Sakset/Fra hofta

Den arabiske verdens tilbakeståenhet skyldes mentale prosesser som blokkerer for uvelkomne tanker. Det er visse ting man ikke vil vite, og disse tingene er vesentlige for å kunne leve i en moderne verden.

Det er en catch-24 situasjon for muslimer som kommer til Vesten, for de vil gjerne ha levestandarden og komforten, men ikke tankene som produserer disse varene og dette servicetilbud.

Denne diagnosen stilte FN-rapportene om human development i den arabiske verden. Nå gir en dansk forsker et rykende fersk eksempel.

Lone Frank har skrevet en bok om hjerneforskning som heter Den femte revolusjon. Den var antatt av et forlag i Libanon som skulle utgi den på arabisk. Frank regnet avtalen for a done deal, og tenkte ikke mer på utgivelsen. Men så kom avtalen i retur, uten underskrift.

Der var derimod en håndskrevet gul lap på forsiden: »Denne bog indeholder ideer, som ikke kan accepteres i den arabiske verden, og vi kan ikke påregne, at den vil passere censuren.« Min første reaktion var vantro. Der er hverken tale om et politisk skrift eller en saftig roman om profeten og hans mindreårige yndlingshustru, men derimod om en nøgtern gennemgang af moderne hjerneforskning og dens mulige betydning for kulturen. Forlaget Arab Scientific havde ikke decideret udpeget deres problem, men jeg går ud fra, at det handler om det kapitel, der anskuer fænomenet religion gennem en hjerneskanner.

Her kan man blandt andet gøre sig bekendt med en teori om, at religioner og religiøse ideer skal ses som »kognitive parasitter«. Koncepter, der lever ved at snylte på vores vidt åbne nervesystem. Der er også beretninger om, hvordan epilepsi i tindingelappen giver anfald af »religiøst vanvid« i form af åbenbaringer og oplevelsen af at tale med Gud.

ET fænomen, der gør det muligt eller ligefrem sandsynligt, at blandt andre profeten Muhammed led af denne epilepsiform. Nogle mener, at han fik åbenbaret Koranens vers under sine anfald.
Bevares, det er vel ikke ligefrem fatwamateriale, men åbenbart tilstrækkeligt til et kontraktbrud.
Først var jeg forarget – sådan nogle fundamentalistiske undertrykkere! – men samtidig lettet over selv at leve i den frie del af verden. Her kan man da heldigvis skrive om hvad som helst, og når det gælder forskning, er der ingen sure miner. Her i Vesten grunder vi os jo netop på videnskab og logik, ikke på religiøst vanvid.

Eksemplet er interessant. Det viser hvordan moderne vitenskap griper inn i forståelsen av islam. Fordi islam er, som islamistene sier, altomfattende og gjør krav på absolutt sannhet.

Det sier noe om islams makt i dagens Midtøsten at en forlegger ikke tør legge seg ut med de religiøse. Det er rett og slett risikabelt å teoretisere om cerebrale forklaringer på religion og åpenbaringer.

Men spørsmålet er om ikke frykten for karikaturtegninger i våre egne land er et forsvarsel om at noe tilsvarende kan skje her. Sensuren er krypende, den skjer skritt for skritt.

Frank gir et annet eksempel på sensur: en amerikansk forsker på biologiske forskjeller mellom menn og kvinner hadde problemer med å få utgitt sin bok fordi forlagene ugjerne la seg ut med feministenes definisjoner og meningsmakt.

Hård og blød censur

Weekendavisen 27. mai 2011

Les også

-
-
-
-
-