Sakset/Fra hofta

Spinoza større.jpg

Benedict Spinoza er en av mennene i mitt liv. Jeg har lest «Etikken» i filler og blir likevel aldri ferdig med den – og slik er det nok for mange. Imidlertid er verket som gjorde ham virkelig berømt og beryktet – «Tractatus theologico-politicus» – i betydelig mindre grad gjenstand for forskeres og lekfolks interesse, selv om denne boken kanskje mer enn noen annen foregriper opplysningstiden og politiske og religiøse toleranseidealer.

Amerikanerne Michael Silverthorne og Jonathan Israel har nylig oversatt Tractatus til engelsk, og Weekendavisen har en fyldig reportasje i den anledning.

NÅR vi anmelder en 338 år gammel bog,skyldes det ikke (kun) redaktionel panik over, at forlagene sender så få bøger ud for tiden. Hensigten er lidt mere ambitiøs. Det er således slet intet tilfælde, at Jonathan Israel sidste år valgte at genoversætte Spinozas latinsprogede værk fra 1670 til engelsk og påmønstre det en indledning, så ingen kan misforstå, hvor betydningsfuld en bog det er, de sidder med. Ifølge den amerikanske historieprofessor på Princeton University er Tractatus theologico-politicus, som den hedder på latin, intet mindre end den måske vigtigste bog for den moderne stat. I den ligger de fleste af de ideer, som har ført til det sekulære samfund, vi kender i dag.

Det er en ære, som kun få har tildelt Spinozas værk. Traktaten er for eksempel ikke oversat til dansk (det er hans anden vigtige bog dog, den posthumt udgivne Etik). Spinoza læses næsten ikke på universiteterne, og han tillægges slet ingen afgørende indflydelse.

Men Israel vil ændre det billede, og så har han en klar politisk, omsiggribende dagsorden med at udgive Spinozas traktat netop nu. Han vil have Oplysningstiden tilbage, »den radikale oplysningstid«, som han kalder det – spinozismens oplysning, som Israel mener står i fare for at uddø. Postmodernismens og dekonstruktivismens tungetalere har tilladt religionen, hadet til videnskaben, volden og irrationalismen at få en genkomst i den vestlige verden:

»Den radikale oplysningstids demokratiske, lighedsdyrkende og liberale sag vil muligvis mislykkes til slut – eller rettere den vil blive besejret og overmandet,« skriver en lettere defaitistisk Israel andetsteds. Og kalder det for universiteternes svigt, at de har opgivet at undervise menneskeheden i den sande historiske oprindelse af den moderne verden.

Les også

-
-
-
-
-