Nytt

Bilde: Lars Løkke Rasmussen i spissen for syv andre statsråder i Mjølnerparken på Nørrebro torsdag 2. mars. Bak sees Inger Støjberg, Mai Mercado og justisminister Pape Poulsen. Foto: Liselotte Sabroe/Reuters/Scanpix

I dag legger den danske regjeringen frem en plan hvor målet fremgår av tittelen: Ghettoene skal være avskaffet innen 2030. Det er dramatisk. Regjeringen viser med noen av verktøyene at den mener alvor: Det skal innføres dobbel straff for kriminalitet i ghettoene, foreldre skal kunne utvises hvis de sender barna på oppdragelse i utlandet, og ghettoene skal også rives fysisk.

Nedrivning, dobbeltstraf og udvisning af forældre: Her er regeringens 22 markante ghetto-tiltag

Det er den sjette pakken for ghettoer og parallellsamfunn, og mediene trodde nok at denne også ville være mer av det samme. Men så er den ikke det, og mediene og venstrefløyen er i sjokk.

Syv statsråder troppet opp i Mjølnerparken på Nørrebro for å presentere planen sammen med statsministeren:

Lars Løkke Rasmussen fortsatte langs det spor han har trukket opp overfor pressen den siste uken:

»På bare én generation er vores land blevet forandret. Det udfordrer sammenhængskraften,« siger statsministeren:

»Regeringen er klar til at gå nye veje. Og regeringen er klar til at gå langt.«

Planen består av 22 punkter. Ett av dem går ut på at foreldre som sender barna på gjenoppdragelse i hjemlandet, kan få opptil fire års fengsel og utvisning.

Lovene skal brukes for å motvirke ghettodannelse: Er man på integrasjonsytelser, mister man ytelsene hvis man flytter inn i ghettoen.

Forskjellsbehandling

Danske medier skriker opp om forskjellsbehandling. Men de tier om at ghettoene truer samfunnet. Å bo i ghettoer og la barna vokse opp der, medfører en rekke negative konsekvenser for omgivelsene. Hvorfor skal dét være en rett? Usedvanlige problemer krever usedvanlige løsninger.

Journalistene forsøker å stikke kjepper i hjulene for regjeringens plan. Den tas ikke at face value, dvs. i beste mening, men i verste mening. Skoler med mer enn 30 prosent elever fra problemområdene skal underkastes språkprøver ved skolestart og to ganger i løpet av året. Det vil bli foreslått tiltak som kommunen skal iverksette. I den grad kommunen ikke gjør det, vil den måtte svare for det.

Kritikere har anført, at regeringens initiativer retter sig mod bestemte religioner. Det afviser Løkke.

»De forhold, jeg har nævnt, handler hverken om hudfarve eller religion. Det handler om, at man har valgt Danmark fra. Det skal vi ikke acceptere,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Det som har falt mediene og ekspertene tungt for brystet, er at det skal være særlig straff for å begå kriminalitet i de belastede områdene. Men det er av hensyn til området: Hvis et område blir mer belastet enn et annet, kommer det inn i en negativ spiral. Det er for å bryte denne at regjeringen setter inn sine tiltak.

Eksempelsvis skal straffen for at begå hærværk, indbrud og hashsalg i fremtiden være dobbelt så hård, hvis forbrydelsen er begået i udvalgte bydele.

Med såkaldt »skærpede strafzoner« vil regeringen gøre op med princippet om, at den samme forbrydelse straffes på samme måde, uanset om man begår den i Tingbjerg eller Tønder.

Berlingske okker seg like mye som Politiken på lederplass. Dette er brudd på prinsippet om likhet for loven. Berlingske sammenligner med et Orwell-samfunn. Det er helt på jordet.

Byråkratiet kan hvis det vil

Det regjeringen gjør, er å vise hva et byråkrati er i stand til hvis det vil: Hittil har staten delt ut og «forstått». Nå sier staten: Vi kan også være ubehagelige, hvis vi må. Nå er det ikke lenger Mr. Nice guy.

Det gjør staten per dekret. Den kan forandre reglene slik at du får lengre straff, mindre i ytelser og blir kastet ut av boligen mye raskere hvis du ikke har betalt husleien.

Hittil har loven vært på de kriminelles side: De har kunnet trekke ut prosessen. Det er det slutt på nå.

Fremover skal kontanthjælpsmodtagere også kunne straffes økonomisk, hvis de flytter ind i en række udvalgte ghettoområder.

Forslaget betyder, at kontanthjælpsmodtagere skal kunne trækkes i deres ydelse, hvis de finder en bolig i et af de hårdest belastede ghettoområder i Danmark.

Samtidig må kommunerne i fremtiden ikke henvise hverken kontanthjælpsmodtagere eller personer, der modtager integrationsydelse, til en bolig i de områder.

Hvis staten vil, kan den gjøre tilværelsen uutholdelig både for enkeltmennesker, for grupper og for lavere myndighet. Det er en historisk kjensgjerning. Danmark har kanskje mer erfaring med byråkratisk maktutøvelse enn Norge. Og det er den erfaringen de nå trekker på, når de ser at det ikke nytter med det gode.

Det blir tøffere å være foreldre i parallellsamfunnene:

Derudover skal børn af forældre, der bor i ghettoområder, gå i daginstitution, fra de er et år. Sker det ikke, skal kommunen afgøre, om børneydelser kan standses.

Staten har mulighet til å vite alt om alle, hvis den vil. Nå vil den vite mer om ghettofamiliene. Hvis de lokale lærere, barnehageansatte og kommunale funksjonærer ikke samarbeider og sier ifra til myndighetene, vil de kunne få inntil ett års fengsel. No kidding.

Regeringen vil desuden lade kommunerne indhente følsomme oplysninger om familier i ghettoområder, så lærere og andre fagpersoner i højere grad kan indberette om mistrivsel i sager om udsatte børn, ligesom man vil øremærke en milliard kroner om året på de kommunale budgetter til kommuner, der får indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund i uddannelse og arbejde.

I særlige tilfælde risikerer pædagoger og lærere fængselsstraf, hvis de ikke overholder den særlige underretningspligt i sager om overgreb mod børn.

Kastes ut

Ghettoene virker som en stat i staten for kriminelle og for folk som vil skjule seg eller leve på tvers av storsamfunnet. Nå gir staten boligselskapene anledning til å avvise og kaste ut folk.

Ligeledes vil regeringen give boligselskaber i udsatte boligområder øget mulighed for at afvise at udleje en bolig, hvis personen eller medlemmerne af personens husstand inden for de seneste fem år er straffet for »utryghedsskabende kriminalitet«.

Omvendt skal det i højere grad være muligt at afvise familier fra at flytte ind i ghettoer. Det skal også være lettere for boligselskaberne at smide kriminelle og deres familier ud.

Politiinnsatsen skal trappes opp, det skal opprettes tre mobile politistasjoner.