Gjesteskribent

Sverige er fuld af tabersager. En af dem er ytringsfriheden, som knægtes dag efter dag med afsæt i eskalerende racisme- og blasfemilovgivning. Senest er gadekunstneren Dan Park af byretten i Malmø blevet idømt en dom på fire måneders ubetinget fængsel og 20.000 kr. i erstatning til to navngivne personer for »hetz mod folkegruppe«.

Den altid årvågne svenske forfatter Thomas Nydahl har læst dommen og slår ned på en af dens præmisser. Her hedder det, at Dan Park »ikke bidrager til en debat, som kan medføre fremskridt i omgangen mellem mennesker«.

Præmissen om, at man partout skal bidrage til en debat, som medfører fremskridt mellem mennesker, er direkte totalitær i sin logik og konsekvens – og kunne for øvrigt rettes mod det meste af den moderne kunst de seneste 100 år. Eller mod diverse venstreorienterede partier og islamiske organisationer. Mod paven, hvis man ellers er i dét humør. Men sådan går det naturligvis ikke. Anklager for ”hetz mod folkegrupper” rettes i praksis alene mod udvalgte ”højreorienterede racister” som Dan Park.

Ak, ja, en mand, der hænger ironiske plakater op i gadebilledet, ham tager vi! De lavt hængende frugter først, siden de større fisk.

Jo, jo, den svenske racismelovgivning er som alle andre racismelovgivninger i Vesten partisk, det er meningen: at ramme de politisk ukorrekte og rense offentligheden for dissens, støj og ”reaktionære” meningstilkendegivelser.

I Danmark er det også kun højreorienterede svin som Lars Hedegaard og Firozeeh Bazrafkan, der trækkes i retten og risikerer at få en racismedom på halsen, dødstrusler og om muligt en pistol stukket i fjæset. I realiteten er en dom for racisme en officiel udmærkelse for selvstændig tænkning, men sådan ser imamer, jurister, politikere og andre pæne mennesker ikke på den sag.

Anklager for ”racisme” er blevet den nye inkvisition, og det er ikke tilfældigt, at den seneste dom fra Malmø henviser til EU-Domstolen.

EU har genopfundet blasfemien. Død og begravet var den. Nu har vi den igen – takket være vore formyndere i Bruxelles og vores servile og eurofile regeringer. Engang måtte man ikke spotte Gud. I dag må man ikke spotte eller kritisere Muhammed og hans millioner af tilhængere, ligesom det nok er klogest at holde kæft om romaerne. Verdens mest forfulgte folk, som bekendt.

Gud er væk, men Muhammed og sigøjnere på evig vandring har overtaget hans plads. Og dét i Europa, kristenhedens kontinent.

Svenskerne er selvsagt længst fremme med inkvisitionen, som de er det med alle former for vanvid, såsom feminisme, gruppetænkning, indvandring, nysprog og biodynamisk brændstof.

Engang var de kristne, i dag vil de hjertens gerne være de gode, de bedste, på hele vor forrykte klode. Og det kommer der naturligvis megen ondskab ud af. Camoufleret af højmoral og højmesse.

Hvis du vi kende fremtiden, skal du bare rejse til Sverige, men husk at købe returbillet. Blot 30 km fra København mødes puritanismen fra USA med ensretningen fra Nordkorea, det er sådan set et meget globalt land, der begynder i Skåne.

Den svenske udvikling giver udtrykket ”den globale landsby” en helt ny betydning. Engang var det eksotisk, fremtidsmusik. I dag er udtrykket en realitet. Byerne bliver smadret indefra af ørkenens sønner og sønner af de mest slagne svenskere.

Når borgerkrigen kommer, bliver den international med partisaner fra noget nær alle nationer. Tabere bliver vi alle.

Jyllands-Posten 20.4.2014