I den politisk korrekte verden tager man for givet, at alle problemer er det danske samfunds egen skyld. Mordforsøget er PET’s skyld. Ja, i sidste ende mener man, at det er Westergaards egen skyld, selv om man ikke rigtig tør sige det i øjeblikket. Han kunne jo bare lade være med at bruge sin ytringsfrihed.

Men Westergaards tegning og hele Muhammed-sagen er kun en del af en voldsom muslimsk offensiv for at forhindre en fri debat om islam i den vestlige verden. Man søger målrettet at presse vestlige lande til at acceptere de islamiske normer for ytringsfrihed og blasfemi.

Dødsdommen mod Salman Rushdie var et led i dette. Den kolde og kyniske optrapning af konflikten om Muhammed-tegningerne var og er et led i dette. De stadige forsøg via FN på at få islamkritik forbudt er et led i dette. Truslerne, volden og selvcensuren i forhold til debat om islam, er et led i dette.

Et par kritiske spørgsmål værd
Denne udvikling er en afgørende del af baggrunden for mordforsøget mod Westergaard, hvilket burde afspejle sig i medierne. Historien har oven i købet fået en interessant nyhedsvinkel:

De muslimske landes sammenslutning OIC «fordømte» i første omgang mordforsøget på Westergaard. Men dagen efter var fordømmelsen væk, nu var man bare «bekymret». De kunne ikke engang enes om at tage afstand fra mordforsøg! Var det ikke et par kritiske spørgsmål værd fra danske journalister?

Les også

-
-
-
-
-
-

Vi i Document ønsker å legge til rette for en interessant og høvisk debatt om sakene som vi skriver om. Vennligst les våre retningslinjer for debattskikk før du deltar 🙂