Gjesteskribent

Tiden går, uret slår, og tiderne skifter, men der er noget, som ikke forandrer sig det mindste. Som nu f.eks. palæstinensisk tv.

Jo, dét.

Ikke at jeg ser – eller kan modtage det; jeg forstår jo heller ikke, hvad de siger. Men det er der desværre mange, der gør i det palæstinensiske selvstyreområde. Et af resultaterne er millioner af børn og unge med et internaliseret had til staten Israel, jøderne og alt israelsk. Det bliver de unge simpelthen oplært til gennem levende billeder: had for enhver pris.
Jeg blev sent opmærksom på den palæstinensiske propaganda, der støttes varmt af den såkaldt “moderate” præsident Mahmoud Abbas.

I mellemtiden er nok en fredsproces mellem USA og de involverede parter indledt, uden at det ser ud til at have påvirket propagandaen via tv og populærkultur i selvstyreområdet. Der hjernevaskes fortsat på livet løs, ingen forandring dér. Mens Abbas soler sig i vestlig forståelse, opbakning eller ligefrem beundring, fortsætter hans regime med at producere det mest ideologiske tv, man kan forestille sig.

Den israelske NGO, Palestinian Media Watch bringer på hjemmesiden en lang række nye eksempler.

De af jer, der har tid og mentalt overskud intakt, kan klikke sig igennem galleriet af kulturel jihad og f.eks. se, hvordan der i den palæstinensiske udgave af X Factor opfordres til jihad mod Israel og danses strækmarch for Allah til myndighedernes store glæde, mens en “tv-journalist” uddeler dollars til palæstinensere, der kan huske navnene på “palæstinensiske” byer, hvoraf de fleste er israelske. Meningen med det sidste indslag er klar som frost en decembermorgen: Befolkningen skal bestikkes til at fabrikere historien og lade som om, at Israel slet ikke eksisterer.
Der er også mulighed for at synge med på det af præsidenten prisbelønnede band, her med nummeret Pull the Trigger.

Et par nærliggende spørgsmål presser sig på:
Hvordan kan det være, at de vestlige nyhedsmedier er larmende tavse om denne voldsforherligende og systematiske propaganda?
Hvorfor mediernes minutiøse fokus på alt, hvad Israels regering foretager sig, mens opmærksomheden på interne forhold i det palæstinensiske selvstyreområde er sporadisk, for ikke at sige ikke-eksisterende?

Selv har jeg svært ved at forstå, hvordan Hillary Clinton & Co. har tænkt sig, at palæstinenserne skal blive klar til fred, en fred, der holder, hvis der i lokale medier konsekvent sker det, at Israels eksistens bliver negligeret, vold nyder moralsk opbakning og terror glorificeres af lokale autoriteter og myndigheder. For nu at sige det på udenlandsk: It’s not gonna happen, Hillary.

Militant jihad næres ved kulturel jihad som den, palæstinensisk tv fremmer. Imens snorksover de vestlige medier og retter pr. refleks lyskeglen mod alt, hvad Israel gør eller ikke gør.
Palæstinensisk tv giver mig kvalme. De vestlige nyhedsmedier får mig til at kaste op.

Mikael Jalving er Historiker og kommunikationsrådgiver. Han er en av Danmarks beste kritikere. Document.no er takknemelig for at vi får lov å gjengi hans bloggposter i Jyllands-Posten.

Forfatter til bl.a. Mig og Muhammed (2010). Kritisk Sverigesbog er under udgivelse på JP Forlag. Følg med på www.twitter.com/MikaelJalv