Gjesteskribent

I starten af november begyndte Hamas at udbetale løn til tusindvis af sine ansatte, efter at Qatar havde sendt en bevilling på 15 millioner dollarsi kontanter til Gazastriben. Pengene blev bragt til Gazastriben af den ledende Qatar-udsending Mohammed El-Amadi via Erez-grænseovergangen til Israel.

Qatars bevilling skal ses i sammenhæng med Egyptens, Qatars og FN’s forsøg på at opnå en langvarig våbenstilstand mellem Israel og Hamas.

Betalingen udgjorde den første portion af i alt 90 millioner dollars, som emiratet, ifølge palæstinensiske kilder, har lovet at sendetil Gazastriben i løbet af de kommende seks måneder.

Men Det Palæstinensiske Selvstyre og dets præsident, Mahmoud Abbas, er imod aftalen; rapporterfortæller, at en af grundene til, at de er imod en våbenstilstand mellem Israel og Hamas er, at sådan en aftale vil bane vej for dannelsen af en særskilt palæstinensisk stat i Gazastriben.

Den 11. november beskyldteAbbas igen Hamas for at være del af en amerikansk og israelsk «konspiration» om at adskille Gazastriben fra Vestbredden. Han har også truet med at indlede straffeforanstaltninger imod den Hamas-regerede Gazastribe under påskud af, at «konspirationen» har som mål at danne en særskilt palæstinensisk stat der.

Men når alt kommer til alt, så eksistererder i virkeligheden allerede en særskilt palæstinensisk stat i Gazastriben, og den har ligget der siden 2007, hvor Hamas med magt overtog kontrollenmed området og væltede Abbas’ Palæstinensiske Selvstyre af pinden.

Alligevel har Abbas og Selvstyret lige siden befundet sig i en tilstand af fornægtelse. De har endda skabt en alternativ virkelighed i deres egne hoveder – hvor de bliver ved med at tro, at det stadig er muligt at skabe en suveræn og selvstændig palæstinensisk stat omfattende hele Vestbredden, Gazastriben og Østjerusalem.

De seneste 11 år har et antal arabiske lande, heriblandt Egypten, Yemen, Saudi-Arabien og Qatar, forgæves forsøgt at bringe magtkampen mellem Hamas og Abbas’ Fatah-fraktion til ophør. Adskillige «forsoningsaftaler,» som tidligere er blevet indgået mellem Fatah og Hamas, er aldrig blevet implementeret.

Til dato har Hamas og Fatah ikke kunnet enesom fortolkningen af de «forsoningsaftaler,» som allerede er underskrevet. Fatah hævder, at aftalerne giver deres regering i Ramallah mulighed for at overtage det fulde ansvar for Gazastriben. Hamas på sin side er og bliver stærkt imod at afgive sikkerhedskontrollen over Gazastriben. Hamas er allerhøjst villig til at tilbyde Abbas’ regering en begrænset civil kontrol, hvilket vil sige udbetaling af lønninger og finansiering af skoler, hospitaler og andre offentlige institutioner i Gazastriben.

I de seneste uger har Abbas og nogle af hans topembedsmænd i Ramallah advaretom, at enhver våbenstilstand mellem Israel og Hamas vil «fasttømre» splittelsen mellem Vestbredden og Gazastriben og dermed bane vej for dannelsen af en selvstændig og særskilt palæstinensisk stat i den af Hamas regerede Gazastribe. Nu hvor der synes at være etableret en forståelse mellem Israel, Qatar, Egypten og Hamas om at forbedre levevilkårene for palæstinenserne i Gazastriben, syder Abbas og hans selvstyreembedsfolk af raseri.

Som del af den påståede forståelse sendte Qatar den 8. november millioner af dollars i kontanter af sted til Gazastriben. Pengene blev brugt til at udbetale løn til tusindvis af Hamas-ansatte og trængende palæstinensiske familier. Ifølgenogle rapporter ankom en ledende embedsmand fra Qatar, Mohammed El Amadi, til Gazastriben medførende tre propfulde kufferter med ialt 15 millioner dollars i kontanter.

I en reaktion udsendte Abbas’ officielle nyhedskanal, Wafa, en erklæring, som i stærke vendinger beskyldte Hamas for at være del af en «zionistisk-amerikansk konspiration» om at løsrive Vestbredden fra Gazastriben. Ifølge denne erklæring samarbejder Hamas i dag med USA og Israel om at danne en særskilt palæstinensisk stat i Gazastriben. «Der bliver ingen palæstinensisk stat uden Gazastriben, og der bliver ingen [særskilt palæstinensisk] stat i Gazastriben,» citerede erklæringen Abbas for at have sagt.

