Kommentar

Så sagde han undskyld.

Ni år senere. Og dagen efter, at DR 1 bragte den meget omtalte dokumentarudsendelse om processen mod Henrik Gade Jensen i Kirkeministeriet under Tove Fergo. Ligesom Rasmus Lindboe, journalisten på dagbladet Information, senere radikal spindoktor, nu pressechef for Advokatsamfundet, ville daværende chefredaktør David Trads ikke medvirke i programmet til trods for, at førstnævnte førte hånden og sidstnævnte havde ansvaret for en klassisk venstreorienteret bagvaskelse. Der er nu engang ikke noget som nazi, når det kommer fra venstre.

Hverken Trads eller Lindboe er komplet idiot, og de vidste udmærket, at de ville tabe ansigt ved at stille op. Deres ”naziafsløring” var spamjournalistik med helt konkrete, skadelig konsekvenser, skønt desværre ikke for dem selv.

Men så kom den, undskyldningen. Post festum. Med blevret beklagelse og en halv henvisning til, hvor travl David Trads ifølge David Trads var under den amerikanske valgkamp.

Da hele familien Danmark alligevel havde fået indblik i hans, skal vi sige, karakter, valgte David Trads at vove den ene kind. For at redde sit gode navn og rygte og fremtidige hyre.

Jeg vil tillade mig at kalde det en sigende timing for en lille mand. Der er lille, selv når han siger undskyld.

Så længe det bare var sagens involverede parter, en håndfuld tavse jurister – og alle, der gad gå til kilderne – som kendte til sagens rette sammenhæng, gjorde det ikke noget. Det var bagateller for Vorherre. Men så, i forgårs, måtte Trads gøre noget. Det gjorde han så, denne handlingens mand. På Facebook. Midt iblandt en million flimrende ligegyldigheder. Mere patetisk bliver det næppe.

Vist, jeg har aldrig kunnet døje tågehornet og karriereridderen Trads. Altid ment, han var en af mediebranchens mange opportunister, som man aldrig, aldrig kunne stole på. Ikke i nogen stilling, ikke på noget medie, ikke i nogen sag.

Godt, man har sine fordomme. De bliver jævnligt bekræftet.