Illustrasjonsfoto: Skjermdump fra nettet.

Det er påfallende at multinasjonale selskaper og venstresiden ofte finner sammen i vår tid. Høyresiden er mer skeptisk, fordi den dels har flyttet seg i nasjonalkonservativ retning.

Utenriksredaktør Anna Libak i Weekendavisen påpeker dette forholdet:

Nu om dage er de store, multinationale firmaer progressive, og der går ikke en dag, uden at en amerikansk eller britisk mastodont på markedet brander sig på anerkendelse af minoriteter. Mediekonglomerater som Walt Disney Company, Sky, Discovery og Financial Times har for nylig skrevet et brev til Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, hvor de opfordrer ham til at »fjerne yderligere barrierer for, at transpersoner kan identificere sig og leve autentisk«. Formodentlig som reaktion på, at Johnson har stoppet planlagt lovgivning, der ville gøre køn til en fritvalgsordning.

Efter det brutale mord på George Floyd gik det helt amok. De store firmaer faldt over hinanden for at vise, hvor meget de er imod racisme.

Handler det om verdivalg eller å beskytte verdier, altså penger? Libak påpeker at store selskaper har interesser av det grenseløse markedet:

Og det siger næsten sig selv, at jo mere omskiftelig, grænseløs og omstillingsparat verden er, jo flere penge kan der tjenes. Som den amerikanske journalist og miljøaktivist Jennifer Bilek har researchet sig frem til, er det allerede nu en fed forretning for lægemiddelindustrien i USA, at folk skifter køn, så selv raske mennesker skal være på medicin hele livet for at få deres krop til at passe til deres kønsidentitet. I det hele taget er en flydende livsstil, hvor folk skifter madvaner, garderobe, bopæl, partnere og jobs hvert femte minut, så absolut med til at stimulere forbruget. Læg hertil, at en verden uden grænser øger mulighederne for at rekruttere billigere arbejdskraft eller flytte produktionen til lande, hvor omkostningerne er lavere.

Men det er en fare:

Samtidig er det også klart, at firmaerne løber en stor risiko. »Go woke, go broke«, som man siger med henvisning til ikke mindst Gillette, hvis speciale som bekendt er barbergrej til mænd. For et par år siden blev firmaet imidlertid progressivt.

Da #MeToo-bevægelsen var på sit højeste, udsendte Gillette en reklamevideo, hvor mænd blev opfordret til at barbere deres toksiske maskulinitet af. Det gamle slogan »The best a man can get« blev lavet om til »The best men can be«. Siden fulgte så en øm reklamevideo om en transdreng (tidligere pige, red.), som for første gang barberer sig sammen med sin far.

Men ak, Gillettes omsætning styrtdykkede. Meget muligt hjulpet på vej af konkurrenten Schick, der som parodi på Gillette lancerede kampagnen »The man I am«, hvor et skvat af en mand hverken vil forsvare hjemmet mod indbrudstyve eller tage regningen på en date.

Vil venstrefløyen etter hvert forstå at det ikke er naturlig for dem å være i allianse med store kapitalistiske foretak? spør Libak. Og vil i så fall konservative igjen tre inn som lojale støttespillere? Det er ikke sikkert:

Til den tid bliver det spændende at se, om der stadig er forbundsfæller tilbage på højrefløjen.

 

Kjøp Islamismen i Sverige her!

Vi i Document ønsker å legge til rette for en interessant og høvisk debatt om sakene våre. Vennligst les våre retningslinjer for debattskikk før du deltar i debatten.