Gjesteskribent

Det forlyder nu, at OEH, som den islamiske morder Omar Amdel Hamid El-Hussein hedder med et forskønnende akronym, han slet ikke fortjener, har fået hjælp af sine våbenbrødre på Nørrebro i København, og ifølge Berlingske higede efter at komme ned og slås for Islamisk Stat.

Krudttonden140215

Han var med andre ord ikke en helt så alene ulv, som førende eksperter fra det akademiske miskmask rutinemæssigt har oplyst, og det kan da heller ikke overraske andre end dem og den politiske konsensus, at der findes hundreder, hvis ikke tusinder af ungersvende i det omsiggribende bandemiljø i det statssubsidierede parallelsamfund, der hader os som pesten og helst ser os tynget til jorden af en masse bly fra automatvåben, som de har liggende, som vi andre har iPads og fredagsslik til ungerne – hvis, ja, radikaliseringen da ikke sker i fængslerne, hvor disse unge mennesker flokkes som myrer om en honningkrukke og får et tiltrængt hvil, fordi de er grotesk meget mere kriminelle end alle andre i dette lille land på dette kontinent med kurs mod politisk kaos, forstærket af en fortsat masseindvandring fra fallerede, muslimske stater, udløst af potentielle terrorister i de vesteuropæiske nationalstater, og effektueret af en politisk klasse af fromme får, der ikke aner, hvad den står overfor, men vil bræge derudad om informationspjecer på arabisk, mere tolerance og at man generelt set ikke må generalisere.

Misforstå mig ikke. Jeg ønsker på ingen måde at lave sjov med weekendens begivenheder. De har, skønt jeg opholdt mig i momentan sikkerhed i Sverige – af alle steder – ramt mig der, hvor vreden sidder, sådan som det sikkert er tilfældet for mange danskere, jeg har i hvert fald noteret mig, at Søren Pind er blevet anfægtet – gad vide, om det også gælder hans Venstre.

Jeg tror, at Christine Cordsen for en sjælden gangs skyld rammer plet, når hun skriver, at partilederne ”vogter” på hinanden, selv om det naturligvis er mere rammende at notere sig, at de lurepasser. Venstre lige så flot som Socialdemokraterne – det er ikke deres kamp, de går efter taburetter og skal ikke støde det bløde, feminiserede og allerede dhimmificerede segment væk, for sådan er politik for store partier – til alle tider – og især i perioder, hvor grænserne mellem fredstid og krigstid forrykkes eller forvitrer.

Smør frem for stål. Snak frem for handling. Hvis man ved et uheld spotter en dansk politiker med en kniv i den ene hånd, kan man være sikker på, at vedkommende har en gaffel i den anden.

I dette ingenmandsland af latent grådighed og uanede kommunikative muligheder vil den sikre, den pæne, ”anstændige” konsensus sejre, det er dens varemærke, overlevelse, ej kamp, modstand, idealer. Vis mig én dansk konsensuspolitiker, der er gået op imod nazismen, kommunismen eller islamisme i det 21. århundrede – og jeg udlover et Kinder-æg til den heldige. I skrivende stund kan jeg ikke komme i tanke om en eneste bortset måske fra 50’ernes socialdemokrater, der ikke kunne fordrage kommunister, men begge dele er jo for længst afløst af nogle nye af slagsen, tak, skæbne.

Politikerne flygter fra problemerne, det er devisen i Danmark, det har det altid været. Det er kun folket, der kan retlede den politiske klasse, men hvor er folket? Hvor er det kollektive vi?

Jeg kan ikke få øje på det.

At den radikale lillepige Anna Mee Allerslev lægger blomster i Krystalgade tæller lissom ikke. Hun er valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation af nogle få forvirrede sjæle, og – langt værre – det er hendes parti mere end noget andet parti i dette land, som har været med til at berede vejen for muslimsk terror i Danmark ved igen og igen at sikre en eskalerende indvandring koblet til en ligeså vedholdende kampagne mod alle, der advarede mod udviklingens vrangside. Så lillepigen tæller ikke.

