Kunstverk

Sciarra-amazonen, Glyptoteket, København

Marmor, H. 197 cm

Statuen forestiller en såret amazone, en af de vilde, beredne kvinder, der boede ovre østpå. Grækerne anså dem for fjender, ligesom giganter eller kentaurer. Amazonen bærer en kort kjortel med to bælter, et synligt og et usynligt. Den er hæftet på den ene skulder og blotter begge bryster. På fødderne bærer hun læderstropper om hælen og op over vristen. Hun tager sig med højre hånd til hovedet, hvorved det bliver synligt, at blodet drypper fra et stiksår under armen. Men ansigtet bevarer sin klassiske ro, ikke en mine fortrækker hun, og frisuren sidder, som den skal.

Den romerske forfatter Plinius den ældre fortæller, at berømte kunstnere engang konkurrerede om at udføre en statue af en såret amazone til Artemistemplet i Efesos. Temaet skyldtes, at det var en amazone, der som den første havde søgt asyl i templet. Kunstnerne skulle selv være dommere, men da alle ville anse deres egen statue for bedst, valgte man den, som hver især satte som nummer to. Den vindende statue var udført af billedhuggeren Polyklet, nummer to af Fidias, nummer tre Kresilas og nummer fire Fradmon.

Historien om konkurrencen er tvivlsom, men det er sikkert, at mindst tre amazoner blev skabt i midten af 400-tallet f.Kr. Der eksisterer nemlig en lang række romerske kopier af tre forskellige sårede amazonetyper, endda af nogenlunde samme størrelse. De bærer alle den korte dragt, der var praktisk for ryttere og for jagtgudinden Artemis, og enkelte bærer remme om fødderne ligesom Glyptotekets version. Det er derfor muligt, at originalerne var opstillet som en del af samme monument.

Stilistisk ligger de tre typer nær hinanden, men der er ikke enighed om, hvilken statue, som var lavet af hvilken mester. Glyptotekets Amazone anses af nogle forskere for at være Polyklets vinderstatue, mens de fleste dog anser den for at være skabt af Kresilas. Værket er en romersk kopi, som har været restaureret flere gange.
MM