Kommentar

En israelsk/jødefiendtlig tone har lenge vært merkbar i mediene. NTB sendte ut en melding etter drapet på Ilan Halimi som viser hvor direkte giftig journalister kan opptre. Uten at noen reagerer.

Utgangspunktet for artikkelen var en story i danske Politiken. Bortføringen av israelske Ilan Halimi gjorde et voldsomt inntrykk og journalist Aske Munck har tatt det inn over seg. Jødiske organisasjoner og politiske partier tillyste en demonstrasjon, hvor 100.000 deltok. Muslimske talsmenn mente at det var feil å protestere bare mot antisemittisme. De ville ha demonstrasjoner mot rasisme. Politiken har dette med som et moment i ingressen, («Et brutalt og sadistisk drab har rystet Frankrig. Gerningsmændene begik angiveligt forbrydelsen, fordi offeret var jødisk, og »jøder har penge«. Frankrig drøfter nu, om overgreb på jøder er værre end andre overgreb»). Man gir først et rystende inntrykk selve forbrytelsen: Stille protest efter drab på fransk jøde

Det var et grusomt syn, der mødte et par tilfældige forbipasserende ved togstationen i Sainte-Geneviève-des-Bois syd for Paris 13. februar.

Lidt væk fra stationen fandt de en slemt medtaget ung mand. Nøgen, bagbundet, med gaffertape for mund og øjne, knivstik i halsen og masser af brand- og snitsår på kroppen.

De tililende tilkaldte straks en ambulance, men det var for sent. Manden døde på vej til hospitalet.

Tre uger i helvedet
Den dræbte hed Ilan Halimi, en 24-årig jødisk franskmand, som et par uger forinden troede, han havde et stævnemøde med en ung kvinde, der havde passet ham op på hans arbejde i en mobiltelefonforretning i Paris.

Men i stedet for en ny kæreste fik han en sæk over hovedet og næsten tre uger i helvede.

For den forførende kvinde arbejdede for en gruppe unge kriminelle, der bortførte ham og krævede en løsesum 450.000 euro (3,4 mio.kr.) af hans forældre.

Det havde Ilan Halimis forældre ikke. Og derfor gik det så gruelig galt.

»Jøder har masser af penge«
Mordet på Ilan Halimi har rystet Frankrig, ikke mindst på grund af bortførernes sadistiske brutalitet.

De tævede løs på ham, slukkede deres cigaretter i hans hovedbund og endte hans dage ved at overhælde ham med syre for at slette de fingeraftryk, de måtte have sat på deres offer.

Men hvad der har rystet franskmændene endnu mere, var, at gerningsmændenes leder – Youssof Fofana, en 25-årig arbejdsløs blikkenslager fra Elfenbenskysten – udvalgte Ilan Halimi, fordi han var jødisk, og fordi »jøder har masser af penge«, som en af dem senere har betroet til politiet.

NTBs versjon

NTB-journalisten viser eksplisitt til den danske artikkelen. Men der den danske objektivt refererer muslimske talsmenn i andre halvdel av artikkelen, er det deres klage over jødisk særbehandling som er NTBs utgangspunktet. Det dukker opp allerede i ingressen:

Drapet på en 24 år gammel jødisk franskmann, og demonstrasjonene som fulgte, har utløst debatt i Frankrike. Er overgrep mot jøder verre enn andre overgrep, spør stadig flere.

Stikkord her er: «spør stadig flere». Spørsmålsstillingen er perfid. Det er journalisten som smugler inn sine egne holdninger, og forkler det under «stadig flere», mens det i virkeligheten er konkrete innvandrertalsmenn, i hovedsak muslimer, som sier dette. Men NTB-journalisten går lenger enn selv disse talsmennene. De klager over at ikke det protesteres mot all rasisme. NTB-journalisten snur det till en anklage mot alle jøder: Er dere mere verdt enn andre? Utlagt: «stadig flere franskmenn har sett seg lei på jødisk selvopptatthet og spør om de er mer verdt enn andre?». Man kan bare se på journalistens fremstillling av saken, så ser man samme kulde demonstrert:

100.000 mennesker demonstrerte i forrige uke over hele landet, for å markere sin avsky over bortføringen, mishandlingen og drapet på Ilan Halimi.

Kidnapperne holdt 24-åringen innesperret i tre uker, og krevde 3,6 millioner kroner i løsepenger fra foreldrene. Da de ikke fikk pengene, drepte de ham.