Var det før øvrigt ikke Anna Mee Allerslev, der for et par år siden bad en jødisk forening om ikke at flage med det israelske flag under en såkaldt mangfoldighedsfestival for «inklusion» i København? For tænk, hvis muslimer så flaget…

Men det er jo ikke kun de Radikale, der tenderer landsforræderi. Det gælder såmænd store dele af den politiske klasse fra midten af 80’erne og frem, ja, det er fandme de seneste 30 år vi snakker om, og det er ikke småting af ulykker, de har forårsaget. Som sognepræst Sørine Gotfredsen skriver på sin blog om de herskende klassers ordgejl og de hule danske værdier anno 2015:

”Ordene er store efter en tragedie som denne, men skelettet indeni er spinkelt, og ikke mindst de senere års store eftergivenhed overfor lovreligiøse normer i samfundet fortæller historien om vore værdiers forfald.”

Kære venner: Der er desværre ikke længere noget vi eller os i dette land; der er muligvis slet ikke længere noget folk. Overgivet til relativisme og socialdemokratisme kan vi ikke længere se fjenden for bare venner.

Vi er, uden sammenligning i øvrigt, alle virtuelle Jeppe Nybroer: Venner overalt, high five og kram til alle, der kigger forbi, kølig hvidvin på balkonen, sjove opdateringer med glitrede fotos af unikke solnedgange og lækker livsstil. Kort efter går vi lukt i fælden. Jeg kender det fra ingen ringere end mig selv.

Det burde imidlertid ikke overraske, at vi har mange fjender, nogle importeret, andre hjemmebryggede. Alle, der kan huske at have læst noget om Den Islamiske Revolution i Iran i 1979, eller som er gamle nok til at kunne huske Rushdie-sagen, 9/11, mordbomberne i London og Madrid, Mumbai, Boston mm., har en teoretisk mulighed for at lægge to og to sammen.

Mange jihadister vokser netop op i Vesteuropa og kender systemerne indefra, herunder den europæiske skødesløshed, kulturliberalisme, materialisme og dekadence. De må grine ad os, disse bandemedlemmer og jihadister. De gør, hvad der passer dem, og skulle en politibetjent stå i vejen for dem, så skyder de da bare først. Det sker jo allerede i mange større byer med markant muslimsk kulturberigelse, bare se til Malmø. At det skete så spektakulært i København er blot et udslag af den nye islamiske dramaturgi, som Den Korte Avis kalder selvbetjeningsterror.

Danmark og Vesten lukker ned. Det går godt for Vestas, ikke? Snart hæver vi pensionen. Roger-over.

Jamen, hvad skal der da gøres, vil nogle sikkert vide?

Svar: Det samme som for en måned siden – efter massakren i Paris.

Vi er nødt til – i hvert fald en periode – at standse masseindvandringen fra primært muslimske lande, herunder trimme vores velfærdssystemer, så de ikke kan misbruges, som de er blevet det i mere end 30 år. Desuden er det næppe etisk forsvarligt at tømme Mellemøsten og Nordafrika for de mest priviligerede.

Vi er nødt til at revidere FN’s flygtningekonvention fra 1951, som blev sat i værk i en helt anden tid og er kommet til at undergrave vores politiske manøvrerum.

Vi er nødt til at erkende demografiens betydning for Europas fremtid og indrette os derefter, dvs. gøre det mere attraktivt for vesterlændinge at få børn.

Vi er nødt til at opgive Schengen-samarbejdet og drømmen om det grænseløse Europa. Demografien, masseindvandringen, velfærdsturismen og flygtningekonventionen taler imod idealismen.

Vi gør klogt i at opgradere overvågningen af radikale celler i de islamiske miljøer med henblik på at forebygge nye terrorangreb.

Vi må standse besparelser inden for politi og militær, i bedste fald opkvalificere begge dele med henblik på bedre sikkerhed og opklaringsarbejde.

Vi må give myndighederne bedre mulighed for at foretage våbenkontroller og razziaer med henblik på at vinde statens våbenmonopol tilbage.

Vi må sørge for bedre beskyttelse af den jødiske minoritet samt tegnere og journalister.

Der er ikke copyright på disse konkrete forslag, de er til fri afbenyttelse. Men deres implementering forudsætter, at politikere og regering ser sig selv i spejlet og svarer på spørgsmålet: Hvordan synes du selv, det går?

 

Opprinnelig i Jyllands-Posten den 16. februar 2015.

Les også

-
-
-
-
-
-
-