt til at forsvare sit hjemland og erobre det tilbage, hvis man bliver fordrevet. Det er det, vi mener med islamisk jihad, og det bør forældre lære deres børn. Legetøjet kan bruges til det.»

Efter Ekstra Bladets afsløring stod politikere dog hurtigt i kø for at fordømme hjemmesidens pædagogik.

«Det er ved Gud ikke i orden at opdrage sine børn til islamisk jihad. Ikke hvis man vil bo i Danmark», kom det fra Socialdemokraternes integrationsordfører Anne-Marie Meldgaard, der fortsatte: «Det hører overhovedet ikke hjemme i et demokratisk samfund. Jeg kan slet ikke følge tankegangen, den er forkastelig».

Også Dansk Folkepartis næstformand Peter Skaarup kritiserede hjemmesiden: «Børn skal ikke opfordres til hellig krig og være aktive i terroristhandlinger. Det er jo et fuldstændig forskruet livssyn.»

Integrationsministeren, der dengang hed Rikke Hvilshøj, tøvede heller ikke med at give sin mening til kende: «Hvis man tager ordene bogstaveligt, så synes jeg, det er skræmmende. I det hele taget er der en meget alvorlig tone på hjemmesiden om, hvordan børn skal opføre sig (…) Det er jo meget udansk. Og særligt er det forkert, hvis det dækker over, at man tager nogle konflikter med hertil fra sit hjemland, som bliver ført videre.»

Selv professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Niels Egelund var rystet, da han blev forelagt Ekstra Bladets oplysninger:

«Det er forkasteligt, at man som borger i Danmark beskæftiger sine børn med den slags. Når man bringer et begreb som hellig krig ind i en opdragelse, kan det ikke undgås, at børnene får et positivt forhold til det. Pædagogisk set er det ekstremt uheldigt. Det svarer jo til, at vi træner vores børn i at blive racistiske og sige, alle sorte skal udryddes. Det går altså ikke.»

Det var dengang.

Islamisk Trossamfund fjernede opfordringen fra hjemmesiden, og man kan i dag ikke finde den, hvor Ekstra Bladet fandt den.

Men den står bare et andet sted.

Går man således ind på foreningens hjemmeside www.wakf.com, klikker på DSM (der står for dansksprogede muslimer) i venstre side og Gratis bøger til print (nr. 8 fra toppen), så har man mulighed for at downloade en fil med den ubehjælpsomme titel Barn af muslim forældre udgivet af Da’wa Bogforlag. Her kan man læse den famøse opfordring til jihad for begyndere. Lad mig bringe citatet i sin sammenhæng:

«Hvilken slags legetøj bør vi undgå?

Vi lever i et samfund i hvilket legetøjs-industrien er et multimillion foretagende. Legetøjsfabrikanter har nødvendigvis ikke vore børns velfærd og uddannelse i tankerne. Snare er de interesseret i at forøge salget og opnå en stigende profit på enhver tænkelig måde. Meget af det legetøj, der findes på markedet i dag er fuldstændigt upassende for muslim-børn, både hvad angår begreb og indhold, og vi bør derfor ikke falde i den fælde at lade os narre ved annoncer og handel med fabriksfremstillet legetøj.

Specielt bør vi undgå følgende:

Legetøj som udtrykker ikke-islamiske værdier og holdninger såsom dukker og påklædningsdukker, der ligner modeluner, og som har til hensigt, at barnet lærer, at være forudindtaget i klæder eller sex. Dette indbefatter dukker af begge køn, hvilket er uforeneligt med den islamiske tanke om anstændighed.

Ligeledes make-up, frisør-sæt, parykker og lignende, som opmuntrer piger til interesser og holdninger, som er upassede for muslimer.

Pralende, vulgært og mærkeligt legetøj, som udstråler stygge og billige sider af menneskelige væsner eller djævelsk og skummelt legetøj og masker, som degraderer mennesket.

Krigs lignende legetøj i små børns hænder vil blot resultere i udtryk af ikke-kontrolleret vold. Sådant legetøj bør begrænses til de ældre drenge, der har passeret stadiet ‘at skyde indianere’ og hvis militær leg kan blive ledet ved begrebet om islamisk jihad, som er givet af deres forældre.

Spil som har benhård konkurrence eller andres fordærv som deres mål, spil som tilstræber ikke-islamiske værdier eller adfærd og meningsløse spil, som simpelthen skal få tiden til at gå, uden at de lærer børnene noget nytte-fuldt.

De fleste tegneserier (mere om dette i et følgende kapitel).»

I samme bog, Barn af muslim forældre, hedder det for øvrigt i et åbningsafsnit om danske helligdage og skikke, at muslimske børn aldrig må glemme, at de er pionerer for islam i Europa. Pionerer for hvad, om jeg må spørge? Citerer igen hele sammenhængen:

«Ved at diskutere de danske helligdage og skikke bør vi muslimer huske på den kendsgerning, at vi ikke bor her i landet blot for at glemme vore egne islamiske værdier og vor identitet og blindt glide ind i strukturen af den fremherskende kultur. Snarere er vi pionerer på dette kontinent, og vort arbejde er at bevare islam ren og at bringe dens budskab til andre. Med dette som udgangspunkt vil vi gennemgå de vigtigste helligdage i Danmark samt særlige lejligheder, som vil have indflydelse på vore børn og tænke over hvorvidt de passer til vort værdi-system og vor tro, og følgelig hvis og hvorledes vi muslimer bør overholde dem. Ingen muslim bør nogen sinde føle sig forpligtet til at overholde disse helligdage, som støder sammen med en eller andens følelse af, hvad der er betydningsfuldt, meningsløst eller ubehageligt. Det er vort eget valg, der afgør, om vi vil overholde dem eller undlader at gøre det, og hvis vi overholder dem, bestemmer vi selv, hvorledes vi vil foretrække at gøre det.»

De små poder er altså ifølge Islamisk Trossamfund pionerer for en ren islam. Renhed og puritanisme er normalt ikke, hvad man forbinder med moderat islam, men det kan jo være, at foreningens talsmænd kan forklare sig ud af denne, skal vi bare sige, logiske og politiske inkonsistens.

Det kunne samtidig være interessant at høre, hvad selvsamme politikere og den nuværende integrationsminister mener om den kendsgerning, at opfordringen til hellig krig stadig ligger på foreningens hjemmeside – fire år efter – og hvordan de forholder sig til foreningens selvopfattelse som pionerer for den pureste, rene islam på dette kontinent, som vi endnu kalder Europa.

Mikael Jalving er historiker, kommunikasjonsrådgiver og foredragsholder. I 2007 utga han boken Magt og ret. Et opgjør med Godheden, og har den faste bloggen Frontalt i Jyllands-Posten.

Artikkelen Jihad for begyndere ble første gang publisert i Jyllands-Posten 29. september 2009, og er gjengitt med forfatterens vennlige tillatelse.