Kommentar

Året går på hæld, og det er tid at gøre status, ytringsfrihedsstatus. For hvordan står det til med ytringsfriheden ude i Europa? Kan man tegne, skrive og tænke, hvad man vil, uden fare for sit liv?

Islamisternes nedslag på krænkende ytringer, rammer i flæng. Tænk blot på den franske filosof Robert Redeker, der i 2006 skrev en kronik i le Figaro med denne overskrift: ”Hvordan skal den frie verden forholde sig til islamisternes trussel?” Siden har Redeker ikke kunnet leve et normalt liv. Den verdenskendte prædikant Yussuf al Qaradawi udråbte på Al Jazeera Redeker til ”Dagens islamofob”. Jihadister ville ham til livs og Redeker måtte flytte på hemmelig adresse. I bogen ”Man må forsøge at leve” (Trykkefrihedsselskabets Bibliotek, 2009), har han uddybet, hvad det har betydet for ham og hans familie. Et mere ”uskyldigt” eksempel ud af talrige: Da hans far døde kunne Redeker ikke indrykke en dødsannonce i den lokale avis. Det var for farligt, mente politiet. Da jeg i 2009 i forbindelse med udgivelsen af bogen mødte ham i København, var der fire PET-folk til at beskytte ham, på restaurant, på tur hen ad gaden, til og fra hans foredrag.

Westergaard og Vilks

På de nærmere breddegrader er der også problemer. Kurt Westergaard, den danske Muhammedtegner lever stadig med politibeskyttelse døgnet rundt. Westergaards hjem er indrettet som et sikret fængsel. Så sent som i 2010 forsøgte en somalisk man bevæbnet med økse at slå Westergaard ihjel.  Westergaard reddede livet ved at flygte ind i sit sikringsrum. Da Westergaard i efteråret 2011 var i Oslo for at promovere en fælles bog med forfatteren Geirr Lystrup, blev mødet aflyst af sikkerhedsgrunde og Westergaard rejste i hast fra Oslo.

I Sverige, i en lille by uden for Helsingborg bor tegneren og kunstteoretikeren Lars Vilks, der i 2007 tegnede Muhammed som Rundkørselshund. Det var Vilks bidrag til en kunstudstilling, hvor temaet var ”hund”. Året forinden havde en kunstner portrætteret George W. Bush som kat. Vilks mente, at man måtte kunne beskrive også en politisk-religiøs figur. Siden har Vilks ikke kunnet leve et normalt liv. Der har været mordplaner mod ham, hans hus er blevet forsøgt brændt af og to gange er han blevet overfaldet under en forelæsning. Senest blev Vilks angrebet, da han talte på Karlstad Universitet tidligere i år. I dag bor der fast to politibetjente på hans grund og han bevæger sig aldrig ud uden at have dem med.

I den svenske kunstverden har der været ringe forståelse for Vilks´ situation. Dog stod en gruppe af kunstnere sammen med Vilks, da han tidligere i år blev udelukket fra en udstilling på länsmuseet Jamtli i Öresund. De trak sig fra udstillingen i solidaritet med Vilks. Museet havde fået kolde fødder, fordi Vilks havde sagt ja tak til at tale på en konference i New York arrangeret af Stop the Islamizations of Nations.

For at støtte Vilks har undertegnede sammen med syv andre danskere for nylig oprettet Lars Vilks Komiteen, der arrangerer fire årlige foredrag med Vilks i København. Det første finder sted på årsdagen for fatwaen mod Salman Rushdie, den 14. februar næste år.

Wilders og Nekschot

Da den hollandske politiker Geert Wilders for nylig talte ved et møde i det svenske Trykkefrihedsselskab i Malmø var der et massivt politiopbud tilstede foran bygningen. Selve adressen, hvor foredraget skulle foregå, blev ikke afsløres før i sidste øjeblik af sikkerhedsgrunde. Men politiets tilstedeværelse forhindrede ikke, at venstreradikale grupper fik lov til at angribe flere deltagere i mødet, da de skulle gå fra taxaen op til hovedindgangen.

