Kvarterets børn har hørt mgp hele weekenden, igen og igen, og i mit trætte hoved står valget mellem Du er en vinder og Alt for perfekt, bortset fra, at jeg ikke føler mig som nogen af delene, efter at et udbrud af podagra, suppleret af en uges influenza er blevet kronet med lungebetændelse – eller som det så smukt hedder på engelsk: pneumonia.

Jeg har pneumonia og på træningscyklen i går hostede jeg som et vildt dyr, dvs. det var før lungebetændelsen var konstateret. Et vildt dyr, som insisterede på at kunne træne – uden at kunne – og denne følelse gjorde mig nedtrykt og uinspireret og yderligere vred over, at ekspedienten i et stort vareskur udleverede de forkerte fliser til os lørdag eftermiddag, mens jeg var så dum at stole på ham.

Men så kom hjælpen. En ven i nøden sendte mig det seneste nummer af Inspire – al-Qaedas svar på The New Yorker – med interviews, brevkasse, Q&A’s med den søde sheik Anwar al-Awlaki, bombemanualer og terrorisme: Er du gået i stå, Muhammed? Jamen, så byg da for helvede din helt egen bombe og spræng lortet i stykker!

Jeg kunne mærke, at blodet vendte tilbage til kroppen, varmen og troen på at kunne udrette noget af betydning. Side for side læste jeg mig ind i denne parallelverden af had og rettroenhed, og det var som at åbne Pandoras Æske.

I æsken gemte der sig en verden hinsides tvivl, podagra og lungebetændelse og en regnfuld mandag præget af gøremål og pligter, hensyn og banale tildragelser, et liv i overhalingsbanen, hvis man med overhaling hentyder til drømmen om en spektakulær død og underkastelse under fromme mænds tirader om retfærdighed og himmerige og en hulens masse liderlige jomfruer. Det var rent ud sagt inspirerende, og jeg læste og læste som en mand, der betaler meget i moms, men mangler magi, så jeg fortsatte, indtil maven knurrede, og jeg lagde mordermanualen til side til øjeblik for at fylde mere jordnære depoter op, og det hjalp søreme også. Ånd og legeme i balance! Zen og kunsten at vedligeholde et automatvåben.

Min nyerhvervede ro fik mig til at kaste et blik på dagens avis, hvor flere politichefer advarer mod radikaliserede bandemedlemmer magen til attentatmanden fra København. Politichefer og PET-folk undrer sig ligeledes over hvem eller hvad, der gjorde ham til gerningsmand.

OmarHusseinCMT2010

Det skal jeg sige jer: Fikse ideer fra islams overskudslager gjorde denne thaiboksende tumpe til terrorist. (Omar el-Hussein t.h)

Politifolkene vil naturligvis gerne kortlægge hans miljø, og det forstår man jo godt. Bag dem står hobevis af socialrådgivere, som gerne vil kortlægge gerningsmandens indtægtsforhold med henblik på, hvorvidt han muligvis er blevet snydt for en takstregulering mellem 2012 og 2013. Og bag dem står diverse nulforskere og ditto eksperter sammen med Stine Bosse fra Det Kongelige Teaters bestyrelse og hævder, at Omar El-Hussein sandsynligvis er blevet stigmatiseret, ligesom det 4-tal han fik i biologi på Hvidovre HF kan have gjort ham ubodelig skade. Førende filosoffer afviser helt, at det var terror.

Glemt eller fortrængt er, at ideer også danner baggrund for vore handlinger. At ideerne kan gøre skade, at de kan være små kræftceller. Jeg ved godt, det lyder vildt i et socialdemokratisk samfund, der tror på det fysiske miljøs omnipotens, men det er ikke altid andre mennesker, der påvirker os; de kan sagtens være andre menneskers ideer. Og det er her, Inspire kommer ind i billedet. Eller lignende litteratur, som flyder rundt på nettet og i de sociale medier, hvor flere og flere moderne mennesker får deres åndelige føde.

Fattigdom er ikke en universalforklaring. Ideer er heller ikke. Men ideer kan have deres virkning, se blot på menneskerettighederne, der efterhånden har smadret mere, end de har bygget op. Det samme kan uden tvivl siges om humanismen.

Hvad er ideer? Ideer er myter. Ideer er lokomotiver. Ideer er våben.

Lad os huske på, at Osama bin Laden ikke ligefrem var nogen pjalt, selv om han godt kunne ligne en. Hans familie var hovedrig, han manglede ikke penge. Mohammed Atta, lederen af 9/11-operationen, var ingeniør og ud af en solid middelklassefamilie og uddannet i Hamborg. Jihadi John, den nye stjerne på jihadismens firmament, ham der lægger sin britiske accent til henrettelsesvideoer fra IS og tidligere gik under det borgerlige navn Mohammed Emwazi, er også middelklasse og veluddannet. Ingen fattigdom her. Men masser af påhitsomhed og skuespiltalent.

Ikke at Koranen mangler opfordring til jihad, tværtimod. Men Koranen er lang at komme igennem og trættende i længden. Den indeholder heller ingen billeder af halshugninger og folkemord, bortset fra dem, læseren danner i sit eget hoved, og det er alt andet lige nemmere ikke at skulle tænke selv. Så hellere Inspire, der visuelt, grafisk og kommunikativt taler mere direkte til dagens krav. Glitter og død, det vil vi ha – hvorfor skulle det 21. århundrede pludselig vise sig anderledes end de to foregående?

Da Che Guevara kaldte partisanerne krigens jesuitter, tænkte han på deres betingelsesløse politiske engagement. Det var netop det politiske, der udmærkede dem. De ville forandre verden med vold og magt, og i dag er islamisterne deres disciple, hævet over det konventionelle og melerede. Klare farver, fart over feltet, vantro, fjender, jøder.

Vi er alle jøder nu, og hvis vi ikke ændrer kurs over for indvandring, kommer vores børn til at leve som israelere.

 

Opprinnelig i Jyllands-Posten den 2. mars 2015.

Vi i Document ønsker å legge til rette for en interessant og høvisk debatt om sakene som vi skriver om. Vennligst les våre retningslinjer for debattskikk før du deltar 🙂