Denne påstand er selvfølgelig en fuldkommen fejlagtig fremstilling af både virkeligheden og kendsgerningerne. Om nogen er ansvarlige for den særskilte palæstinensiske stat, som allerede findes i Gazastriben, er det Fatah og Hamas, og hverken Israel eller USA. Faktisk har magtkampen mellem Hamas og Fatah intet som helst at gøre med Israel, USA eller nogen anden tredjepart. Stridighederne mellem de to palæstinensiske parter er det direkte resultat af en kamp om penge og magt.

Hverken Israel eller USA hjalp med eller billigede Hamas’ voldelige overtagelse af Gazastriben i 2007. Det lykkedes Hamas at vælteAbbas’ Palæstinensiske Selvstyre af pinden i Gaza, hovedsagelig fordi hans vestligt finansierede sikkerhedsstyrker overgav sig uden kamp.

Siden da har Hamas og deres allierede i Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ) gjort Gazastriben til en særskilt og selvstændig palæstinensisk stat. Hamas og PIJ anerkender ikke Abbassom lovformelig præsident for palæstinenserne. I Gazastriben har de deres egen de facto-regering, Hamas, deres eget parlament, deres egne sikkerhedsstyrker og militser og endda deres egne love.

Abbas kan bliver ved med at præsenteresig over for omverdenen som «præsident for staten Palæstina», så meget han lyster.

Han lever imidlertid i en illusion: det fremgår tydeligt i dag, at han ikke repræsenterer de to millioner palæstinensere, som bor i den særskilte, Hamas-kontrollerede enhed i Gazastriben. Abbas har ikke kunnet sætte sine ben i Gazastriben de seneste 11 år, og hans chancer for nogensinde at vende tilbage dertil synes i dag at være lig nul.

Hamas siger, at hvis Abbas vover sig ind i Gazastriben, vil han blive retsforfulgt for «højforræderi» – en forbrydelse, der kan straffes med døden ifølge palæstinensiske love og traditioner. Set med Hamas’ øjne er Abbas en forræder, fordi han foretager sikkerhedskoordination med Israel og indfører økonomiske sanktioner mod Gazastriben.

Abbas ved uden tvivl, at så længe Hamas og PIJ befinder sig i Gazastriben, vil han aldrig være i stand til at vende tilbage dertil. Han ved utvivlsomt også, at han føler sig mere tryg i Ramallah end i Gazastriben. I Ramallah er han i sikkerhed, fordi IDF kun befinder sig få hundrede meter fra hans hovedkvarter og residens. Havde det ikke været for Israels tilstedeværelse på Vestbredden, ville Hamas have væltet Abbas’ regering af pinden for længe siden. Det er Israels fortsatte aktioner mod Hamas på Vestbredden, som holder Abbas og hans regering ved magten.

Men sandsynligvis har Abbas ikke lyst til at erkende denne virkelighed. Og han har sandsynligvis heller ikke lyst til at påtage sig noget som helst ansvar for splittelserne i sin befolkning, mindst af alt splittelsen mellem Vestbredden og Gazastriben. I stedet forsøger han nu at bebrejde alle andre end sig selv for den kendsgerning, at der allerede eksisterer en særskilt palæstinensisk stat i Gazastriben. Sikkert er det, at Abbas nu beskylderIsrael og USA for at samarbejde om dannelsen af en særskilt palæstinensisk stat i Gazastriben – selvom denne har været en kendsgerning de seneste 11 år.

Den særskilte palæstinensiske stat blev dannet i Gazastriben, den dag Hamas tilegnede sig kontrollen over området. Den blev dannet den dag, da Abbas’ sikkerhedsstyrker i Gazastriben overgav sigtil Hamas i 2007.

Den særskilte palæstinensiske stat i Gazastriben blev dannet, den dag Abbas og hans fjender i Hamas opgav at respektere de mange «forsoningsaftaler», som de havde indgået de forudgående ti år.

Hvad der er endnu mere surrealistisk er, at Abbas nu beskylder Hamas for at samarbejde med Israel og USA om at danne en særskilt palæstinensisk stat i Gazastriben. Det er en latterlig beskyldning, når man betænker, at Hamas stadig søger Israels udslettelse og opfatter USA som en fjende af arabere og muslimer.

Men Abbas ønsker tilsyneladende ikke at lade sig forvirre af virkeligheden. Han foretrækker at fortsætte sin gamle strategi med at bebrejde alle andre end sig selv for palæstinensernes elendige forhold. Den aktuelle våbenstilstandsaftale bekræfter den virkelighed, som Abbas har forsøgt at ignorere de seneste 11 år: at der eksisterer en særskilt palæstinensisk stat, og at den er styret af Hamas, PIJ og andre væbnede grupper, som fortsat affærdiger den palæstinensiske præsidents imperiedrømme.

Khaled Abu Toameh, prisvindende journalist bosiddende i Jerusalem, Shillman Journalism Fellow ved Gatestone Institute.

Den «særskilte» palæstinensiske stat
af Khaled Abu Toameh
21. December 2018
Oprindelig engelsk tekst: The «Separate» Palestinian State
Oversat af Mette Thomsen