Den tyske skribent og samfunnskritiker Henryk Broder formulerer dilemmaet i migrantkrisen: – Den som kun føler medlidenhet har ingen forstand og den som ikke føler medlidenhed over å se billedene, har intet hjerte.

Man må bruke både forstand og hjerte. Det gjør ikke norske medier som kun kjenner empatien. Men for mye empati kan gi antipati hos andre.

snaphanen:

og «den der ikke føler medlidenhed over at se billederne, har intet hjerte». Henryk Broder taler om, hvordan EU har siddet på hænderne. ‘»Ingen har set det komme? Grækenland, Syrien, Ukraine, Euro-krisen. Vinde tid, vinde tid, idag tager vi en pille, i mogen bliver alting værre.» Broder er Danmarks-aktuel den 26 september. Broder skriver blandt andet i Wer nur Mitleid empfindet, der hat keinen Verstand – Die Welt. (Snaphanen’s oversættelse)

Det, vi importerer til Tyskland, er ikke kun «etniske», dvs. kulturelle og religiøse konflikter, men for at tale med Marx, også en «industriel reserve armé», som der ikke er nogen beskæftigelse til, og vil ikke komme , morgendagen og fremtidens pjalteproletariat. Hvad slører vores dømmekraft, er de billeder, som vi ser hver dag: fra den græsk-makedonske grænse (Link:) fra Calais på Den Engelske Kanal (Link), fra Freital (Link) og Heidenau i Sachsen.

 

ANNONSE

Vi har brug for indvandring, sådan lyder det fra alle sider, fordi vi ikke har nok faglærte arbejdere, og fordi den demografiske udvikling ikke lover godt. Men hvad lover imidletid den demografiske udvikling, hvis konsekvenser vi kan studere, selv i de «sociale hotspots», og no-go områder i byerne i dag?

Desværre, argumentet at indvandrere «beriger os», er nu forældet. Føderale, statslige og lokale regeringer skændes over hvem og i hvilket omfang skal betale for udgifterne til indvandringen. Alene i år kan det være omkring ti milliarder euro. Peanuts i forhold til de beløb, der hældt i Grækenland. Men man skal vide, at en mindreårig indvandrer koster 60.000 euro om året, hvilket er mere end en faglært arbejder koster om året.

En tysk paradis?

Omkring indvandrernes behov og ønsker, er der opstået en industri, der er knap nok er i stand til at imødekomme efterspørgslen. Producenterne af ​​telte og soveposer hamler knap nok op med produktionen ikke efter, pensionerede tjenestemænd må reaktiveres (Link) private vagtselskaber er på udkig efter nye medarbejdere og almennyttige boligforeninger overtagersocialrådgivernes arbejde.

Som om alt dette ikke var nok, lader medierne stadig oftere indvandrere komme til orde, som ikke er taknemmelige, men er skuffede. Sådan havde han ikke forestillet sig Tyskland, klagede for nylig et syrer i «Die Welt», som ikke talte tysk, og kun meget gebrokkent engelsk. Hvordan så er man fristet til at spørge? Et paradis der flyder med mælk og honning, og folk der tjener deres penge i søvne og bare venter på at dele deres rigdom med millioner af flygtninge?

Broder henviser til filmen Angekommen – Dialog mit jungen Flüchtlingen in Deutschland

Enhver der har set det filmen, kan ikke andet end straks begive sig mod Tyskland hvor en medarbejder for migration og flygtninge vil hilse ham med at sige: «Desværre, vi er meget kede af vi er lukket på grund af overbelægning.»

Se også Evicted to Make Room for Migrants

ANNONSE
Liker du det du leser? Vipps noen kroner til Document på 13629