Nytt

Det er 300.000 muslimer i Athen, men ingen offisiell moske. Penger har vært bevilget, og planer fremlagt, men intet skjer. Det finnes ikke vilje hos noe politisk parti, fra venstre til høyre. Det henger sammen med at grekernes holdning til muslimer er blitt mer fiendtlig. Deler av hovedstaden er blitt ghetto, og det er mange problemer med de illegale innvandrerne. Det er tendenser til selvtekt. Med tanke på Hellas viktige rolle som transittland er dette alvorlig.

I Athen har græske muslimer gennem flere år kæmpet for en moské, men projektet drukner i forsvundne millioner og brudte løfter. Samtidig støder muslimer og politi oftere sammen, og folkestemningen over for muslimerne er mere negativ end tidligere.

Når 50 voksne mænd er samlet i et lille kælderlokale, er der varmt. Når temperaturen udenfor er over 30 grader, er der meget varmt. Tanken om at det samme lokale en gang om ugen rummer 300 mænd er kvælende. Den mandlige andel af Athens omtrent 300.000 muslimer mødes hver dag i en af cirka 150 selvgjorte moskéer – ofte i kældre – for at bede, da de ikke har en officiel moské at samles i. En af disse moskéer hedder Al Andalos og har til huse i en kælder i et ikke-turistvenligt område i Athens havneby, Piræus.

Klokken har passeret 23, og omtrent 50 muslimske mænd og en enkelt dreng er samlet for at bede dagens sidste bøn i Al Andalos-moskéen. På vej ned af trapperne til kælder-moskéen efterlader man larmen fra det ovenliggende værtshus, men rammer til gengæld en slående varme og en umiskendelig lugt af mand på det sted, hvor de besøgende tager skoene af. Lokalet, der er lidt over to meter højt, rummer udover bedeområdet en lille fodvask, og hellige muslimske skrifter pryder væggene. I samlet enhed knæler de forsamlede i kælderlokalet og indleder bønnen. Til den vigtige fredagsbøn rummer dette lokale op mod 300 mænd. Det forekommer fysisk umuligt at presse så mange ind, når blot 50 personer fylder det gulvtæppebelagte gulv ganske betragteligt ud. En af de bedende denne aften er 54-årige Naim Elghandour, der er præsident for Sammenslutningen af Muslimer i Grækenland, AMG. Han er hovedmand bag forsøget på at etablere en officiel moské i Athen, for han ønsker ikke, at kommende generationer skal praktisere deres religion under samme forhold som ham selv.

– Mine børn er født og opvokset her i Athen, og Grækenland er deres hjemland. Derfor skal de have de samme muligheder for at udøve deres religion som deres græske venner, der kan gå i kirke hver dag. Min generation har lært at leve med problemet, men det skal mine børn ikke, siger han.

Teknisk set er det ulovligt for Athens muslimer at mødes i de 150 kældermoskéer, men myndighederne ser igennem fingre med det, da der ikke eksisterer en egentlig stormoské, hvor bønnen kan foregå. Athen er den eneste europæiske hovedstad, der ikke har en bygning, der decideret tjener som moské (i København har kommunen stillet lokaler på Dortheavej til rådighed for de danske muslimer), og muslimerne mangler ligeledes en officiel gravplads. Derfor arbejder Athens muslimer på højtryk for at få en officiel stormoské. Det har de gjort i flere år, men endnu er intet sket.

