Terrorforsker Magnus Ranstorp skrøt i går av det danske systemet overfor Expressen: I Danmark blir radikaliserte fanget opp. Sosialtjeneste, politi og kommunale myndigheter kommuniserer og samarbeider.

Realiteten er en ganske annen. Berlingske kan avsløre at systemet overhodet ikke fungerte i Omar el-Husseins tilfelle. Han ble sterkt radikalisert i fengsel og snakket åpent om å dra til Syria for å krige. Kriminalomsorgen sendte bekymringsmelding til PET. Ingenting skjedde. I stedet for oppfølging ble el-Hussein løslatt.

danmark.terrorist

Det brutale knivangrepet på S-toget skjedde i november 2013. Det førte til at han ble etterlyste med navn og bilde. Men først to måneder senere ble han tatt, denne gang i forbindelse med et innbrudd.

Så gikk det et helt år før han ble dømt, i desember 2014, til to års fengsel, i mellomtiden satt han i varetekt. El-Hussein anket og siden anken ikke var avgjort kunne ikke dommen tre i kraft.

Likevel ble han løslatt etter et år i fengsel i en sak der kun én dommers overvekt reddet ham fra å bli dømt for drapsforsøk.

Det var altså ikke bare PET som sviktet. Også rettsvesenet og Østre Landsret især sviktet.

Sagen mod Omar El-Hussein begyndte for alvor i november 2013, da han stak en 19-årig mand ned i et S-tog. Godt et år senere i december 2014 fik Omar El-Hussein sin dom på to år ved Retten på Frederiksberg. Men den 22-årige mand ankede sin dom, og først når en endelig dom forelægger, vil kriminalpræventive indsatser såsom resocialisering blive sat i værk.

Så langt kom det ikke for Omar El-Hussein. Østre Landsret besluttede i slutningen af januar at løslade den 22-årige mand indtil august 2015, hvor hans sag var berammet til at blive genoptaget. Beslutningen blev truffet, selv om Omar El-Hussein var på listen over de 39 radikaliserede personer i danske fængsler, som Kriminalforsorgen bekymrer sig så meget for, at man underretter PET.

Systemet er ikke noe system, men en blanding av politisk korrekthet og laissez-faire: en palestinsk ungdom skal behandlees på mildest mulig måte, og retten ser bort fra tydelige signaler om at han er sterkt radikalisert og vil bli kriger.

Så valgte han å bli kriger på hjemmebane i stedet.

danmark.terror

Østre Landsrets presseansvarlige, Katia Høegh, finner ikke grunn til å beklage. Hun sier en opplysning om radikalisering ikke er grunn nok til å holde noen i fengsel. Det har man ikke hjemmel til. At El-Hussein var en særlig farlig person teller ikke. Kun det formelle.

»Der står ikke noget om, at han var blevet radikaliseret. Selv hvis man havde fået oplysningen, skulle man tage i betragtning, at manden allerede havde siddet et år i varetægtsfængsel, og at han ville sidde i varetægt i halvandet år, hvis man fastholdte varetægten. Ifølge praksis fra Højesteret, skal vi indregne, at han må formodes løsladt, når han har afsonet to tredjedele af sin straf. Uanset om han er radikaliseret,« siger Katja Høegh, pressekontaktdommer ved Østre Landsret.

Anklagemyndigheten kjente ikke til radikaliseringen bak murene, men mente el-Hussein representerte en far for offentligheten.

Da landsretten 30. januar løslod Omar El-Hussein fra varetægtsfængslingen, havde anklagemyndigheden forinden argumenteret imod løsladelsen. Årsagen var, at anklagemyndigheden frygtede, at den 22-årige knivstikker kunne begå nye voldshandlinger.

»Vi mente, at der var grund til at frygte ligeartet kriminalitet, og derfor ønskede vi ham fortsat fængslet,« forklarer Lise Lotte Nilas, statsadvokat i København.

Men justismyndighetene hadde ikke fått vite om radikaliseringen. Det visste heller ikke København kommunes sosialtjeneste noe om.
Også for Københavns Kommune var Omar El-Husseins radikalisering tilsyneladende en hemmelighed. Hverken i VINK, der er kommunens antiradikaliseringsindsats, eller i socialforvaltningen har man oprettet en sag på ham, for det har der ikke været anledning til.

Det som fungerer er reglene som beskytter den kriminelle. De følges til punkt og prikke. Selv når samfunnet trues av radikaliserte kriminelle skal reglene følges.

Berlingske spør om opplysningene kunne forhindret løslatelse.

Hvis I havde haft oplysninger om radikalisering, ville de så kunne bruges som grundlag for fortsat varetægtsfængsling?

»Det er et hypotetisk spørgsmål. Man kan sige, at det ikke har været oplysninger, vi havde i hånden, og det var i øvrigt ikke oplysninger, der i sig selv ville kunne føre til varetægtsfængsling efter retsplejelovens regler.«

Fjorten år etter 9/11 og med global jihad i Europa, har et lite demokrati som Danmark ikke klart å samle seg og prioritere samfunnets trygghet fremfor de kriminelles rettigheter.

Det som fungerer er prat. Man later som det blir gjort noe.

Kontorchef i Integrations- og beskæftigelsesforvaltning, Pernille Kjeldgaard, oplyser dog, at Omar El-Hussein var indkaldt til en samtale i jobcenteret 12. februar. Den udeblev han fra. En ny samtale var i kalenderen 25. februar.

De som visste og kunne gjort noe, Kriminalomsorgen, mangler hjemler. Uten hjemmel kan man ikke foreta seg noe, selv når det gjelder faren for terror.

De seneste to et halvt år har Kriminalforsorgen i 39 tilfælde alarmeret PET om, at fanger i danske fængsler er i risikozonen for at være radikaliseret. Den ene af de 39 alarmer drejede sig om Omar El-Hussein. Men siden den 22-årige blev løsladt i januar i år har Kriminalforsorgen ikke haft kontakt med den unge attentatmand.

»Vi har simpelthen ikke lovhjemmel til det, når vi ikke har en endelig domsfældelse,« siger forsvarsfuldmægtig Marie Louise Jørgensen.

Denne story om systemsvikt er den egentlige årsakskjeden til skuddene på Østerbro og i Krystalgade, og årsakene stikker meget dypt i det danske politiske system.

Politiet fungerte 14. januar. Men ellers: Politikerne og forvaltningen var oppe til eksamen og de strøk alle sammen. Dette er feilprioriteringer som har vært kjent i mange år. Likevel fungerer det på de samme laissez-faire og snillistiske prinsipper. Prisen begynner å bli vel høy. Vil velgerne forstå og reagere, eller vil de falle tilbake i passivitet?

Det er valg i september.

En konklusjon synes klar: Et slikt system vil tillate mer terror.

 

 

http://www.b.dk/nationalt/attentatmand-kunne-operere-i-fred-trods-advarsler

Vi i Document ønsker å legge til rette for en interessant og høvisk debatt om sakene som vi skriver om. Vennligst les våre retningslinjer for debattskikk før du deltar 🙂