Kommentar

Danmark har 120.000 mennesker i områder som betegnes som ghetto. Ghetto vil si at det er 40 prosent arbeidsløshet i områder hvor det bor minst 1.000 innbyggere.

Man er mest bekymret for de 45.000 barn og unge som snakker dårlig dansk , får dårlig utdannelse og opparbeider et hat mot samfunnet.

I Danmark befinder 41.000 boliger og dermed cirka 120.000 borgere sig nu i en ghetto . Det er næsten en fordobling i forhold til sidste år.
Opgørelsen stammer fra Socialministeriet, der hvert år kortlægger de socialt belastede boligområder i landet.
Antallet har ellers været faldende siden 2005, men 1. januar 2010 steg de ramte boligområder fra 25 til 45. »Overraskende og dybt bekymrende«, siger Jørgen Nue Møller, der er tidligere formand for regeringens arbejdsgruppe mod ghettoisering, Programbestyrelsen.
»Pludselig er der 45 områder i landet, hvor omkring halvdelen af beboerne ikke har noget arbejde.
Antallet af disse fattigdomsøer er blevet voldsomt forøget, og det understreger vigtigheden af at sætte effektivt ind mod ghettoisering nu«, siger Jørgen Nue Møller, adjungeret professor ved CBS, Handelshøjskolen i København.
En ghetto defineres ud fra, at der er 40 eller 30 procents arbejdsløshed i almene boligafdelinger med henholdsvis over 1.000 eller over 5.000 beboere.
Den eksplosive stigning kan, ifølge socialminister Benedikte Kiær ( K) og flere forskere, primært tilskrives den økonomiske krise; ledigheden rammer hårdest i de boligområder, som i forvejen har mange arbejdsløse.
Senere i oktober lancerer regeringen en ny strategi mod ghettoer. Og der er hårdt brug for flere penge i indsatsen, siger Jørgen Nue Møller. Han vurderer, at investeringen må fordobles til 4 milliarder årlige kroner: »Vi har brugt 2 milliarder i snit de seneste 25 år, og det har ikke forandret de kvarterer.
Uden en sammenhængende indsats risikerer vi, at vi ikke får fat i de omkring 45.000 børn og unge, som bor i de udsatte områder. De taler ikke ordentligt dansk, de får ingen uddannelse og opbygger en fjendtlig holdning til resten af samfundet.
Ved at lade stå til optrapper vi konfliktniveauet og mister samtidig en stor ressource«. Både Jørgen Nue Møller og Hans Skifte Andersen, seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, er enige om, at det største problem er de utilpassede unge i de belastede kvarterer. Indsatsen skal skærpes for at få dem væk fra gaden og ind på uddannelserne. Derudover skal kvarterernes fysiske udtryk forbedres gennem byfornyelse og indfasning af flere aktiviteter inden for kultur, erhverv og uddannelse: »Det handler om at skabe status i et kvarter. For 100 år siden var Christianshavn det mest belastede kvarter i København – nu er det et af de mest attraktive.
I dag vil folk ikke flytte til Københavns Nordvestkvarter, fordi det har så lav status«, siger Hans Skifte Andersen.
Ifølge Socialministeriets opgørelse er der seks ghettoiserede områder i København NV.
Det handler om at skabe status i et kvarter Hans Skifte Andersen, Statens Byggeforskningsinstitut.

Politiken 02.10.2010