Så har jeg igen været nogle dage hinsidan og kan atter slå fast, at de svenske medier i almindelighed og den svenske avis Aftonbladet i særdeleshed lægger en politisk linje, som hørte Sverige til et andet solsystem. Følg med på denne korte tur ud i et stykke absurd stykke politisk teater:

Tobias Billström

Tobias Billström er migrationsminister for partiet Moderaterna, som leder den svenske regering under statsminister Fredrik Reinfeldt. For en ti dage siden kommenterede Tobias Billström det faktum, at der i Sverige befinder sig et stort antal illegale indvandrere. Tobias Billström gjorde det klart, hvor disse illegale efter alt at dømme gemmer sig:

“Ibland har vi bilden av att personen som är gömd bor hos en trevlig blond svensk dam i 50-60-årsåldern som vill hjälpa till. Men det är ju inte så. De allra flesta bor hos sina landsmän som inte alls är blonda och blåögda.”

Lyder det sandsynligt, at det forholder sig sådan? Det gør det vist. Hvad sker der i Sverige, når man siger noget, der er sandsynligt? Jamen, himlen falder da ned om ørerne på en. Mindre kan ikke gøre det. Tobias Billström måtte skyndsomst fortælle, at han var ked af, at han havde konstateret, at illegale, som de er flest, ikke skjuler sig hos de “blonde og blåøjede.” Kunne Tobias Billström reddes?

For sent

Alt, alt for sent. Hør nemlig bare, hvad Aftonbladet kunne underholde med for et par dage siden:

“Ministern [Tobias Billström] är inte någon bekännande rasist, men han kan ändå hemfalla åt rasistiska resonemang där hår- och ögonfärg blir betecknande för om folk är goda eller onda.” Sådan skal Tobias Billström åbenbart have det. Aftonbladet er så udsøgt venlige ikke at kalde Tobias Billström “bekendende racist”. Han har “kun” gjort sig skyldig i racistiske ræsonnementer.

De brune moderaterna

En anden af Aftonbladets lederskribenter er da også forbløffet over, at Tobias Billström stadig er minister. Lederskribenten har været “dybt taknemmelig” for, at der i svensk politik har eksisteret en fællesnævner: “vi tycker olika om politik. Men vi öppnar inte dörren för rasism.” Nu flytter Fredrik Reinfeldt grænsen for, hvad der må siges ved ikke at fyre Tobias Billström.

Fortsætter det sådan her, skriver Aftonbladet, så er det ikke længere Moderaterna, der går til valg, men de “bruna Moderaterna.” I sandhed en meget lidt subtil henvisning til nazismen således at bruge netop den farve på paletten i sin argumentation.

Svenske medier

Således fungerer de svenske medier i almindelighed og Aftonbladet i særdeleshed. Intet middel er for lavt for at få ram på sine politiske modstandere. Skal der drages paralleller til Danmark, bliver det nærmeste, vi kommer, dele af 1980´erne, hvor f.eks. Ekstra Bladet den 29. juli 1985 efter uroligheder i Kalundborg i forbindelse med indkvarteringen af asylanerkendte iranere skrev således:

“Hertil kommer den seksuelt betingede misundelse, som bæres af den danske mands – sikkert ofte berettigede! – mindreværdskompleks ved mødet med mørkere kønsfæller.” I lederen talte Ekstra Bladet under overskriften “Pøbel og skam” om “skammens by”.

Sammenligningerne er ikke perfekte, men tjener til at illustrere det forhold, at der også herhjemme er blevet skrevet det mest utrolige, når det kommer til den førte udlændingepolitik. Forskellen er så bare den, at Sverige halter mellem 20 og 30 år efter Danmark, når det handler om reel ytringsfrihed på det her område i dag i 2013.

Det er synd for både Sverige og svenskerne. Hverken land eller folk har fortjent en så ubehagelig sprøjte som Aftonbladet.

Første gang i Jyllands-Posten