68’erne og deres etterkommere innen journalistikken holder fortsatt fast ved klisjeen om et voldelig politi og fredelige demonstranter lenge etter at Europa har fått en gruppe demonstranter som kun er ute etter å ødelegge.

Eliten liker ikke fokus på venstreekstremister som bruker vold. Det handler om deres eget avkom, ideologisk og biologisk. GöteborgPosten har kartlagt venstreekstrem vold i Sverige og funnet 180 tilfeller de tre siste år. Nesten ingen har havnet for en domstol.

Det er samme type venstreekstreme som blokkerer inngangen til en kino der det skal vises en film av Claude Lanzmann fra 1973. De er vigilante, et ord som ellers har vært et fyord på venstresiden. Men når saken er Israel har de rett til å overkjøre ytringsfriheten. Den samme moralske relativisme har i årevis vært merkbar på den norske venstresiden.

Blitz har representert selvtektsvolden mot politiet i Norge, og noen ganger har NRK vist hva som foregår når politimenn blir angrepet med knuste flasker.

Men når avstanden blir stor nok er det refleksene som utløses. Da Athen og Thessaloniki ble herjet av mobben for ett år siden, kjørte NRK og andre medier konsekvent på at politiet hadde skutt en demonstrant, som forklaring på vreden, lenge etter at det var åpenbart at det dreide seg om ren ødeleggelseslyst.

Hellas har latt det utvikle seg en politisk mobb, som får herje fritt. Siden juntaen falt i 1973 har politiet ikke adgang til å gå inn på universitetsområdene uten invitasjon. Det benytter bermen seg av. Den siste tiden har den gått løs på forelesere og rektorer med jernstenger.

The rector of the University of Athens, Christos Kittas, was sent to intensive care Sunday, after being beaten by assailants using iron bars and then thrown out of his office. Mr. Kittas, who was discharged from the hospital on Wednesday after recovering from a heart attack, called on fellow academics and politicians to tackle the problem on campuses. He said he «felt dead inside watching young people who could be my grandchildren or students commit crimes and vandalize the shrine to free thought.»

Last week, a professor at the Athens University of Economics and Business, Gerasimos Sapountzoglou, was targeted by extremists who beat and throttled him when he refused to stop a lecture. Several other academics have suffered similar attacks in Athens and Thessaloniki in recent months.

Anastassios Manthos, rector of Thessaloniki’s Aristotle University, who was knocked unconscious in a similar campus raid last year, said things had gotten worse. «The violence in universities, and in Greek society in general, is explosive and unprecedented,» he said.

Det er akkurat de samme typene som dukker opp ved hver stor demonstrasjon, i København under navnet Den sorte blok. De er profesjonelle voldsmenn og ethvert politi som tar oppgaven alvorlig må være forberedt på at det er som å gå i krigen. De profesjonelle har lagt en slagplan. De ønsker kaos og vandalisering. Med dagens innvandrerghettoer i europeiske storbyer er dette en prøvekjøring av opprør og lovløse tilstander.

Men det ser ikke journalistene. De forteller ikke publikum om disse truslene. I stedet fører de krig mot politiet. Som Ralf Pittelkow korrekt skriver: «To kampe er flettet sammen: Politiet mod ekstreme aktivister og befolkningens flertal mod politiserende journalister.» I Danmark har man i det minste kommentatorer som kan påpeke dette. I Norge er det ingen.

Politiets indsats i forbindelse med klimatopmødet har foreløbig været imponerende effektiv. Det er lykkedes at forhindre unge mennesker i at stive deres ego af ved at smadre løs på København. Godt for det danske samfund, for københavnerne og for de mange tusind, der i disse dage engagerer sig fredeligt i klimasagen.

Den infantile selvcentrering, som man fornemmer blandt ballademagerne, kom i weekenden til udtryk i et verbalt raseri mod politiet, der forhindrede dem i at realisere sig selv ved at kaste brosten. Der blev talt om «tortur» og om «lidende» mennesker, der blev tvunget til at sidde på Amagerbrogade i København.

Kold numse og tortur
Med al respekt for, at det er ubehageligt at få kold numse ved at sidde på asfalten i timevis og endnu mere ubehageligt at måtte tisse i bukserne, så er der noget helt galt med ens indlevelse i torturofres forfærdende situation, når man sammenligner dette med tortur.

Ikke alt har dog fungeret, som det skulle, i politiaktionerne. Således var der også et antal uskyldige mennesker, der lørdag måtte sidde på Amagerbrogade. Det kan næppe undgås i den type aktion. Men det understreger, at politiet må arbejde med at reducere generne mest muligt. I dette tilfælde ved at få folk kørt hurtigere væk og måske også blive bedre til at filtrere de uskyldige fra bagefter.

Ikke en ideel verden
I en ideel verden skulle man slet ikke have den form for indgreb, hvor man tilbageholder folk, før de har gjort noget ulovligt. Men dette er ikke en ideel verden. Det er en verden, hvor danske og udenlandske ekstremister har skabt et omrejsende voldscirkus. Hvis samfundet accepterer den slags, vil de destruktive tendenser brede sig

Der er næppe heller tvivl om, at et stort flertal i befolkningen står bag politiets indsats. Men politiet behøver også opbakning i en dybere forstand:

Politiets opgaver afhænger af værdierne i samfundet. Jo mere borgerne er præget af samfundssind, jo mindre skal politiet tage sig af. Når politiet har fået de nye beføjelser til at gribe ind, skyldes det groft sagt forældre, skoler og andre instanser, der ikke har sørget for at opdrage de unge til samfundssind. Det er den første vigtige lære af disse begivenheder.

Den anden lære
Den anden lære drejer sig om forholdet mellem specielt de elektroniske medier og befolkningen. Journalister har med harmdirrende stemmebånd kastet sig over politiets indsats, og brok fra en skare aktivister er blevet til, at «kritikken hagler ned over politiet».

Derimod har der ikke været megen kritisk belysning af de voldelige tendenser, som politiets indgreb skulle forhindre. Man kunne jo have vist nogle billeder af, hvordan det er gået i andre tilfælde, hvor politiet ikke har optrådt med massiv vægt. I stedet behandles de ekstreme aktivister nærmest som ofre.

Kløft mellem journalister og befolkningen
Denne dækning afspejler en kløft: Journalisters holdninger ligger langt til venstre for befolkningens. Nogle journalister er professionelle nok til at styre deres holdninger. Andre vil ikke nøjes med at lave journalistik, de vil føre værdikamp mod befolkningens flertal.

To kampe er flettet sammen: Politiet mod ekstreme aktivister og befolkningens flertal mod politiserende journalister.

De to kampe fortsætter mandag og ugen ud. Forhåbentlig vinder politiet og befolkningen

Debate Rages in Greece About Right of Police to Enter University Campuses

Aktivister med kold numse