Et av medlemmene i den kriminelle gjengen som drepte Halimi medga senere overfor politiet at de valgte 24-åringen fordi han var jøde, og fordi «jøder har mye penger».

Skuffende oppmøte

Franske kommentatorer mente at drapet var et utslag av økende antisemittisme i Frankrike, og jødiske grupper og politiske partier varslet landsomfattende demonstrasjoner.

At «bare» 100.000 møtte opp, ble av enkelte sett på som et ytterligere bevis for antisemittisme. I 1990 demonstrerte over én million franskmenn i protest mot skjendingen av et jødisk gravsted i Sør-Frankrike.

Antirasistiske organisasjoner ville imidlertid ikke delta i forrige ukes demonstrasjoner, fordi arrangørene utelukkende fokuserte på antisemittisme og helt ignorerte den rasisme som franske muslimer daglig utsettes for, skriver den danske avisen Politiken.

At «enkelte» så 100.000 som et «ytterligere bevis for antisemittisme» virker tatt ut av løse lufta. Igjen er det jødene og deres sympatisører som fremstilles som «utakknemlige».

Presentasjon

Politiken tar for seg forskjellen i oppslutning fra 1990 til 2006, men uten å gi jødene skylda, slik NTB gjør. Politiken nevner også at antisemittismen finnes i forstedene.

En række kommentatorer og politikere har i de seneste uger tordnet over den banalisering af antisemitismen, som man ser ikke mindst i de franske forstæder.

Og derfor kaldte en række jødiske organisationer og politiske partier til stille protestdemonstrationer i forrige uge.

100.000 gik på gaden over hele landet. I grunden et beskedent fremmøde i forhold til 1990, da over 1 million franskmænd protesterede mod en række gravskændinger på en jødisk kirkegård i Carpentras i Sydfrankrig.

Forkert skelnen
Men hvad er årsagen til forskellen i fremmødet?

Ifølge Mouloud Aounit, formand for antiracismeorganisationen Mrap, skyldes det, at marchen fokuserede på antisemitismen og helt ignorerede den racisme, som franske muslimer udsættes for.

»Vi deltog ikke selv i demonstrationen. Naturligvis tager vi afstand fra det krapyl, som begik denne rædsomme ugerning. Men vi vil ikke være med til at skelne mellem antisemitisme og racisme«, siger Mouloud Aounit til Politiken.

NTB:

– Naturligvis tar vi avstand fra det krapylet som begikk denne redselsfulle ugjerningen. Men vi vil ikke være med på å skille mellom antisemittisme og rasisme, sier Mouloud Aounit i den antirasistiske organisasjonen Mrap.

Han får støtte fra Barbara Lefebvre, et profilert jødisk medlem av den antirasistiske organisasjonen Licra, og sjefredaktør Jean Daniel i nyhetsmagasinet Le Nouvel Observateur.

Aounit frykter at forsøket på å skille mellom antisemittisme og rasisme kun er egnet til å skjerpe motsetningene mellom Frankrikes etniske og religiøse grupper.

– Ingen tar rasismen som unge muslimske menn daglig møter i forstedene på alvor. Men så snart det er snakk om antisemittisme, er hele det politiske apparatet mobilisert, sier han.

I den originale storyen finnes nyanser, journalisten har en viss distanse til stoffet. Han er grepet av selve hendelsen. NTB-journalisten ønsker å understreke én vinkel, og kjører den frem på en uredelig måte. Han viser ikke på noen måte at muslimske talsmenn sitter i en dobbelt posisjon: det er deres trosfeller som står for den verste antisemittismen.

Mønsteret er det samme over store deler av Europa: en israel-fiendtlig holdning i mediene som vipper over og møter en utbredt antisemittisme blant muslimer. Resultatet kan bli at Europas jøder vil utvandre.

Kjølighet mot jøder kan uttrykkes subtilt. NTB sendte for et par dager siden ut meldingen om at Moses kan ha vært ruset da han mottak De ti bud. Han ble kalt «jødenes leder». I vanlig bibelsk tale kalles de israelitter. Dagbladet refererte Hugo Chavez ord om at Colombia var «Latinamerikas Israel», uten å fortrekke en mine. Ikke med ett ord sto det noe om hvilken antisemittisme dette er uttrykk for. Slik formes opinionen dag for dag.


Stille protest efter drab på fransk jøde

Jødedrap har utløst debatt i Frankrike