Av Kasper Støvring

Under påberåbelse af plusord som mangfoldighed, åbenhed og respekt er multikulturalismen hyppigt blevet forsvaret. «Integration begge veje», hed det i mange år. Udlændinge skulle ikke blot tilpasse sig dansk kultur, danskerne skulle også tilpasse sig de fremmede kulturer. Kulturberigelse skulle så blive resultatet.

I dag kan langt de fleste se, at denne tilgang har slået fuldkommen fejl. Fjendtlighed, mistillid og konflikter er dagens ret. Multikulturalisme gør nemlig samfundet til en slagmark, en «alles kamp imod alle».

Det er kendetegnende, at multikulturalisterne har leflet for kulturerne i deres eksotiske anderledeshed. De har så at sige shoppet rundt i kulturernes bazar og har haft forbrugerens tilgang til mangfoldigheden.

Kulturforbrugeren

Jeg kom til at tænke på det, fordi jeg forleden læste et udsagn fra de radikales Klaus Bondam. Om den planlagte opførelse af den muslimske stormoské – og totalt uanfægtet af om den er sponsoreret af det iranske præstestyre – sagde han:

«København har en domkirke, en russisk kirke, en synagoge, og selvfølgelig skal vi også have en ny moské. Jeg håber, det bliver et sted med masser af liv, som inviterer indenfor til besøg og aktivt medvirker til at vise, at København er en mangfoldig by.»

Det er altid fremmedfrygten – xenofobien – der kritiseres. Men hvad med det modsatte, xenofilien? Den er mindst lige så kritisabel og er for længst trængt ind i det politiske system. Det så man, da Enhedslisten i sin tid støttede Asmaa Abdol-Hamid, fordi hun var den første «rigtige» muslim, der stillede op til Folketinget.

Optimismen – eller naiviteten – bag multikulturalismen er også markant. F.eks. da Krogerup Højskole midt under Muhammedkrisen indbød til arabisk madfestival; ideen var, at fik man smagt på falafel, shawarma og bulgur, ville «fremmedfrygten» forsvinde – og krisen gå over.

Hykleriet

Tilmed har multikulturalisternes intentioner ofte ikke været at beskytte, men at forbruge kulturerne. Et kritisabelt træk er netop hykleriet. Multikulturalisterne elsker shawarmaboderne, de billige indvandrerbutikker, den farverige gade, duften af krydderierne, men de vil sjældent have med disse mennesker at gøre.

Det så man tydeligt for et par år siden, da forældrene på en af skolerne på Vesterbro – den multikulturelle, kreative klasses højborg – som de første i landet krævede indvandrerfrie klasser. De vil åbenbart ikke lade deres børn undgælde for deres idealer.

Velassorteret

Den franske filosof Alain Finkielkraut har karakteriseret det multikulturelle med et supermarkedsudtryk: velassorteret. Det multikulturelle handler ikke om at blive dannet i mødet med de fremmede kulturer eller at forfine vores egen kultur.

I stedet skal vi gebærde os som turister i vores egen og i fremmede kulturer, konsumere dem og smide dem væk efter brug.

Den umættelige forbruger spørger: Hvad kan kulturerne berige mig med? Kulturisten spiser shawarma den ene dag og sushi den anden, køber pakkerejser til fjerne egne, der hidtil har været forskånet for brovtende turister, ser eksotisk underholdning på 90 tv-kanaler, lytter til verdensmusik i radioen, og på gallerierne beskuer han kunstneriske stilarter, der blandes efter forgodtbefindende.

Frigørelsesprojektet

Multikulturalisterne gør kulturisten, kulturforbrugeren, til helt. Han legemliggør nemlig deres ideal om det «kulturelt frisatte» individ, der endelig har løsnet sig fra de sociale lænker, overskredet gamle tabuer og udlevet de lyster, som andre undertrykker af puritansk skyldfølelse.

Dette multikulturalistiske projekt bygger på socialterapiens løfter om total frigørelse, der lanceres i overensstemmelse med en dominerende forbrugslogik.

I dette frigørelsesprojekt ser vi desuden resterne af 68ernes kulturelle revolution, der medførte en opløsning af de kulturelle former og reglerne for ordnet samliv.

Men som tidligere hos 68erne er også multikulturalisternes forestilling om frigørelse banal og vulgær, et udtryk for en konsekvensfri pseudoradikalisme udtænkt og udlevet af privilegerede mennesker som Klaus Bondam – på tryg afstand af den multikulturelle suppedas på Nørrebro, i Vollsmose og Gelle.

Kasper Støvring er forfatter, foredragsholder og forsker i kultur og litteratur. Han har utgitt flere bøker, blant andre Blivende verdier og Det etiske kunstværk. Støvring har hjemmesiden Kulturkritik.dk, er medskribent på nettsiden Nomos.dk og har fast spalte i Jyllands-Posten, der han skriver om kulturens avgjørende betydning i aktuelle konflikter nasjonalt såvel som internasjonalt.

Artikkelen Multikulturalisme som kulturforbrug ble første gang publisert i Jyllands-Posten 11. september 2009, og er gjengitt med forfatterens vennlige tillatelse.