Sakset/Fra hofta

Vesten har store problemer med å forholde seg til den syriske opposisjonen. Først kviet man seg for å involvere seg for ikke å komme i åpen konfrontasjon med Assads regime. Deretter var det opposisjonen selv som ble et problem, med sine sterke interne splittelser. Nylig nådde man frem til en samling med en angivelig moderat leder, Ahmed Moaz al-Khatib, og det haglet med anerkjennelser, bla. fra Norge og USA. Men er al-Khatib den han utgir seg for?

Nei, sier Mohanad Hage Ali i en artikkel i Foreign Policy, oversatt for Jyllands-Posten.

Hans informasjon underbygger hva Michael Totten skrev: motsetningene blant syriske opprørere kommer ikke til å forsvinne selv om de skulle vinne. Striden vil fortsette og den vil trolig bli brutal og blodig.

Mest bekymringsfullt er en åpne, uforstilte antisemittismen og hat mot shiaer, og en galopperende paranoia som ser sammensvergelser bak hver busk. Vesten tillegges for det meste onde motiver. Skal dette være en person som demmer opp for jihadister?

Valget af Ahmed Moaz al-Khatib, der bor i Kairo og er tidligere imam ved Damaskus’ historiske moské Umayyad under Bashar al-Assad, er en vigtig del af denne strategi. Vestlige medier som BBC var hurtigt ude med at benævne ham »en respekteret skikkelse i Syrien«, der har »moderate« politiske synspunkter.

Til grund for den vurdering lagde de hans rejser til Storbritannien og USA og hans erfaring som underviser ved Det Hollandske Institut i Damaskus. Men offentlige erklæringer på Ahmed Moaz al-Khatibs hjemmeside, darbuna.net, fortæller en anden historie.

Ahmed Moaz al-Khatibs hjemmeside indeholder talrige eksempler på antisemitiske ytringer. I en af sine egne artikler skriver han, at det »at jage en skræk i livet på jøderne« var blandt det positive, som den irakiske diktator Saddam Husseins efterlod sig.

Han har også offentliggjort andres antisemitiske ytringer på sin hjemmeside: I en artikel skrevet af Abdul Salam Basiouni betegnes jøder som »nogle, der tilbeder guld«. Og i en nekrolog over en sheik fra Gaza, kopieret fra IslamSyria.com, betegnes jøder som »Guds fjender«.

Sin tale efter valget til leder af den nye oppositionsgruppe brugte Ahmed Moaz al-Khatib til at opfordre til ligestilling blandt »alle grupper i den fredelige syriske befolkning«, men i tidligere udsagn om landets minoriteter har han ikke lagt fingrene imellem.

I en af sine artikler beskriver han shiitter ved hjælp af den nedsættende betegnelse rawafid, eller »modstandere«; han går tilmed videre og kritiserer shiitters evne til at »fremsætte løgne og leve op til dem«. En sådan sprogbrug vil næppe berolige landets alawitter, der er en gren inden for shiaislam, som Assad tilhører.

Ahmed Moaz al-Khatibs had til Vesten fremgår lige så tydeligt af det, han har skrevet. I én artikel fra 2011 taler den nye koalitionsleder om »tåbeligt amerikansk, snedigt britisk og hadsk fransk diplomati«. Han beskylder også de vestlige lande for at støtte det gamle egyptiske styre og i eget øjemed arbejde for at svække landet.

»Det egyptiske styres sammenbrud er begyndelsen til det internationale regionale systems fald. At selve Egypten falder fra hinanden, er et stort israelsk ønske, (der udspringer) af dets skræmmende projekt, hvis formål er at splitte regionen i nogle modbydelige sekteriske enheder,« skriver han.

Den nye syriske oppositionsleder tøver ikke med at puste til muslimernes frygt for at blive forfulgt af Vesten.

På sin hjemmeside bragte han en flammende reportage fra hollandsk radio om den forestående etniske udrensning blandt Europas muslimske mindretal baseret på erklæringer fremsat af højreorienterede europæiske skikkelser og Rached Ghannouchi, der leder det islamistiske parti Ennahda, som nu er et fremtrædende medlem af Tunesiens koalitionsregering.

Ahmed Moaz al-Khatib er også fan af den egyptiske tv-prædikant Yusuf al-Qaradawi i Qatar. På sin hjemmeside placerer han Yusuf al-Qaradawi på lige fod med tuneseren Mohamed Bouazizi, hvis selvbrænding affødte Det Arabiske Forår, og hylder den egyptiske præst som »vor store imam«. Yusuf al-Qaradawi er en kontroversiel skikkelse, som er blevet nægtet indrejse i Frankrig og Storbritannien på grund af sin støtte til selvmordsbombere – den slags angreb har han betegnet som »tegn på Guds retfærdighed«, når de bliver brugt mod civile israelere.

I betragtning af Yusuf al-Qaradawis forbindelser i Qatar siger Ahmed Moaz al-Khatibs ros til præsten måske noget om, hvor hans loyalitet ligger.

På visse punkter er Ahmed Moaz al-Khatibs sammensværgelsesretorik endog en gentagelse af styrets egen retorik. I en artikel med overskriften »Facebook, er det en amerikansk-israelsk efterretningshjemmeside?« hævder han, at brugerne af det sociale netværk ufrivilligt bliver israelske eller amerikanske spioner ved at udveksle oplysninger.

Ahmed Moaz al-Khatib advarer mod eventuelle drøftelser af seksuel karakter på Facebook, som ifølge ham kunne udgøre »svage steder«, der kunne bruges til at rekruttere spioner. Assad-styret anvendte tidligere samme form for argumentation, når det forbød Facebook med den begrundelse, at hjemmesiden gjorde det muligt for Israel at kontakte syriske unge.

Som helhed rejser disse erklæringer nogle foruroligende spørgsmål om, hvorvidt Syriens nye oppositionsleder nu også er så »moderat«, som han er blevet betegnet som i medierne. Hans religiøse og politiske synspunkter forekommer at være modstridende og ude af trit med det beroligende billede, som Syriens opposition forsøger at give – både nationalt og internationalt.

I stedet for at være et positivt skridt fremad tyder Ahmed Moaz al-Khatibs lederpost på, at den syriske opposition er parat til at gentage de fejltagelser, som har plaget den siden oprørets begyndelse.

Mohanad Hage Ali er ph.d.-studerende ved London School of Economics and Political Science.
© Foreign Policy

 

http://www.jyllands-posten.dk/protected/premium/debat/international/article4942379.ece