Kommentar

Sluttdokumentet fra Durban II-konferansen vil inneholde et punkt om ringeakt for religion, som ville gjort karikaturtegningene straffbare om de ble trykket nå. Slik tolker FNs egen særlige saksbehandler for menneskerettigheter og flere representanter for muslimske land teksten.

Muhammed-tegninger omfattet af nyt FN-forbud
Ifølge FN strider enkelte af Muhammed-tegningerne mod det nye slutdokument. Dog er der stadig tvivl om dokumentents juridiske konsekvenser

GENEVE – Hvis Jyllands-Posten genoptrykte Muhammed-tegningerne i dag, ville de formodentligt overtræde reglerne i det netop vedtagne slutdokument ved FN’s racismekonference. Det mener FN’s særlige sagsbehandler for menneskerettigheder, Asma Jahangir, til Information.

«Slutdokumentet går ikke så langt som nogle havde håbet. Der er ikke tale om et proaktivt dokument, men det er min opfattelse, at f.eks. tegningen af Profeten Muhammed med en bombe som turban overskrider grænsen,» siger Jahangir.

Denne tolkning hilses velkommen af Pakistans udenrigsminister Nawabzade Malik Ama Khan:

«Det har længe været vores mål at få et forbud mod krænkelser imod religion med. Islamofobi (had mod islam red.) er et af de største problemer for menneskerettighederne i dag. Det er glædeligt, at ringeagtsytringer er kommet med i slutdokumenter,» siger Nawabzade Khan ifølge den schweiziske avis Tage-Anzeiger.

Denne opfattelse deles af generalsekretæren for de islamiske staters organisation, Ekmeleddin Ihsanoglu.

«Spørgsmålet om ringeagtsytringer om religion hører klart hjemme i slutdokumenter. Og det er tilfældet nu. Det er kommet med. Andre lande har accepteret de synspunkt, som flere lande – især Pakistan – længe har kæmpet,» sagde Ekmeleddin Ihsanoglu i går til Tages-Anzieger.

Men folkeretsekspereter er ikke enige i denne tolkning.

«At noget kommer med i en international traktat betyder ikke, at det dermed er gældende ret. Slutdokumentet er en del af folkeretten, men denne håndhæves kun i meget sjældne tilfælde i national lovgivning «, siger Urs Saxer, der underviser i folkeret ved universitetet i Zürich til Information.

-Betyder det, at det ikke er forbudt for f.eks. en dansk avis at trykke provokerende tegninger af profeten Muhammed?

«Det gør det med stor sandsynlighed. For at traktaten kan få direkte konsekvens for borgerne i et land, skal den inkorporeres i lovgivningen. Det er tilfældet med den Europæiske Menneskerettighedskonvention, men den er i høj grad et særtilfælde. Jeg tvivler på, at nogen vestlige lande vil inkorporere loven, men det vil andre lande muligvis, og så kan det blive forbudt at ytre sig kritisk om religion i disse lande. Men det er det allerede, så på den måde ændrer det ikke ved gældende ret juridisk set,» siger Urs Saxer.

-Betyder det, at traktaten og slutdokumentet ikke har konsekvenser for enkelte borgere?

«Folkeretten er soft law. Dette er primært et politisk og ikke et retsligt dokument. Men det sender et klart politisk signal. Og denne politiske signalværdi kan næppe undervurderes. Jeg tror det er for tidligt, at spå om konsekvenserne af dokumentet.»

Saxer vil «ikke afvise, at det er de islamiske lande der har vundet flest indrømmelser i slutdokumentet». Konferencen slutter i morgen.