Kommentar

At statsadministrasjonen er befolket av mennesker som føler de står over både regjering og folk, var UDI-skandalen et tydelig eksempel på. Leder Trygve Nordby følte han sto over kommunalminister Erna Solbergs retningslinjer. Det sto mange klar til å forsvare at det skulle være slik, liksom det er mange som har forsvart MUF-kurderne i ettertid. Denne krigen bak kulissene vet folk lite om, og politikerne gjør lite ut av det. Heller ikke journalistene, for politisk står journalister og byråkrater på samme side: det godes.

Den krigen de idag utkjemper for de svake og nye landsmenn og mot vår onde allierte USA, kan forklare nivåsenkningen i f.eks. NRKs nyhetssendinger. Man merker ikke lenger at man formidler propaganda og ikke bedriver profesjonell journalistikk.

Forskning er et mektig våpen. I en kommentar i Jyllands-Posten tar lektor ved Nordisk Institut ved Aarhus Universitet, Hans Hauge, for seg fenomenet under tittelen «Staten har en mening».

FOLKETINGET er et område af staten, som folket har erobret. Det repræsenterer folkeviljen over for staten. Og det irriterer naturligvis staten, at dele af dens område er besat. Staten vil hellere have krati end demo-krati. Men meget tyder for tiden på, at staten er ved at vinde over regering og folkeflertal.

Regeringen har i virkeligheden kun et middel tilbage, hvormed den kan styre staten: Besparelser. Staten har ingen penge, men må leve af dem, som regeringen tildeler. Besparelser er det eneste middel, der virker, fordi statens ansatte ikke loyalt vil føje sig for folkeflertallets populistiske luner. Har staten da en mening? Ja, den er jo gennem mange år blevet inficeret af folk med socialdemokratisk eller radikalt sindelag.

Statens modstand viser sig på utallige måder. DR, statskirkens præster og statsskolens lærere, der lever af og er ansat af staten, vender sig mod regeringen. Og universiteterne, der på utallige måder forsøger at modarbejde regeringen. Det gælder mest den del af universitetet, der beskæftiger sig med kultur og samfund. Herfra føres modstandskampen mod den regering, som indledte med at lave en kulturkamp vendt mod statens eksperter og smagsdommere.

* Det har eksperterne aldrig tilgivet. Nu bruger diverse forskningsråd mio. af kr. til at få hævn. Gad vide, om videnskapsminister Helge Sander har opdaget det? Han tror, han styrker eliteforskningen, men reelt sidder han og uddeler penge, der har til formål at få ham fjernet.

Mange har allerede undret sig over de syv mio. kr. til en filosof, der er ekspert i dyreetik, og som skal til at «forske» i ytringsfrihed og Muhammed-krise.

Det morsomste er dog den trojanske hest, som Helge Sanders Grundforskningsfond har placeret i Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet. Man har ansat en topforsker, Jørgen S. Nielsen, der har skrevet en halal-bog om europæisk islam (1999), og han får 17 mio. kr. til at udbrede euroislam.

Må vi erindre om, at eliteforsker Nielsen var med, da Det Teologiske Fakultet foranstaltede en «konference» vendt mod Jyllands-Posten og udtalte, at avisen skulle stilles for retten. Og skal vi ikke lige gentage, hvad eliteforsker Jørgen S. Nielsen mener: Det er den nordamerikanske forsvarsindustri, der i ledtog med serbiske nationalister har fremstillet islam som den ny fjende. Det er da eliteforskning, ikke?

* Muslimerne i Danmark vil ikke passivt modtage en kulturkanon, føjer han til; de gider ikke al den «danskhed». Husk dog, at Nielsen ikke har boet i Danmark i en menneskealder. Han noterer med tilfredshed, at Hamas er kommet til magten, og Israel er for ham en «vestlig bosætterkoloni».

Jesper Langballe har gjort alt for at blive fri for Jørgen Bæk Simonsen, og i stedet fik han Jørgen S. Nielsen. Det er som i lignelsen om at udrydde den onde ånd. Når huset er prydet og rent, så kommer der onde ånder, der er langt værre.

Grundforskningsfondens smagsdommeres hævn er sød. Vi ønsker Det Teologisk Fakultet til lykke. Må Allah bevare dem.