Nytt

I Vollsmose utenfor Odense blir 90 prosent av alle anmeldelser trukket tilbake og sakene blir ordnet av imamer og maktfulle menn, sier dansk politi.

Det har gjort inntrykk på mange at Storbritannia har gjort sharia-domstoler til en del av rettsvesenet. Men Danmark også et parallelt rettssystem, det er bare ikke offisielt anerkjent.

Dansk politi antyder at det ikke alltid er frivillig når folk trekker en anmeldelse. Det handler om makt og underordning.

«Som det er i dag, er der jo kriminelle, der aldrig får en straf efter dansk retspraksis,» siger Torben Aagard, der er betjent i Odense-bydelen.

Han fortæller, hvordan der eksisterer et retsligt parallelsamfund, som gør det meget svært for politiet at udføre deres arbejde:

«Selvfølgelig er der mange herude, som lever efter dansk lov, men så længe, de ikke tør stille sig op mod de andre, er det svært at stille noget op,» siger Torben Aagaard.

Han mener, der bliver brugt penge, trusler og sommetider også vold i forsøget på at løse konflikterne internt i de muslimske miljøer.

Hva skjer med et samfunn hvor medlemmene ikke kan gå til politiet. Imamene sier at folk ikke vil ha noe med politiet å gjøre. Kan man ta deres ord for god fisk?

Og det er i følge imamen Abu Bashar mange former for konflikter, imamerne løser:

«Både nabostridigheder, problemer mellem mænd og kvinder og andre konflikter. Folk respekterer det, imamen siger, men de synes ikke om politiet,» fortæller den lokale imam, der ofte bliver tilkaldt, når der opstår en konflikt i området.

Han vil ikke kommentere spørgsmålet om vold, men fortæller, at det er en del af kulturen at lytte til imamen, og derfor har imamen mege magt – også mere end politiet i nogle sammenhænge.

Information forteller historien om en palestiner i Vollsmose som etter alt å dømme hadde pedofile tendenser. Han snakket om «tissemand» til en ti år gammel gutt på telefon. Samtalen ble ved et tilfelle tatt opp og opptaket spredteg seg blant beboerne. En dag mannen gikk over torget med sin lille sønn, ble han overfalt av en gjeng unge menn. De sparket og mishandlet mannen. Det samme skjedde flere ganger. Overfall på offentlig sted. Politiet kom inn i saken. De fikk høre av andre palestinske menn at de som barn hadde gitt mannen oral sex.

Politiet opprettet sak og begynte et møysommelig arbeid.

Men imamene kom dem i forkjøpet. De innkalte til møte. Nå hadde palestineren flyktet til Tyskland. Midlertidig.

I et lummert beboerhus i Vollsmose nogle dage senere har omkring 40 palæstinensiske mænd fundet hver sin stol. De sidder nu småsnakkende men eftertænksomme. I lokalet troner Vollsmoses tre arabiske imamer. Abu Hassan, Abu Bashar og Abu Lahmin.

En afventende ro spreder sig i den engagerede forsamling, men brydes hurtigt igen. Debatten om den pædofilimistænkte begynder.

Der er lige så mange holdninger, som der er mænd: Han har været pædofil i mange år. Det kan ikke passe. Han skal smides ud af Vollsmose. Han skal blive, så han ikke ødelægger børn et andet sted. Han har gjort det. Han er en god mand. Han er syg.

Først efter en times tid, da en ældre, højt respekteret herre kommer med sit forslag, er der nogenlunde enighed. I kraft af sin rolle som religiøst overhoved omformulerer Imam Abu Hassan de kloge ord. Han tilføjer en række henvisninger til Koranen og taler så længe, at ingen længere stiller spørgsmål.

Mændene bliver enige om, at den mistænkte mand aldrig har begået andre fejl, og at flere i ghettoen sikkert har gjort det, der er værre. Man skal ikke kaste med sten, hvis man selv bor i lejlighed med store glasvinduer, understreger en mødedeltager.

Politiet må bare konstatere at de har tapt.

Efter mødet i beboerhuset må politiet opgive pædofilisagen. Flere vidner ændrer forklaring. De har husket forkert, siger de om de ydmygende oplevelser, de ellers betroede politiet få dage forinden. Der er konkrete beviser, men uden vidnerne er anklagen tynd, lyder svaret, da lokalpolitiet kontakter kriminalpolitiet.

«Vi troede endelig, der var en sag for politiet, men så smuldrede den mellem hænderne på os,» siger Torben Aagaard fra nærpolitiet i Vollsmose.

Betjenten er ikke overrasket. Han er skuffet. For sig ser han en sag, hvor alle vidner står i retslokalet og har kollektivt hukommelsestab. Han gemmer rapporten væk. Det låg, som imamerne og områdets magtfulde mænd har lagt på sagen, er for tungt til, at politiet kan løfte det. Mappen bliver endestation for flere ugers intensivt arbejde og sidste hvilested for de mange spørgsmål, politimændene søgte svar på.

Som følge av pedofilisaken innførte politiet i Vollsmose en ny praksis: folk som kommer for å anmelde blir bedt om å sove på det, og komme igjen. Det gjør de sjelden.

Det finnes akademikere som er villig til å forstå og forsvare de parallelle strukturene. Både professor Jakob Skovgaard-Petersen og Jørgen S. Nielsen mener man må godt at det eksistere slike alternative systemer. De mener man må få de til å fungere sammen med det offentlige rettsvesen. Samtidig innrømmer de at noen blir mektige i lokalsamfunnene ved å utøve justis blant medlemmene. De får ikke det opplagte spørsmål: Er ikke separat rettspraksis en form for separasjon fra statens myndighet og det offentlige system, og et skritt mot en alternativ maktstruktur.

Parallelsamfund underminerer lovgivning

Ghettoen straffer selv