Gjesteskribent

Nobels Fredspris, ved vi i dag, kan bruges til meget. Og det kan EU’s mange penge også.

Palæstinensernes leder Yasser Arafat fik Nobels fredspris i 1994. Arafat skabte dog aldrig fred mellem palæstinenserne og israelerne: Han talte fred på engelsk til Vestens eliter, mens han talte hellig krig på arabisk til palæstinenserne, alt imens han under bordet brugte store dele af den enorme internationale hjælp fra USA, EU og Canada til at finansiere væbnede angreb og selvmordsbomber mod de forhadte jøder.

Vesten har foræret palæstinenserne mange hundreder milliarder kroner. Siden 1994, hvor der var håb om fred, til i dag, har de 4,5 millioner palæstinensere på Vestbredden og i Gaza modtaget cirka 285 milliarder kroner i udenlandsk hjælp. USA, Canada, Europa og Japan er de største bidragsydere. De arabiske (olie-)lande tegner sig for under en femtedel. Og til FN’s særlige Palæstina-flygtninge-program (UNRWA) betaler de arabiske lande kun 3 procent. Så meget for islamisk-arabisk solidaritet!

Hjælpen til palæstinenserne er beregnet på løn til de 140.000 offentligt ansatte, politi, de palæstinensiske sikkerhedsstyrker, hospitaler, veje, skoler osv. Med det resultat, at palæstinenserne i Gaza og Vestbredden har en høj levestandard, lav børnedødelighed, en forventet levealder på 75 år, glimrende hospitaler, ingen analfabetisme – kort sagt langt bedre forhold end gennemsnittet i den arabiske verden.

EU har længe været den største enkelte bidragsyder med mindst 1-2 milliarder kroner om året. Hertil skal lægges de mange milliarder, som de enkelte europæiske lande hver især giver ud over EU-hjælpen. Siden 1994 til i dag har EU-landene givet palæstinenserne i Gaza og på Vestbredden henved 40 milliarder kroner. Eller… de er givet til det palæstinensiske selvstyre. Og det var indtil 2004 i hænderne på Yasser Arafat.

Den internationale Valutafond vurderede IMF i 2004 i sin rapport “Economic Performance and Reforms under Conflict Conditions”, at 8 procent af  Det Palæstinensiske Selvstyres årlige budget, cirka 880 millioner kroner, var i Arafats egne hænder, som han selv delte ud af. Fra Arafats eget budget var der i 2003 “forsvundet” 221 millioner kroner, som han personligt overførte til enkeltpersoner og grupper .Og til sine konti rundtom i Verden. I årene 1995-2000, skriver Valutafonden, “forsvandt” der 5,9 milliarder kroner fra det samlede palæstinensiske “statsbudget”. Det er umuligt at finde ud af, hvor mange af de penge, der præcist kom fra USA, EU, Japan, Sverige eller Danmark.

Da israelerne i 2001 besatte dele af Arafats hovedkvarter i Ramallah på Vestbredden fandt de stakkevis af dokumenter, der viste, at Yasser Arafat betalte til de hårdhudede terrorister i Al Aqsa-martyrernes brigade, ja selv til sine rivaler i Hamas, eller til enhver, som bombede busser, barer og diskoteker, og hvordan han med beløb på mellem 50.000 og 200.000 kroner belønnede familier til den martyr, som valgte at blive selvmordsterrorist – et incitament i sig selv. Arafat var aldrig elsket, men med massiv bestikkelse købte han loyalitet og brutal magt og støtte fra klaner og stammer, og han overførte EU-penge direkte til Fatah, som var hans egen gamle bevæbnede gruppering.

Ingen nødstedt befolkningsgruppe i hele verden har fået så mange penge som palæstinenserne. De cirka 650.000, som flygtede eller blev fordrevet under krigen i 1947-48 er i dag svulmet op til over 4 millioner, børn, børne-  og oldebørn, fordi FN under arabisk pres har givet dem status som flygtninge. Og EU bliver ved at bære ved til bålet ved at pumpe milliarder ind i Vestbredden og Gaza.

Den korrupte slubbert Yasser Arafat fik Nobels Fredspris. Så det er kun passende, at det EU, der var med til at betale ham, og som fortsætter med at give hans destruktive sag kunstigt åndedræt, også fik én i går.

Læs mere her

Læs mere her

Læs mere her

 

Opprinnelig som bloggtekst i Jyllands-Posten 13. oktober 2012