Hans Rustad 
Regjeringen til Mette Frederiksen – populært kalt SVM – legger frem en lov som gir politiet adgang til å overvåke alt borgerne gjør til alle tider. De kan danne seg et totalbilde av hver enkelt som kan bli helt «gjennomlyst».
Registre over hospitalsindlagte, besøg på skadestuer, borgernes kontakt med psykiatrien og de sociale myndigheder. Blandet i en pulje med danskernes udsagn, likes og delinger på sociale medieplatforme, som samkøres med datastrømme om bevægelser rundt på internettet og i den fysiske verden.
En persons liv kan beskrives som «punkter». Jo flere punkter man har kjennskap til, jo mer vet man om mennesket. Nå gir loven adgang til å innsamle all informasjon som måtte være tilgjengelig. Systemet er amerikansk og heter Palantir. Målet er å samle inn og lage et totalbilde av hver borger.
Et totalitært system oppstår når myndighetene kaster alle hemninger over bord og tenker ut fra «kjekt å ha».
Med et nyt lovforslag vil regeringen give Politiets Efterretningstjeneste (PET) adgang til at indsamle, sammenkøre og analysere data om alle borgere – uden begrundelse, uden mistanke om noget kriminelt og uden at borgerne får det at vide.
Med kunstig intelligens kan PET potentielt bruge oplysningerne til at opdage mønstre og udpege mistænkelige personer.
Eller som Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening, udtrykker det: Med sådanne beføjelser vil PET få en »automatiseret mistanke-maskine«.
Dette minner om dystopien Stanley Kubrick laget i filmen hvor man kan oppdage forbrytelser før de begås.
Det er det ultimate kontrollsamfunn som alle totalitære drømmer om.
At det kommer fra en sosialdemokratisk statsminister som gjerne vil beseire Russland på slagmarken, sier noe om en mentalitetsendring.
Tidligere har all lovgivning forutsatt et mistankegrunnlag. Her går man for første gang inn på at man vil lete etter mønstre for å identifisere trusler på et generelt grunnlag. En slik kunnskap kan også brukes til noe helt annet enn bare identifisering av trusler.
Pågripelsen av sjefen for den danske e-tjenesten, Lars Findsen, var et slik tilfelle.
Lovforslaget lægger ifølge Institut for Menneskerettigheder op til et decideret paradigmeskift i efterretningstjenestens arbejde: Hidtil har PETs overvågning af borgerne krævet et mistankegrundlag, men bliver den nye lov til virkelighed, vil der være tale om masseovervågning af os alle sammen.
Som det så ofte er tilfældet, når det gælder overvågning, peger regeringen på terror og anden alvorlig kriminalitet som begrundelse for de nye beføjelser. Masseovervågning er altså nødvendigt for at passe på vores frie samfund.
Eller som tidligere justitsminister Nick Hækkerup så rammende udtrykte det for nogle år siden: »Mere overvågning giver mere frihed«.
Et overvåkingssamfunn vil utvikle helt nye politikertyper som vil vite å bruke kunnskapen til formål offentligheten ikke vil vite om. Det vil ikke eksistere noen accountability. De som trekker i trådene, vil vite noe ingen andre vet.
Politiforsker Adam Diderichsen kalder det »bemærkelsesværdigt«, at ministeriet ikke forholder sig til de demokratiske risici, og han vurderer, at Justitsministeriet simpelthen ikke forstår de faglige implikationer af lovforslaget.
At Frederiksen ikke skulle være klar over risikoene forbundet med masseovervåking, er neppe troverdig. Frederiksen er tidligere justisminister. Hun vet hva det handler om. Når hun legger frem en slik lov, er det fordi hun ønsker seg den.
EU er i ferd med å bygge ut et sensur- og overvåkingssystem. Mette Frederiksens lov vil skremme mange fra å ytre seg i sosiale medier. De er klar over at det bygges profiler på dem.
Desuden er der den såkaldte »chilling effect«, som blandt andet den juridiske tænketank Justitia advarer imod i et høringssvar: At man som borger af frygt for at blive overvåget lægger en dæmper på sine udfoldelser, udøver selvcensur og generelt dukker sig.
Ifølge en ny undersøgelse fra de nordiske menneskerettighedsinstitutter afholder 17 procent af danskerne sig i forvejen fra at tage del i den offentlige debat på sociale medier, fordi de er bekymrede for, om myndighederne læser med.
Der ligger ifølge flere iagttagere også en konkret risiko i selve den dataplatform, som PET blandt andet vil bruge til at bearbejde og analysere de store datamængder: Der er nemlig tale om Palantir, som er amerikansk ejet.
Allerede avholder 17 prosent seg fra å ytre seg. Hvor mange blir det når denne loven har trådt i kraft?
En lignende lov er vedtatt av Stortinget etter påvirkning fra EU. Borgerne – eller undersåttene – skal oppdras til å kontrollere sine synspunkter og avstemme dem med de offisielle.
Det vil være et Big Brother-samfunn. Norske myndigheter skal rapportere tilbake til EU om hvordan indoktrineringen skrider frem.
