Gjesteskribent

Én af EU’s mange pengetanke hedder Den Europæiske Socialfond, ESF. Når året er omme vil Socialfonden have brugt 563 milliarder kroner på fem år. Hvad gør EU’s socialfond? “Siden 1957 har ESF hjulpet millioner af europæere til at komme i arbejde, lære nye kvalifikationer og finde bedre jobs”, hævder EU’s socialfond på sin hjemmeside. Men er det nu rigtigt? Det finder vi nok aldrig ud af, for virkningen af ESF’s milliarder er desværre ikke til at måle, siger EU’s egne revisorer.

EU’s revisorer foretager løbende stikprøver her og dér blandt de utallige projekter. Ganske vist laver  EU’s mange gevækster sine egne dyre evalueringsrapporter, men de ender som regel med blå stempler og selvros. Så EU’s revisorer har dykket ned i seks af ESF’s mange projekter, i Tyskland, Polen, Italien og Storbritannien, som skulle give flere ældre arbejdstagere arbejde. De har tilsammen kostet cirka 1,7 milliarder kroner, men var de så pengene værd? Det kan man ikke finde ud af, hvis man skal tro en særberetning (SB 25/2012) fra EU’s revisionsret:

“Hverken medlemstaterne eller EU-kommissionen er i stand til at fastslå, hvor mange ældre arbejdstagere, der har fået nye kvalifikationer eller har fundet eller beholdt et arbejde, efter at have deltaget i en foranstaltning finansieret af ESF”, meddeler Revisionsretten i en pressemeddelelse: “Kommissionen godkender programmerne uden at bede om de oplysninger, som er nødvendige for at kunne kontrollere, om de virkelig fungerer,” klager EU-revisor Lazaros Lazarou. “Hertil kommer, at det heller ikke vides, hvor stort et beløb der er blevet brugt på denne type foranstaltninger”.

ESF skænker penge til projekter i hele EU, som skæres over samme læst: Lidt computertræning, lær at skrive en ansøgning, inklusion af udlændinge, kvinder og handicappede, kommunikation, samarbejde, biodiversitet i arbejdslivet osv, osv, og også Danmark har fået del i milliarderne, til multi-medie-design-værktøjer, integration af udenlandske sygeplejersker, fra rengøring til vicevært samt en hel del beskæftigelseskurser, formentlig at tvivlsom værdi, og virkningen af dem i form af arbejdspladser kan formentlig heller ikke måles.

Det store billede: EU opsamler milliarder af euro for at kunne fremstå som den glade giver, der fra Piræus over Sofia til Sønderborg har uddelt milliarder af euro for at gøre de ansatte i fagforeninger, kommuner, EU-konsulenter, jobcentre, aktiverings-industrien, erhvervscentre og regioner tilfredse: Efter at en medlemstat først har sendt milliarder til Bruxelles, kan en hær af ansatte i stat og kommune samt  eksternt hyrede EU-konsulenter dernæst gå i gang med at  formulere ansøgninger til Bruxelles for at hive nogle af pengene hjem igen i form af projekter, hvortil medlemsstaten nu skal hoste op med cirka det samme beløb, for til sidst med vold og magt at få brugt alle pengene i tide, hvorefter der skal evalueres og revideres og rapporteres til EU.

“Uden EU’s socialfond ville mange af disse projekter aldrig være blevet til noget”, skriver socialfonden på sin hjemmeside, og det er nok rigtigt. Men hvorfor skal pengene overhovedet ned og vende i EU? Findes der i øvrigt ikke nogle såkaldte borgerlige derude, som har mod til at stå frem og forsvare EU’s pengetanke og hele det planøkonomiske indsamlings- og uddelingscirkus? jamen, så kom dog på banen!

 

Opprinnelig i Jyllands-Posten.