Den tyske filosof og forfatter Rüdiger Safranski ga et lengre intervju til Neue Zürcher Zeitung. Det kom så langt som til Danmark, der Kristeligt Dagblad publiserte en forkortet form.

Hvis Aftenposten hadde vært gamle Aftenposten ville det også nådd norskekysten. Men det gjør ikke slike tanker. De får betegnelsen dystopitske og må holdes ute. Det får ikke hjelpe at virkeligheten begynner å bli dystopisk. Så må man også holde den ute.

Safranski peker på at protestantismen utvikler seg, fra religion og moral, til bare moral, det er forstadiet til nihilisme. Uforståelige tanker på norsk, men opplysende når man går inn i dem. Safranski sier vi er i stadiet for «forbrukerisme». Det lyder litt tamt, og velkjent. Et ord som er drøvtygd av NRK på venstrefacon. Inntil man ser hva Safranski sier: Vi forbruker vår livsform. Vi fortærer det som har vært og vil når den er brukt opp sitte igjen på en branntomt.

Der står islamismen klar til å reise et nytt byggverk. Strukturen er allerede synlig.

”Men lad os ikke glemme: Protestantismen er halvvejen til nihilismen. Religionens ydre manifestationer taber i betydning, og den inderliggøres i stedet. I det indre lever den en tid videre som religiøs moral, indtil det religiøse forsvinder, og kun moralen bliver tilbage. På et tidspunkt forsvinder også moralen, og man får nihilismen. Nihilismens nutidige skikkelse er forbrugerismen. Selvom man ikke længere har nogen Gud, kan man stadig shoppe.”
Hvorvidt de katolske lande stadig står religionen nærmere, tør Safranski dog ikke dømme om, men ét er sikkert: Nu mærker alle så småt, at man har en frihed, som skal forsvares mod politisk islam.
”Den vestlige livsform skal atter huske på, at den har fjender. Men det vil vi forkælede børn af Vesten ikke indse.”
”Vi lever i et post-heroisk samfund, vi er de sidste forbrugere af vores livsform, som vi nyder og konsumerer, men som vi næppe orker at kæmpe for.”

Hva er det som skjer i Europa? Angela Merkel har økt takten i folkevandringene og satt i gang noe hun ikke kan kontrollere.

ANNONSE

Nu da velkomstens eufori klinger ud, gruer Safranski for, om større dele af værtsbefolkningen begynder at reagere fjendtligt. En million asylsøgere er allerede ankommet, 70 procent af dem er unge mænd, så når deres familie hentes op, vil der være ankommet flere millioner.
”Så bliver protesterne i befolkningen mere rabiate, og hvis udskejelserne tager til, omdannes Tyskland i verdensopinionen snart fra moralsk forbillede til Tyskland som den fascistiske fare igen.”
Man bør genskabe håndfaste grænser, mener Safranski: ”Vi lyver os fra den kendsgerning, at Europa bør være en fæstning. Vi har jo nu engang noget at forsvare.”

Bildet av Tyskland vil endre seg. Fra den humanitære stormakt til noe mer brutalt. Hvordan vil det politiske system takle en slik reaksjon?

Merkel reagerer som de andre politikerne i Vest-Europa og blant establishment i USA: Ved å gi det nye høyre skylden. Det er aldri snakk om å se sitt eget ansvar. Slik øker polarisering og sinne.

Tyskland, Sverige og de andre mottagslandene har påtatt seg et ansvar de ikke kan håndtere. Hvordan skal de klare å integrere mennesker som ikke aner hva et sivilsamfunn vil si?

Ifølge Erna Solberg løses det meste bare man finner møteplasser. Er det så enkelt?

”Mange af muslimerne ved ikke, hvad det vil sige at respektere en anden religion. Vi glemmer, at allerede i flygtningebådene blev kristne smidt i vandet,” bemærker Safranski. Og man er nu vidne til slagsmål mellem religiøse grupper i lejrene.
”De er altså allerede i færd med at slæbe deres fjendskaber, grunden til deres flugt, ind i vores land. Skellet mellem religion og stat er af forståelige grunde ukendt for dem.”

Presidenten for EU-parlamentet ymtet torsdag frempå om at «refusenik»-landene i Øst-Europa kan bli straffet på pungen. De vil ikke få subsidier som før siden de nekter å dele migrantbyrden.

Igjen er det fordømmelse som man har som refleks, uten å se sin egen rolle i spillet. Det øker konfliktnivået innad i Europa.

Man vil ikke en gang innrømme hvorfor østeuropeerne gjør mostand. Det ville være farlig.

”Fordi de allerede én gang har været under muslimsk herredømme. Først i 1908 trak Osmannerriget sig helt tilbage fra Balkan. Disse lande betragter ikke flygtningestrømmen fra en humanitær synsvinkel; de vil ikke have islam tilbage.”
Tyskland handler lige modsat: Her styrer en følsom sindelagsetik i stedet for nøgtern ansvarsetik:
”Og nu mærker man, at de europæiske lande ikke vil være med til det, Merkel gør. De vil ikke lade sig afpresse af den tyske moral-mission.”

..

”I østblokken ville de ud af Sovjetunionens skygge. Nu vil de i første omgang nyde deres suverænitet og ikke allerede igen afgive til EU.” Det er kun naturligt, mener Safranski, at lande plejer deres egne interesser.
”Men i Tyskland betragter man nationale interesser som nærmest uanstændige og pakker dem gerne ind i unionsretorik. Det giver den tyske politik noget på én gang beklemt og patetisk. Men drejer det sig om penge, så forstår man at føre sig frem uden komplekser.”

 

Filosof: Forkælede europæere tør ikke forsvare deres værdier

 

 

Fire af Safranskis bøger er oversat til dansk, herunder ”Det onde – eller frihedens drama”.
ANNONSE
Liker du det du leser? Vipps noen kroner til Document på 13629