Mye tyder på at innvandringen til Norge ikke er bærekraftig på sikt, mener Næringslivets Hovedorganisasjon (NHO). Forskning fra både Norge, Sverige og Danmark viser at arbeidsdeltagelsen til enkelte grupper er alt for lav og at mange som er i arbeid bare jobber i noen få år før de havner på en eller annen form for trygd.

– Når vi ser en sterk befolkningsøkning på grunn av innvandring, sier det seg selv at dette ikke kan fortsette, sier direktør for arbeidslivspolitikk i NHO og medlem av NHOs ledergruppe, Svein Oppegaard.

Kjell Storesletten, professor ved Økonomisk institutt ved Universitetet i Oslo, sier følgende om innvandringens økonomiske konsekvenser:

– Innvandrere som ikke kommer i jobb, er ikke god butikk for Norge. Jeg har sett på Sverige, og der fant jeg at det var de ikke-vestlige innvandrerne uten utdannelse som ikke kom i jobb. Jeg tror det samme gjelder i Norge, sier Storesletten til Finansavisen.

– Vi har en utvikling som reiser noen store spørsmål om innvandring, bærekraft, velferdsordninger og arbeidsdeltakelse. Det er på høy tid at vi begynner å snakke om dette, sier NHO-direktøren.

De samme funnene er gjort i Danmark, hvor det flere ganger er blitt påvist at ikke-vestlig innvandring ikke er økonomisk bærekraftig. I lederartikkelen Indvandringens pris i Berlingske Tidende skriver lederskribenten at en ny analyse viser at innvandringen fra mindre utviklede land kostet 16 milliarder i 2010. Avisen etterlyser en mer kontant linje hva gjelder kulturell og sosial integrasjon av ikke-vestlige innvandrere for å styrke dansk samfunnsøkonomi:

Indvandringens pris, når det gælder indvandrere fra de mindre udviklede lande, var knap 16 milliarder kr. sidste år, ifølge en ny analyse. Hvis ikke der var blevet sat en stopper for den massive indvandring efter folketingsvalget i 2001, havde udgifterne været markant højere. De offentlige finanser er således mere end fem milliarder kr. bedre, end hvis ikke udlændingeloven var blevet strammet, og hvis ikke der var blevet stillet yderligere krav til dem, der forsørges af skatteyderne.

Analysen bekræfter således, at det entydigt vil være en god forretning for det danske samfund, hvis flere nydanskere fra de mindst udviklede lande uddanner sig og bliver lige så aktive på arbejdsmarkedet som alle andre. Særligt kvinderne er der behov for at få i gang, fremgår det.

Indimellem skulle man tro af den politiske debat, at der er et kæmpe potentiale for yderligere stramninger af udlændingepolitikken. Det er muligt, at et serviceeftersyn viser, at der er enkelte områder, hvor der er et potentiale, men der er næppe meget at hente. Snarere må den fremtidige indsats være todelt: at integrere de svageste grupper og tiltrække den stærkeste arbejdskraft udefra.

Lederartikkelen erkjenner imidlertid at det er en vanskelig oppgave å bedre integrasjonen av de mange som kom til Danmark som følge av 90-årenes sosialdemokratiske regjeringers feilslåtte politikk:

Tydeligvis er det arven herfra, som vi slæber rundt på i disse år. Der er brug for både at fastholde og allerhelst udbygge de eksisterende krav, der stilles om kulturel og social integration.

Hvis nydanskerne fra de mindst uddannede lande ikke bliver en mere aktiv del af det danske samfund, får vi nemlig langsigtede problemer. Vi risikerer dels at få en ny underklasse, der skal forsørges af de stadig færre på arbejdsmarkedet. Dels at det truer sammenhængskraften. Denne erkendelse er tydelig i en række af de nabolande, der er gået længst i retning af multikulturelle eksperimenter, såsom Storbritannien, Frankrig og Tyskland, hvis borgerlige ledere i dag tager skarpt afstand fra denne fortidens politik.

Dagbladet: NHO vil ha færre innvandrere

Vi i Document ønsker å legge til rette for en interessant og høvisk debatt om sakene som vi skriver om. Vennligst les våre retningslinjer for debattskikk før du deltar 🙂