Kommentar

Konflikten mellom muslimer og det demokratiske samfunn slår inn i undervisningen. En lærebokforfatter står frem og forteller at han og forlaget både forandret tittel på en debattbok og fjernet illustrasjoner for ikke å provosere.

I en litt større kontekst gjelder spørsmålet: hvordan anvende den religionskritiske metode som kristendommen er utsatt for, på islam? Også partiet SF mener dette er en alvorlig problemstilling. Mye tyder på at frykten også har sneket seg inn i klasserommene. Man går utenom de følsomme temaer.

Utgangspunktet var boken Islamdebat. Den dekker både filmen Submission og karikaturstriden, men har den ikke illustrasjoner fra noen av dem.

Det skyldes frykt for konsekvensene, sier forfatteren Allan Poulsen, som er rektor på Kolding gymnas.

Bogen Islamdebat, som siden 2008 er blevet brugt i religionsundervisningen på landets gymnasier, handler om terrorangrebet 11. september, den islamkritiske film Submission og om Jyllands-Postens Muhammed-tegninger. Men den endelige version af bogen indeholder hverken illustrationer fra filmen eller af tegningerne.
Naturligt med tegningerne

Allan Poulsen fjernede selv et foto fra filmen fra bogens omslag, forlaget Systime bad ham ændre bogens oprindelige titel, og hverken han eller forlaget ville bringe illustrationer af Muhammed-tegningerne – selvom intet ifølge Allan Poulsen ville være mere naturligt end at bringe tegningerne.

– Vi har fået en situation, hvor man kan blive nødt til at overveje, om der er noget, man bør være bange for at gøre. Det er noget helt nyt, som er opstået siden Muhammed-krisen, siger han.
– Det betyder, at undervisningen kan gå hen og blive mindre fri og mindre kritisk, end den bør være i et frit samfund som vores, siger Allan Poulsen.

Men denne problemstillingen gjelder ikke bare lærebøker, men også undervisningen. Frykten og den politiske korrekthet har sneket seg inn i timene og undervisningen.

Selvsensur i religionsundervisningen

Ifølge forfatteren er der sket en «radikal ændring» i de vilkår, som religionslærere arbejder under.

«Vi har fået en situation, hvor man kan blive nødt til at overveje, om der er noget, man bør være bange for at gøre. Det er noget helt nyt, som er opstået siden Muhammed-krisen,» siger Allan Poulsen og fortsætter:

«Det betyder, at undervisningen potentielt set kan gå hen og blive mindre fri og mindre kritisk, end den bør være i et frit samfund som vores,» siger han.

Såvel Flemming Rose som undervisningsminister Tina Nedergaard (V) viser til islamister som truer med vold. Men en kanskje vel så viktig faktor er den politiske korrekthet, som ikke vil støte. Og muslimer har registrert denne frykten, og spiller på den. De vil ikke ha sin tro pillet fra hverandre. Det gjør feks. all undervisning om 9/11 og krigen mot terror vanskelig. Eller Midtøsten-konflikten. Hva var årsak og virkning?

SFs uddannelsesordfører, Pernille Vigsø Bagge, kalder Allan Poulsens eksempel for et «meget stort problem».

«Det er helt uholdbart, at der er ting, lærerne ikke kan tale om. De fleste af os har en stærk holdning til religion, og det skal vi frit kunne drøfte. Det er en vigtig tradition på danske uddannelser, og det gode ved danske elever er netop, at de er gode til at stille kritiske spørgsmål,» siger hun.

I Norge har innholdet i skolebøkene og selve undervisningen i religion, samfunnsfag og historie, ikke vært tema. Vi vet fra Danmark at selv språk og litteraturundervisningen har bydd på problemer, feks. ved tolkning av en litterær tekst om utroskap og skilsmisse.

Det må være historier fra norske skoletimer om disse temaer. Men mediene later ikke til å være interessert i dette som synes et opplagt tema. Hvordan kan man snakke om «norske verdier» uten å undersøke hvordan det er å undervise i dem?

Selvcensur har bredt sig til gymnasierne

Les også

-
-
-
-