Gjesteskribent

Ian Kershaw er ute med en ettbindsutgave av Hitler-biografien, og har gitt et intervju til Kristelig Dagblad hvor han sier noe om nazismens unike historiske stilling. Nazismen forsøkte å omvelte en linje som går helt tilbake til antikken, og som er selve fundamentet for vestlig sivilisasjon. Derfor er nazismen en advarsel som må gjenfortelles igjen til nye generasjoner.

– Nazismen er ikke bare det mest rigide regime i historien, men det har haft enorm betydning for hele verdenshistorien, ikke mindst i Europa. Hitler var kun ved magten i 12 år, men hans styre fik betydning for resten af det 20. århundrede, siger Ian Kershaw.

Han mener, vi allerede har lært meget af nazismen, og i takt med at de overlevende fra regimets rædsler forsvinder, bliver den lærdom endnu vigtigere at få nedfældet og videregivet. For siden Anden Verdenskrig har den nazistiske ideologi og den rabiate nationalisme, den trak på, været bandlyst som legitim reference blandt politikere og i politiske debatter.

– Der findes stadig racisme i dag, især over for minoriteter og homoseksuelle, og jeg tror heller aldrig, at vi vil slippe helt af med fænomenet. Men de negative oplevelser, som Det Tredje Rige efterlod, ikke mindst holocaust, gør, at der i dag ikke findes nogen dominerende partier i politik, der trækker på en racistisk eller biologisk ideologi, siger Ian Kershaw.

Selvom kommunismens rædsler i de senere år har været genstand for stor debat og ofte bliver sammenlignet med nazismen, mener Hitler-forskeren, at der er en afgrundsdyb forskel på de to ideologier: Hitler og nazismen står i hans øjne stadig som det værste, der er overgået menneskeheden.

– Misforstå mig ikke. Jeg ønsker ikke at negligere de horrible ting, der fandt sted under kommunismen. Stalin var et monster ligesom Hitler, men nazismen rækker alligevel ud over kommunismen, hvis man tager udgangspunkt i det ideologiske fundament. Kommunismen var ideologisk set positivt orienteret, mens nazismens principper i sig selv var horrible. Kommunismen byggede på en ideologi, hvor alle i dens essens var lige. Det er i udgangspunktet en positiv formulering og er i en eller anden forstand i slægtskab med europæisk tradition. Det er nazismens ideologi ikke. Den byggede på en filosofi om, at vi ikke er lige, og at nogle racer er udvalgte til at dominere andre, siger Ian Kershaw.

Ud over holocaust fremhæver han de medicinske forsøg på mennesker som eksempler på, at nazismens moral og etik var fundamentalt anderledes og skruppelløs i forhold til alle etiske standarder, der har fulgt os i Europa gennem århundreder.

– Jeg ser Hitler og nazismen som et forsøg på at omvælte hele den menneskelige historie, i hvert fald i den vestlige verden. Med sin politik fornægtede han en historisk linje, der har sine rødder helt tilbage i kristendommens begyndelse, siger Ian Kershaw og fortsætter:

– Det er det mest radikale forsøg på at knuse fundamentet for hele det moderne samfund og de principper, det byggede på helt fra oplysningstiden og endnu længere tilbage, fra Reformationen, til fordel for en ideologi om nogle gruppers overophøjethed, og hvad det medførte af racediskrimination, udelukkelse og i sidste instans eliminering af andre.


Nazismen var et opgør med kristendommen