Nytt

Trykkefrihedsselskabet avholdt i helgen et seminar i Århus om «Hvor stor plass skal religionen ha i det offentlige rom?» Derav tittelen: «Århus – en hellig by?»

En dansk lokalavis, Århus Stiftstidende, rapporterer:

64 procent af araberne i Danmark kommer ud af folkeskolen som analfabeter. Hvorfor? Kan det være religion?
Spurgt af Kim Eskildsen på en fire timer lang høring i går.
Med sikkerhedsvagter ved dørene holdt Trykkefrihedsselskabet sin første konference uden for København på Århus Rådhus.
Emne: Bliver Århus en hellig by? Hvor meget vil vi lade religionen fylde i det offentlige rum?

På sygehuset
Det offentlige rum kan være sygehuse. Her vil patienter, der som afdelingslæge Andra Pachai er flygtninge fra Iran, hade at møde læger, laboranter og sygeplejersker, der bærer tørklæde, fordi det signalerer religiøs undertrykkelse.
– Ja, frafaldne muslimer vil være direkte bange, sagde lægen i sit indlæg.
Som én i et voldsomt langt panel af eksperter, byråds- og folketingsmedlemmer gav hun hårrejsende eksempler på, hvordan manglende mod til at sige stop får et naivt sygehusvæsen til at acceptere dårlig hygiejne, tyverier, affald på gulvene og mænds åbenlyse undertrykkelse af kvinder, når i hvert fald visse muslimer får lov at bestemme farten.
Det offentlige rum kan også være Gellerupparken, hvor Keld Albrechtsen (EL) sidder i bestyrelsen for Brabrand Boligforening.
Ja, i et langt møde kom vi ligefrem omkring fængslerne, der vel dårligt kan kaldes offentlige, men har en overrepræsentation af muslimer, og hvorfra fagforeningsformand Kim Østerbye berettede, at islam som sådan ikke udgør et problem.
Det gør derimod de fleste fanger under 25 år med anden etnisk baggrund. De er rasende på det danske samfund og har svært ved at indrømme, at det er dem selv, der må ændre sig, lød det.
Efter Keld Albrechtsens opfattelse spiller islam en meget lille rolle inde i hovedet på «de unge mænd, der kører rundt på stjålne knallerter, tygger khat og laver noget, de ikke skulle» i Gellerup. Det er ikke imamerne, der har indflydelse dér, men det burde måske være det.
78 procent af alle over 17 år i Gellerup er på overførsels-indkomst. Halvdelen på kontanthjælp. Det mindede han om og satte så fokus på de sociale forhold og især på et forældet familie-mønster som grunden til, at danske normer slår så dårligt igennem.

Islamisterne
– Familiestrukturen, ikke religionen, er problemet. Vi havde de samme mønstre i Danmark for 100-150 år siden, sagde Keld Albrechtsen.
Han blev kraftigt imødegået af Bünyamin Simsek (V), der har levet de første 31 af sine 36 år i Gellerup:
– Familiemønstre! Jamen hvordan kan det så være, at de indvandrere, der boede i Gellerup for 20-30 år siden, og som kom med den samme baggrund, kunne tage uddannelse, være i beskæftigelse og ikke fik kriminelle børn? De krævede ikke bederum og badeforhæng, og pigerne gik ikke med tørklæde.
– Lad os se virkeligheden i øjnene. Der er sket et skred. I dag bor der ingen danskere. Jeg har intet imod rigtigt religiøse mennesker, men nogle politiske islamister vil i dag pådutte andre nogle religiøse krav, så vi ser, at piger helt ned til 1. klasse går med tørklæde. I det sammenstød, som vi står i, skal vi ikke rokke os en tomme på ytringsfrihed, demokrati og menneskerettigheder.

Kvinder gemt væk
Vibeke Manniche, Kvinder for Frihed, sagde, at utallige kvinder i Gellerup er usynlige, gemt væk og sat uden for indflydelse. Midt i Danmark udsættes de for seksuelle og voldelige krænkelser uden at kende deres ret.
Lars Hedegaard, historiker og formand for Trykkefrihedsselskabet, sagde, at egentlig burde man mere bredt diskutere religion i det offentlige rum.
– Men vi tager tyren ved hornene og taler om islam i det offentlige rum. Ingen anden religion religion stiller så store krav.
Lars Hedegaard beklagede, at det ikke var lykkedes at finde en ressourceperson fra skolevæsenet til debatten. For det er ikke mindst i skolerne, at kampen står, fremgik det.

Århus Stiftstidende: Islam – eller bare et forældet familiemønster?