Jeg kan på det varmeste anbefale at rejse i Central- og Østeuropa. Slovenien, Ungarn, Tjekkiet og Polen er alle værd at besøge og sikkert også en række af de andre lande bag det hedengangne jerntæppe, jeg endnu ikke er nået til. Særligt har dog de baltiske lande, Estland, Letland og Litauen, gjort indtryk på mig. Som noget helt specielt står Estland, som jeg er blevet ganske forlibt i. Hovedstaden Tallinn og universitetsbyen Tartu har jeg besøgt, og nu kalder Tallinn snart igen.

Ikke alt er fryd og gammen i Estland. Landet lider under hjerneflugt, idet mange dygtige estere søger udenlands, fordi mulighederne her og der er bedre end hjemme. Forholdet til den store russiske minoritet på ca. 25 procent af befolkningen kunne være bedre. Esterne kan ikke fortænkes i ikke at tænke særlig venligt om Rusland og naturligvis især tiden under det sovjetiske herredømme 1940-41 og igen fra 1944 til 1991, hvor mange estere i stalintiden blev fordrevet fra deres hjemland. I dag bor der i Estland lidt under én million etniske estere, ca. 69 procent af den samlede befolkning. Jeg håber og tror dog, at esterne og russerne i Estland ad åre forsones med hinanden.

Et nordisk folk
Med deres nære sproglige og oprindeligt også etniske beslægtethed til finsk og finnerne opfatter de fleste estere sig som et nordisk folk på linje med de fem nordiske folk, danskere, svenskere, nordmænd, islændinge og finner. Herfra skal lyde en opfordring til at inkludere esterne hurtigst muligt og vænne os til, at der er seks og ikke kun fem nordiske folk.

En del turister misforstår den estiske nationalkarakter og tror, at esterne er uhøflige over for gæster, fordi de smiler så sjældent. Dårlige manerer er der ikke tale om, blot om en for esterne naturlig tilbageholdenhed, som nok især kendes netop hos finnerne, som esterne har så meget til fælles med.

Det estiske køkken minder lidt om det danske for en del år tilbage og består i høj grad af svin, fisk, kartofler og kål. Maden er veltillavet og velsmagende, og der fedtes ikke med portionerne. For en dansker er prisniveauet særdeles fornuftigt. Det estiske BNP pr. indbygger er trods alt stadig kun godt det halve af det danske, og de lavere lønninger kan man godt mærke som turist.

En europæisk by og et europæisk land
Det skulle jo være en selvfølge, når man er i Europa, at landenes hovedstæder er netop europæiske og altovervejende beboede af etniske europæere. Ak, hvor forvandlet, må vi blot konstatere så mange, mange steder. Tag til Bruxelles, og der vil være kvarterer, hvor man mentalt befinder sig i Marokko eller Congo. Tag til Berlin, og store bydele er mere Tyrkiet og arabiske lande, end de er Tyskland. Tag til Frankrig, til Sverige, til, til, til…

Men tag til Polen, Tjekkiet, Ungarn, Slovenien og altså til Estland og Tallinn, og man opdager med det samme, at man er i en europæisk by beboet af europæere. Det er et forrykt paradoks, at kommunismens hærgen og undertrykkelse bag jerntæppet til gengæld gjorde, at disse lande ikke fik mulighed for at begå de dumheder, som politikerne i den frie del af Europa påtvang deres folk.

Må de central- og østeuropæiske lande aldrig lade sig falde ned i det hul, vi har anbragt os selv i. Lad venligst i hvert fald denne del af Europa være et selvfølgeligt hjem for europæere. Europæerne har nemlig ikke andre hjem.

Og må Estland og Tallinn hermed være på det varmeste anbefalet.

 

Opprinnelig i Jyllands-Posten.

Les også

-
-
-
-
-
-