Gjesteskribent

Rundkirke, Bornholm. Foto: Kim Møller

Midt i al vor himmelråbende naive tolerance, forstyrrede af drømme om universel menneskelighed og evige fremskridt, lammede af personaliserede skærme og bobleidentiteter, står mange af de oldgamle kirker der heldigvis stadig, ofte placeret på bakketoppe eller centralt i horisonten.

Således også på Bornholm, hvor jeg har været så heldig at holde ferie med familien, spist sild og is og drukket øl og kaffe og en halv flaske gin uden at møde så meget som en eneste burka, hættemåge eller halalhippie i løbet af 14 dage – og bagefter stod de der sgu stadig som konstanter og kompasnåle i landskabet, disse rundkirker med kalkmalerier fra en svunden og bedre funderet tid.

Du ser dem sågar på tv, i hvert fald når der bliver sendt Tour de France eller andre store cykelløb i Belgien, Holland, Spanien, Italien, Polen, Tyskland, England, Norge. Ironisk nok er det den mest immanente ting som professionel sport, der bringer åndeligheden ind i billedet, hvor Brian Nygaard med sit vid og veltalenhed har været en god erstatning for Jørgen Leth i dette års transmission på TV 2.

Placeret mellem floder, dale, bjerge, bakker, landsbyer, industri og hovedstæder er kirker, klostre og gravpladser drysset ud over kontinentet, og jeg må tilstå, at jeg elsker dem som et kontrapunkt til regneark, nyttetænkning og gængs værdirelativisme.

Uden kirkerne er Europa ingenting. De står derude i al slags vejr som tegn på, at mennesket først og fremmest er et åndsvæsen, som kræver mening, følelse, moral og samvittighed i tilværelsen. Måske forstår vi det først, når de lukkes eller forsvinder.

Da en af de mest berømte franske kirker brændte for nylig, var det et symbol på mere og andet end en tilfældig gnist. De ødelæggende flammer i Paris bar undergangen i sig, det forstod selv vores medier, men først da det var for sent.

Imens fortsætter vi med at glo ned på vores mobile skærme, om det så er på stranden, cyklen eller bag rattet. Det er vor tids mest hjernedøde virus. Mens muslimerne har Koranen, har vi andre Google, Youtube og Instagram, det er den triste sandhed, der banker på – selv i sommerferien.

Næ, giv mig i stedet en kirke. Nej, to!

Les også

-
-
-
-
-

Les også