Der var engang, da marxister var nemme at forstå og imødegå. Det var dengang, de havde langt skæg, lugtede af sved og ævlede løs om kapitalismens undergang og det klasseløse samfund. I stedet for at le ad disse dommedagsprædikanter tog pæne borgerlige mennesker dem alvorligt, og snart var marxisterne optaget i det pæne selskab på […]

Bli abonnent eller logg inn – hvis du allerede er abonnent – for å lese denne artikkelen. Pluss-artikler blir frigitt 24 timer etter publisering. Arkiverte artikler er forbeholdt abonnenter.