Nytt

Forfatningsdomstolen i Bayern skal idag avgjøre om forbudet mot at lærere bærer hijab er diskriminerende, når nonner kan undervise i full mundur.

Det er den muslimske organisation Det Islamiske Religionsfællesskab, der har bragt delstaten for retten. Organisationen mener, at delstaten diskriminerer muslimske lærere.

Den sag, der for alvor satte gang i diskussionen i 1998, drejede sig om en nyuddannet lærerinde, Fereshta Ludin, med afghansk indvandrerbaggrund. Selvom der dengang ikke fandtes nogen lovgivning på området, nægtede delstaten Baden-Württemberg at ansætte hende som lærer med den begrundelse, at hun var uegnet, fordi hun gik med tørklæde.

Sagen beskæftigede derefter domstolene i flere år, indtil den øverste domstol i landet, Forbundsforfatningsdomstolen, i 2003 kom med en udtalelse. Domstolen gav Fereshta Ludin medhold i, at hun havde ret til en stilling, så længe der ikke fandtes nogen lov på området, som forbød lærere at gå med tørklæde i skolerne.

Siden da har otte ud af i alt 16 tyske delstater lavet love på området. Bayern indførte sin lov for to år siden. Ligesom Bayern forbyder de andre syv delstater også lærerne at gå med tørklæde, og i en enkelt delstat, Berlin, er politikerne endda gået et skridt videre og har forbudt alle religiøse symboler.

Baden-Württemberg var den første delstat, der vedtog et forbud mod læreres brug af tørklæde i skolerne. Ganske vist har Fereshta Ludin nu opgivet sin kamp mod forbuddet, men en anden lærer i delstaten fik for nogle måneder siden medhold i sin klage ved en forvaltningsdomstol i byen Stuttgart. Domstolen mente, at forbuddet mod muslimske tørklæder strider imod lærerens ret til at blive behandlet på lige fod med de nonner, der underviser i skolerne iført ordensdragter. Dommerne vurderede, at delstatens skolelov ikke gav myndighederne ret til at give kristne lærere særlige fordele i forhold til deres muslimske kolleger.

De samme overvejelser har vejet så tungt for regeringen i Tysklands nordligste delstat, Slesvig-Holsten, at politikerne her i sidste ende valgte at opgive et tørklædeforbud.

Ved første øyekast kan det høres ut som opplagt forskjellsbehandling, men loven er formulert slik at lærere ikke skal bære plagg som signaliserer at man er mot verdiene i den tyske grunnloven.

Det centrale punkt i retssagen er den bayriske lovtekst, hvori der står: «Lærerne skal på en troværdig måde lære børnene om de værdier, som grundloven er skabt på. Ydre symboler og klædningsstykker, som udtrykker en religiøs eller ideologisk overbevisning, må ikke bæres af lærerne under undervisningen, hvis eleverne eller forældrene kan tolke symbolerne eller tøjet som udtryk for en holdning, der ikke er i overensstemmelse med grundlovens kristne værdier.»

Dom i tysk tørklædestrid kan få konsekvenser for hele landet