Marine Le Pen har historien på sin side. Godt at hun for to år siden tog over efter faderen Jean-Marie Le Pen, der havde ubehagelige sider, der kunne bringe mindelser om Europas ekstreme højrefløj i mellemkrigstiden.

Marine Le Pen derimod har kastet det vraggods overbord, som i sig bl.a. bærer på en potentiel, hvis ikke åbenlys, antisemitisme. Under hendes lederskab fremstår Front National som et moderne parti til højre, et parti, der i stadig stigende grad i Frankrig udfordrer de etablerede partier, som også her for længst er konvergeret, dvs. de er løbet sammen i den samme mudrede bæk, hvor vælgerne kun kan stemme om sekundære forhold.

Opstandelsen i Villeneuve-sur-Lot

For en uges tid siden var der suppleringsvalg til den franske nationalforsamling efter en korruptionsskandale. I første valgrunde tabte socialistpartiets kandidat, og tilbage stod to kandidater, centrum-højres (partiet UMP) og Front Nationals. Socialistpartiet gik ud og opfordrede sine tilhængere til at stemme på UMP´s kandidat. På trods af dette lykkedes det Front National at opnå 46 procent af stemmerne i anden valgrunde. Intet mandat, men alligevel en klar ideologisk sejr til Front National.

I årtier har de traditionelle partier forsøgt at holde Front National uden for indflydelse gennem en såkaldt cordon sanitaire (udtrykket betyder noget i retning af et forsøg på at undgå smitte). Dette udemokratiske samarbejde mellem de gamle partier er nu ved at bryde sammen, helt enkelt på grund af Front Nationals vælgeropbakning.

Front National og euroen

Front Nationals politik i EU arbejder på at bringe Frankrig ud af euroen, så landet kan genvinde sin konkurrenceevne. Denne udtræden skal helst ske sammen med sydeuropæiske lande som Spanien og Italien, men ellers må Frankrig gøre det alene ifølge Marine Le Pen. Et sådant skridt vil naturligvis få euroen til at bryde sammen øjeblikkeligt.

En kombination af indvandringsmodstand og kritik af EU´s katastrofale møntunion ser altså ud til at give pote for Front National. På sæt og vis er det ærgerligt, at der er så længe til det næste franske præsidentvalg, som først finder sted om fire år.

På den anden side kan det give Front National og Marine Le Pen den fornødne tid til at samle endnu flere utilfredse vælgere op fra både højre og venstre. Det virkeligt interessante ved vælgertilslutningen i det netop overståede suppleringsvalg er nemlig, at Front National både kan appellere til nationalt sindede vælgere, men også til den bredere del af arbejderklassen, som udover at måtte se sig fremmedgjort på grund af Frankrigs forfærdelige udlændingepolitik også er bitre over den høje arbejdsløshed.

Front National er fremtidens Frankrig.

 

Opprinnelig i Jyllands-Posten den 2. juli 2013.