I artikkelen Kampen om fortellingen påstår Anders Heger følgende om Kai Sørlanders essay Efter 22/7:

På nettstedet document.no, et internettsamfunn der terroristen fra Utøya en stund deltok i diskusjonene, kunne man for noen dager siden lese en kommentar av en dansk filosof, som mener morderen var et offer for «liberal demonisering» (altså før han grep til bomber og maskinpistoler). Det vil si beskyldninger om rasisme. Og det er i denne demoniseringen vi finner hovedproblemet. «Blev Breivik terrorist, fordi han blev opildnet af højreradikal, indvandrerfjendsk sprogbrug? Eller blev han terrorist, fordi han ikke kunne bære dæmoniseringen og sygeliggørelsen af en legitim kritik af indvandrerpolitikken og multikulturalismen?» Forfatteren svarer selv at «det er innlysende, hvor det største ansvar ligger.»

Heger påstår altså at Sørlander mener at Breivik ble terrorist fordi han var offer for «liberal dæmonisering». Vi kan alle være enige med Heger om at dersom Sørlander faktisk sa det, så ville dette vært uhyrlig.

Det graverende her er imidlertid at Anders Heger helt bevisst klipper sammen to avsnitt av Sørlander, og slikt sett får frem «dekning» for sin påstand om Sørlander. Avsnittene Heger klipper sammen er de følgende:

Blev Breivik terrorist, fordi han blev opildnet af højreradikal, indvandrerfjendsk sprogbrug? Eller blev han terrorist, fordi han ikke kunne bære dæmoniseringen og sygeliggørelsen af en legitim kritik af indvandrerpolitikken og multikulturalismen? Der findes ikke nogen entydig klar forbindelse. Ingen bliver nødvendigvis terrorist, fordi han bliver udsat for højreradikal retorik eller liberal dæmonisering. Vi mennesker handler personligt under ansvar, og Breivik bærer ansvaret selv.

Dette hindrer dog ikke, at Breivik stadig står som symptom på et dybere onde i den demokratiske debatkultur. Gennem ham kan vi tydeligt se, at den rationelle debat om indvandring og multikultur har været ødelagt af fordomme. Og hvem har hovedansvaret for denne blokering? Er det fortalerne for den liberale og multikulturalistiske indvandringspolitik, som affejer enhver opposition mod denne politik som udtryk for racisme og fremmedhad? Eller er det modstanderne, som kalder fortalerne for landsforrædere?

Når vi gør os klart, at multikulturalismen og den liberale indvandringspolitik står for en helt ny og uprøvet dagsorden – en helt ny teori om, hvorledes samfundet skal opbygges – så er det indlysende, hvor det største ansvar ligger.

Sørlander skriver altså uttrykkelig at hverken Heger eller andre «multikulturalister» kan lastes for Breivik; det kan kun Breivik bli. Ord dreper ikke, verken den ene eller andre veien.

Derimot laster Sørlander multikulturalister for å ha forsøplet den «rationelle debatt», og basisen hans for dette er noe ganske annet enn det aktuelle stridsspørsmål:

Sørlander fremmer det konservative perspektiv at dersom, uansett hvilket tema det er snakk om, man ønsker å prøve ut noe «helt nytt», ja da skylder man den resterende befolkning en særlig ydmykhet og tålmodighet, samt vise en åpenhet for kritikk av Det Nye Forslaget ingen vet vil bringe. I stedet for å fordømme skeptikerne som dumme, bakstreverske, og, i noen tilfeller, for å være rasister.

Og, uavhengig av de sikkert mange gode intensjoner bak «multikulturalisme», f.eks. et fromt håp om at mer fellesskap over etnisitetsgrensene vil fjerne en historisk viktig årsak bak kriger, så er denne tankegang helt ny og uprøvet, og et særlig ansvar påligger derfor tilhengerne å presentere sin visjon samtidig som de viser respekt for skeptikerne.

Dette har påviselig ikke multikulturalistene gjort, de har avfeid, uten noe forsøk på differensiering, enhver skepsis som dum, rasistisk og «brun», med Hegers grelle stempling av andre som «fascister» som siste utslag av denne debatt-strategien.

Sørlanders poeng er altså noe helt annet enn å påstå at «stakkars Breivik ble gal av de slemme multikulturalistene», slik Heger snedig påstår at Sørlander mente.

Denne kronikken til Anders Heger beviser kun en ting: At Sørlander har rett, og slett ikke Heger, eller Breivik, for den saks skyld.