Wilders selv har ikke kunnet leve et normalt liv siden 2004, hvor han skrev sine første islamkritiske kommentarer i aviserne. Det var også det år, hvor filminstruktøren Theo van Gogh blev dræbt på åben gade på grund af sin islamkritiske film Submission.

Wilders har siden overnattet på militærbaser, i fængsler og i safe houses. Hvor end han går og står følges han af et massivt sikkerhedsopbud. Wilders beskyttes af den hollandske stat, og hans bodyguards er altid omkring ham: Når han vil på kirkegården og besøge sin fars grav. Når han køres til og fra parlamentet i en skudsikker bil. Ønsker at spadsere en tur eller gå i biografen. I sin bog ”Marked for death: Islam´s war against the West and me” (Regnery Publishing, 2012) fortæller han om alt dette. Det gør det til en af årets vigtige udgivelser.

Gregorius Nekschot, den hollandske tegner, der blev arresteret i 2008 og først løsladt efter 30 timer, har således droppet sine kritiske tegninger. Nekschot har blandt andet tegnet en Osama bin Laden lignende figur, der har samleje med en bjørn. I årene 2008-2010 igennem en opslidende retssag, der endte med at han blev frikendt for anklager om racisme og diskrimination. Nekschot optrådte ved diverse foredrag i burka på grund af dødstrusler mod sin person. I et interview i 2011 erklærede Nekschot, at han ikke længere ville beskæftige sig med islam. I interviewet angiver Nekschot, at han ikke længere har råd til at fortsætte sit virke, selv ikke med økonomisk støtte fra sine mange fans.

Caroline Fourest forhindret i at tale

Springer vi tilbage til Frankrig er der her sket flere ubehagelige angreb på ytringsfriheden i årets løb. Den franske journalist Caroline Fourest, der blev internationalt kendt for sin kritiske bog om prædikanten Tariq Ramadan, blev i februar således forhindret i at komme til orde, da hun skulle tale om højreekstremisme på et universitet i Bruxelles. En højrøstet gruppe af muslimer afbrød med råb om ”Burka, bla bla”. Fourest måtte forlade universitet under eskorte.

Senere i 2012 måtte Fourest forlade den årlige Féte de l`Humanité, et venstrefløjsarrangement, uden at være kommet til orde som taler. Der havde før arrangementet været klager over hendes deltagelse fra muslimsk side. Da det ikke lykkedes at forhindre Fourest i at møde op gav en gruppe sig til at intimidere foredragsholderen og råbe og skrige igennem 20 minutter. Arrangementet måtte afbrydes.

One Law for All og Ramadan

Den britiske organisation One Law for All, der kæmper mod sharialovenes indflydelse i Storbritannien, måtte i februar i år aflyse et møde på et universitet i London. Universitets talsperson, advokaten Anne Marie Waters, skulle have talt for en ateistisk studentergruppe. Men en muslimsk mand truede med at finde frem til de ansvarlige, hvis der blev sagt noget negativt om profeten. Udenfor foredragshallen havde han fotograferet flere af de tilstedeværende studerende og truet med at dræbe dem. Manden var ikke alene. Udenfor ventede en gruppe af mænd. Mødet blev aflyst af sikkerhedsgrunde men blev dog gennemført uden problemer ved en senere lejlighed.

Anderledes fredelige betingelser har de, der taler for kalifat, sharia, hovedtørklæder med mere. Den verdenskendte prædikant Tariq Ramadan, der igennem årene er lykkedes med at promovere sig som moderat, har mig bekendt ikke problemer, når han taler rundt om på Europas universiteter.

Hizb ut-Tahrir, der åbent taler for kalifatet, lejer sig i Danmark ind i de fornemste lokaler. Organisationens årlige efterårskonference løb i 2012 af stablen i det Bella Center, hvor også den danske bogmesse nu finder sted. Ingen generede Hizb ut-Tahrir.

Forhåbentlig forbliver det sådan, for vold under enhver form er afskyelig. Men det er tankevækkende, at det er de, der taler for frihed, der angribes og de, der taler imod den, der kan tale frit. Og at de europæiske politikere og intellektuelle i al almindelighed synes så ubekymrede over ytringsfrihedens tilstand i Europa i dag.

Les også

-
-
-
-
-
-

Les også