Sakset/Fra hofta

Jødehatet viser igjen sitt ansikt i Europa, sier forskningsbibliotekar, dr phil Morten Thing. Han har både profesjonelt og personlig beskjeftiget seg med jødisk historie og kultur.

Det nye jødehatet kommer fra to hold: innvandrere til Europa og nynazister. Europa blir satt på en stor prøve når det skal forsvare sine prinsipper overfor muslimer, for hvem jødehatet er en blanding av historiske fakta (Palestina) og antisemittiske myter (Sion vises protokoller.)

Jeg tror, at der i Europas historie er opstået et hul efter Holocaust, der rummer en advarsel. Antisemitismen dukkede atter op efter seksdages-krigen i 1967 og må betegnes som et vendepunkt efter Anden Verdenskrigs uhyrligheder. Modsætningen mellem israelere og arabere brød for alvor igennem,» siger Morten Thing og peger på flere antisemitiske tilholdssteder i dag:

«Flere arabiske stater og deres befolkninger har overtaget en del af nazisternes arvegods og retorik i forhold til jøderne, og man oplever i stigende grad en antisemitisme blandt araberne.

Fremmedarbejderne i Europa bærer også til det antisemitiske bål.

Især unge utilpassede nordafrikanere repræsenterer en ny jødefjendskhed, som efter min opfattelse bunder i deres ringe sociale forhold.

De udgør en udsat gruppe og projicerer deres frustrationer over på Israel, men det er karakteristisk, at hetzen retter sig mod lokale jøder. Vi har set skændede jødiske grave og forsøg på afbrændinger af synagoger i Frankrig, men også andre europæiske lande har problemer.

Thing mener at Israel og jøder kan bli en prøvesten på muslimers forhold til det sekulære Europa. Vil Europa ha styrke til å forsvare Israel/jødene og dermed verdiene som ble reist i ruinene av annen verdenskrig?

Islams voksende placering i et sekulært Europa. Islam føler sig trængt på verdensplan og trykket af den økonomiske medvind, der hersker uden for den islamiske verden.

Modsætningen mellem muslimske indvandrere og Europa samt presset på islam fra den kapitalistiske samfundsorden kan være en bombe og betyde, at mange unge muslimer nærmer sig den islamiske fundamentalisme med krav om indførelse af sharia-lovgivning. Efter min mening er det en vanskelig konflikt, men Europa kan ikke gå på kompromis med sin civiliserede retskultur. Integration fordrer ligestilling, ikke særstilling.»

I noen europeiske land finnes det nynazisme. De er ikke mange, men vekker ubehagelige assossiasjoner og er farlige for dem de utpeker:

Det gælder Tyskland, Østrig og Sverige med nynazistiske grupperinger. I disse lande har den nazistiske ideologi overvintret, og det kan umiddelbart synes forunderligt, at Sverige figurerer på listen, men landet var i 1930’erne stærkt nazistisk inficeret.

Selv har Thing brukt lang tid på å nærme seg det jødiske.

Morten Thing, der pr. definition er jøde, fordi hans mor var det. Hun kom fra en ortodoks jødisk indvandrerfamilie i København. Faderen var den kendte modstandsmand Børge Thing fra sabotagegruppen BOPA (dæknavn Børge Brandt). Han var rundet af et stærkt indremissionsk hjem i Herning.

Foreldrene var kommunister, som brøt med Moskva pga Budapest-oppstanden i 1956.
Barna fikk ingen religiøs oppdragelse. Thing var på kibbutz i 1965-66 og fikk mye ut av det. Da han kom hjem sa hans venner at israelerne hadde fordrevet palestinerne. Det gikk inn på Thing. Han har jobbet med «saken» og måttet ta inn over seg palestinernes lidelser. Hans kritiske holdning til Israel gjør også forholdet til danske jøder besværlig. Han lever med begge perspektiver. Han omtaler seg selv humoristisk som «halvt jyde, halvt jøde».

Antisemitismen lever i bedste velgående