Sakset/Fra hofta

Det skjer noe med tysk debatt i forhold til flerkultur, politisk korrekthet og kritikk av integreringen. Thilo Sarrazins bok er ikke den eneste. Amerikansk kritikk av politisk korrekthet fra slutten av 1990-tallet har endelig nådd Tyskland, skriver Jesper Vind Jensen i Weekendavisen.

Det er dårlig nytt for svenskene. De frykter mest av alt «danske tilstander». Nå er det tilløp til danske tilstander i Tyskland.

Sarrazins bok – Tyskland avskaffer seg selv – har solgt 250.000 på to uker og er allerede oppe i 6. opplag.

Tyskerne stemmer ved å kjøpe en bok, sier en bokhandler.

»Tyskerne stemmer med deres bogkøb,« udtalte forleden en boghandler fra Rostock og tilføjede, at det var iøjnefaldende så mange unge mennesker, der købte bogen. Med kanonsalget er Deutschland schafft sich ab ved at blive en pendant til Oswald Spenglers kulturpessimistiske tobindsværk Der Untergang des Abendlandes (Vesterlandets undergang, fra 1918-22), der var Weimarrepublikkens store politiske Verkaufsschlager.

Sarrazins bog har især vakt bestyrtelse, fordi han også gør sig klog på folkeslagenes gener og intelligensresurser. Han skriver, at tyskere med muslimsk baggrund er mindre intelligente og uddannelsesegnede end den gammeltyske befolkning. »Tyskerne bliver dummere,« siger han og foreslår, at man forbedrer arvemassens sammensætning i fremtidige generationer ved at øge børnetallet hos dem, som menes at bære favorable gener.
Forfatteren er blevet kraftigt kritiseret af alle ansvarlige politikere og imødegået af intelligensforskere, der faktisk ved noget om emnet.

Men spørsmålet er om intelligensforskning lar seg avvise og rubrisere som tilbakefall til 30-årene, slik man gjør – refleksivt – i Tyskland, men også i Norge (Anfindsen) og Danmark.

Når man leser om hvordan professor i utviklingspsykologi Helmuth Nyborg ble behandlet på psykologisk institutt ved Universitetet i Århus, må man begynne å lure. Hva er det de er så redd for? Hvorfor nekte en professor å bli emeritus så han kan benytte universitetets ressurser? Man får en ubehagelig følelse, av noe man har hørt før. De politisk korrekte har ingen sperrer. De bruker verdier som rettesnor. Hvis forskning strider mot deres verdier, så er det UT! Men hvordan kan man drive vitenskap på den måten? Det eneste kriteriet må vel være om Nyborgs forskning er vederheftig, ikke om den er verdimessig tiltalende?

Det sier noe om at forskjellen på de nordiske land at Kristelig Dagblad har en lang artikkel om Nyborg, også i Information finnes det utdypende artikler. Avisene ligger sikkert langt fra Nyborgs synspunkt, men det kunne ikke falle dem inn å sensurere stoffet. De bringer det med den største selvfølgelighet. Det gjør man ikke i Norge og slett ikke i Sverige. I Sverige blir man aktivt forfulgt for sine meninger.

Tyskland er et stort land med en spesiell historie. Danmark har dype kulturelle røtter. Det har vist seg at uredde mennesker, intellektuelle eller ikke, kan utøve en stor påvirkning ved å artikulere det folk mener.

Men Sarrazins succes viser også, at mange tyskere ønsker, at integrationsdebatten begynder at handle om virkeligheden i stedet for at være snøret inde i et korset af politisk korrekthed. Der Spiegels tidligere kulturredaktør Matthias Matussek skrev forleden i nyhedsmagasinet, at Sarrazins succes afspejler »vreden hos et tysk folk, der er træt af at blive forhånet, når de prøver at hjælpe udlændinge med at integrere sig.»

Sarrazin er ikke alene. Et knippe personer med muslimsk bakgrunn har utvist stort mot, intellektuelt, moralsk, politisk og personlig.

Mange af de seneste års bedste og mest solgte bøger om emnet er skrevet af tyskere med muslimsk baggrund. I flæng kan nævnes: Islam braucht eine sexuelle Revolution (Seyran Ates), Mein Abschied vom Himmel (Hamed Abdel-Samad), Arabboy (Güner Yasemin Balci), Die fremde Braut (Necla Kelek).

Den boken Sarrazin fortrengte var Kirsten Heisig Ende der Geduld (slutt på tålmodigheten) om utviklingen av kriminalitet blant arabere og tyrkere i Berlin, og systemets svakhet og manglende evne og vilje til å ta fatt i problemene. Heisig ble funnet hengende i et tre i en skog utenfor Berlin i sommer.

Hvor mye debatten har tatt av kan man avlese av det faktum at en annen bok som utkom i all stillhet i fjor, nå ligger på topp på tyske amazons liste: det er en pamflett skrevet av en tidligere general i Bundeswehr som er blitt CDU-politiker: Jörg Schönbohm. Han er fed up med en kultur hvor man ikke en gang får lov å si «utlending» fordi det er politisk anløpent. Dette begynner å minne tyskere om visse andre regimer, hvor det også hersket Sprachreglung.

En tredje bogudgivelse, der viser, at låget af gået af debatten syd for grænsen, er Jörg Schönbohms lille pamflet Politische Korrektheit.
Han er tidligere Bundeswehr-general og nuværende CDU-politiker i delstaten Brandenburg. Han retter i pamfletten et frontalangreb mod multikulti-ideologien og de dydsdragoner, som angiveligt gennem årtier har styret meningsdannelsen. Pamfletten begrænser sig til 63 sider og koster en slik af 7,80 euro. Det interessante ved dens reception er, at den udkom sidste år i total ubemærkethed.

Men nu er den blevet en bestseller og topper Amazons liste over mest solgte fagbøger inden for både politisk videnskab og historievidenskab.
SCHÖNBOHMS pointe er, at den politiske korrekthed er Europas nye lingua franca. Den har etableret en »rigid sprogkodeks«, som har sat »en fair og åben debat ud af kraft«. Man må for eksempel ikke længere sige »udlænding«, det hedder »mennesker med migrationsbaggrund«. Forfatteren brokker sig også over, at man i sproget prøver at slette alle spor af tyskhed og kristendom, for eksempel når offentlige institutioner i stedet for »venlige julehilsner« begynder at skrive »venlige feriehilsner«. Schönbohm mener, at »vi i øjeblikket oplever et amokløb fra den politiske korrekthed.« Det er ikke, fordi Schönbohm har noget nyt at melde i den lille time, det tager at læse skriftet.

Jesper Vind Jensen mener det er Sarrazins og alle de andres bøker som har åpnet debatt og gitt kulturkampen et nytt skubb.

Det er denne vinden som forklarer at Angela Merkel stilte opp på en fotoseanse med Kurt Westergaard sist uke. Det var et viktig politisk statement og ikke uten omkostninger.

Men den samme Merkel uttalte seg negativt om Sarrazin og hans bok. Lenger har ikke Merkel kommet.

Fra artikkelen (ikke online):
Venlige feriehilsner
Multikulti. Låget er røget af islam -og værdidebatten i Tyskland. Det er sket gennem bøger.
Af JESPER VIND JENSEN