I 2006 offentliggjorde staten planer om at opføre en moské i yderområdet af Athen, men siden da er angiveligt 15 millioner euro til projektet forsvundet ud i den blå luft, og fra højre til venstre nægter politikerne at tage ansvar. Naim Elghandour og de græske muslimer har derfor sendt en skriftlig anmodning til Ministeriet for Uddannelse og Religion, der er ansvarlig for byggeriet, om at leve op til det lovede moskébyggeri. Hvis ikke det sker med udgangen af 2009, går de til EU-domstolen med sagen.

den kristne græske befolkning nærer en stadigt større modstand mod landets muslimer. Hotelreceptionisten Jasmin, der ikke ønsker sit efternavn i avisen, udtrykker det således:

– Bare tag Athen som eksempel. I nogle områder tør grækere slet ikke at komme, fordi immigranterne har indtaget området, og der er vold og ballade hele tiden. Det kan da ikke passe, at grækere ikke tør færdes i deres egen by, siger hun. I Athen har enkelte områder af centrum tilnærmelsesvis udviklet sig til ghettoer med mange indvandrere, og grækerne – ligesom Jasmin – beskylder især (de muslimske) immigranter for at stå bag narkohandel og røverier i disse områder. Den holdning har ført til flere demonstrationer, hvor Athens muslimer har marcheret i forsvar for immigranterne. Men demonstrationerne er ikke altid fredelige. I slutningen af maj resulterede demonstrationer i ballade, da flere tusinde muslimer over flere dage protesterede – og smadrede butikker og biler – mod politiets opførsel over for immigranter og muslimer i almindelighed. Gnisten, der antændte balladen, var en politimand, der angiveligt rev en koran i stykker og trampede på den, da han og andre betjente gennemsøgte en syrisk-ejet kaffehandel.

– Den generelle holdning i Grækenland er, at der er for mange muslimer i landet, og at de skal ud. Myndighederne udnytter denne følelse og viser lille vilje til at forhindre racistiske angreb, siger Dimitris Levantis, formand for den græske afdeling af det globale netværk SOS Racisme, til nyhedsbureauet AFP. Den tendens bekræfter Alexandros Zavos, der er præsident for det Hellenistiske Migrationspolitiske Institut, IMEPO. – En del af grækerne er rykket mere mod højre de seneste år, hvilket direkte skyldes de problemer, der er forbundet med illegal immigration. De ortodokse grækere oplever, at myndighederne ikke håndterer situationen, og derfor tager de – uheldigvis – selv affære, siger han.

På Balkan er man historisk vant til å gå hardt frem mot mennesker man ikke liker. Det er noe av de samme mekanismene på gang i dagens Hellas. Grekerne sympatiserte med serberne i Bosnia og ellers med Serbia under krigene på 90-tallet. Lenger tilbake finner man militærjuntaen, for ikke å snakke om borgerkrigen. Politisk vold er noe historisk nærværende.

Samtidig er det ingen tvil om at problemene er reelle. Hva vil EU gjøre med det? De greide ikke gjøre noe med Kroatia og Bosnia da Jugoslavia sprakk. Er det grunn til å tro at de vil kunne gjøre noe med Hellas hvis konflikten blir åpent voldelig? Det er det allerede tegn til:

At civile grækere selv tager affære over for Athens muslimer er kommet håndgribeligt til udtryk det seneste halve år. Et athensk netværk, der arbejder for immigranters rettigheder, fik i februar kylet en håndgranat gennem vinduet, ukendte attentatmænd satte senere ild til en kældermoské med fem sårede bangladeshere til følge, og militante, højreorienterede grækere har med hårdhændede metoder forsøgt at fjerne immigranter, der har besat bygninger i Athen.

Præsidenten for de græske muslimer, Naim Elghandour, siger, at han udover et par ubehagelige telefonopkald ikke har oplevet tilsvarende vrede mod opførelsen af en moské. Han mener ikke, at de kristne grækere har et problem med en moské i Athen, men han erkender alligevel, at grækerne forbinder islam med illegale immigranter. – De tror, at alle muslimer i Athen er illegale immigranter, selvom mange af os er opvokset her og føler os som grækere. Når de først erkender det, vil problemerne blive løst, og så kommer den moské forhåbentlig, siger han

Muslimer løber panden mod muren

Af Jon Bøge Gehlert
Kristeligt Dagblad | 04.07.2009