Sakset/Fra hofta

De grove truslene mot innvandrer- og sosialrådgivere har vakt oppsikt i Danmark. Etter at den radikale politikeren Manu Sareen sa opp sin stilling som innvandrerkonsulent på grunn av dødstrusler, har det kommet frem at flere innvandrer- og sosialrådgivere må leve på hemmelig adresse av frykt for muslimske menn som sterkt motsetter seg enhver inngripen for å bistå familiens kvinner.

Det som fremstår som den rene gangsterfilm, er blitt påtrengende virkelighet i dagens Danmark.

Situasjonen er komplett utålelig, skriver Jyllandsposten på lederplass – og etterlyser både en pedagogisk- og en robust politiinnsats for å avlive muslimske menns åpenbare misforståelse om at menns rett til å agere overmenneske overfor kvinnelige familiemedlemmer er noe som tilhører privatlivets sfære:

DET SER ud, som om en del især muslimske indvandrere fatalt har misforstået begrebet privatlivets fred. Det ser ud, som om de opfatter det som mandens ret til at tugte kvinden og i alle detaljer bestemme over hendes liv uden indblanding udefra. I sin mest ekstreme form kommer denne holdning til udtryk ved, at man myrder kvindelige familiemedlemmer og med en grov, orwellsk eufemisme kalder mordet for æresdrab.

Senest er holdningen kommet til udtryk ved, at den københavnske indvandrerkonsulent Manu Sareen er blevet truet på livet af, hvad han beskriver som »velklædte mænd«, der på »en pervers venlig måde« meddelte ham, at han ville blive slået ihjel, hvis han hjalp flere af deres kvinder.

Der er brug for at gøre mandlige muslimske familiemedlemmer begribeligt, at privatlivets fred ikke omfatter ret til at agere som overmennesker over for de kvindelige familiemedlemmer.

Folk bestemmer selv, hvilken uddannelse de vil tage, hvilken beskæftigelse de ønsker, og i særklasse hvem de vil gifte sig med. Når en indvandrerkonsulent står disse kvinder bi med råd og vejledning, udfører han et arbejde, som han har påtaget sig for samfundet. Han er så at sige samfundets repræsentant. Når rådgivningen og vejledningen sker imod de mandlige familiemedlemmers vilje, kan man godt sige, at samfundet træder over dørtærsklen til den private sfære, men sådan må det være.

Privatlivets fred omfatter ikke retten til at begå ulovligheder inden for hjemmets fire vægge, og ulovligheder er der tale om, når man tvinger kvindelige familiemedlemmer og nægter dem rettigheder, som tilkommer enhver i et demokratisk samfund. Lidt højstemt kan man anføre, at de menneskerettigheder, som er udtrykt i FN’s erklæring om menneskerettigheder og i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, ikke alene gælder på tværs af landegrænser, men også på tværs af grænserne til private gemakker.

Disse rettigheder skal samfundet sikre for enhver, og det er samfundets pligt at støtte de kvinder, som gør oprør mod årtusindegamle kvindefjendske traditioner, som ikke alene er i strid med dansk ret, men i strid med grundlæggende rettigheder i ethvert civiliseret samfund.

At trusselkulturen er så utbredt som innvandrerkonsulentenes situasjon tyder på, viser at det eksisterer et nettverk av mennesker i de muslimske miljøene som ikke respekterer dansk rett. Det viser også med all ønskelig tydelighet at det finnes en underverden med egne verdinormer som står i skarp kontrast til Danmarks lovgiving og universelle menneskerettigheter.

Det ser ud, som om denne underverden, dette kriminelle netværk, målrettet virker for at holde muslimske kvinder undertrykt og forhindre dem i at blive en integreret del af det danske samfund. I den mest outrerede form, som legitimerer og arrangerer mord på kvindelige familiemedlemmer, ser der ud til at være tale om decideret slaveri inden for privatsfæren.

Manu Sareen forklarte selv at han ikke gikk ut offentlig med opplysninger om dødstruslene fordi han ikke ønsket å sette «en hel befolkningsgruppe i bås».

Det trenger han da heller ikke, skriver Jyllandsposten – det klarer denne befolkningsgruppen selv ved å ikke gjøre åpent opprør mot sin egen undertrykkelse og mot dødstruslene mot dem som vil hjelpe.

Jyllandsposten: Privatlivets ufred