Gjesteskribent

I dagens Perspektiv skriver jeg om ghettoproblemerne, der bare bliver større og større – til trods for erklærede hensigter om at nedbringe antallet af ghettoer. Regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance har svigtet i stor stil. Ikke kun ved at føre en lempeligere udlændingepolitik, men også fordi man ikke for alvor synes at ville gøre noget ved problemet med fejlslagen integration. Politikerne er rådvilde eller svage. Eller begge dele.

Synes man, at det står galt til med integration- og ghettoproblemer i Danmark, er det ingenting i forhold til problemerne i andre europæiske lande. Intetsteds i Europa har man løst problemet med især muslimsk indvandring og parallelsamfund. I Frankrig har man områder uden for jurisdiktion, især i forstæderne til de større byer. Politiet og nødhjælpen tør ikke at rykke ind, og på højeste niveau har man talt om at lade militæret rydde op i disse ”sensitive zoner”.  I England har man områder med parallelle retssystemer basere på sharia, og vi kan bare kaste et blik på vores broderland Sverige, hvor der foregår en dramatisk, historisk ændring i befolkningssammensætningen.

Rosengård-ghettoen i Malmø får Danmarks ghettoer til at ligne hyggelige kolonihaver i sammenligning. For nylig var der et bombeattentat mod et jødisk forsamlingshus. Jøderne jages ud af byen på grund af vold og hetz. Malmøs borgmester synes ikke at gøre meget ved problemet, og hadet mod jøderne forklares og bortforklares med henvisning til Israel-Palæstina-konflikten. Med andre ord: det er jødernes egen skyld. Også i Malmø synes grupper af radikale muslimer i gang med at etablere deres egne homogene områder. Sagde nogen etnisk udrensning? I Danmark kender vi dog også problemer med vold og chikane imod jøder, hvilket Det Mosaiske Trossamfund har dokumenteret.

Jeg har i min klumme foreslået, at man griber til New York-modellen. I 1990’erne igangsatte man initiativer, der har nedbragt kriminaliteten i byen i en grad, så New York nu er en af USA’s sikreste byer. Midlet: En hård og konsekvent retspolitik, hvor man ganske enkelt fjernede kriminelle fra byen og fængslede dem i stor stil for gentagne, selv ganske små overtrædelser.

Den amerikanske forfatter Fred Siegel har skrevet om New Yorks effektive indsats i bogen The Prince of the City. Titlen henviser til renæssancefilosoffen Machiavellis bog om ledelse, ”Fyrsten”. Det er borgmester Rudy Giuliani, der er fyrsten, der regerede New York med machiavelliske dyder: hårdhed, disciplin, konsekvens, mod og realisme. Og det virkede.

 

 

Første gang i Berlingske som blogg  5. oktober. Document takker Støvring for generøsiteten.