Kommentar

Hvordan har tegninene påvirket dansk humor og satire? En ting kan slås fast: Linjene er blitt tydelige. De modige er blitt modigere. En forholdsvis stor blokk spenner fra de som forstår seg selv som velmenende, integrerende, til de mer aggressive islamvenner, og i midten befinner det seg en gruppe som gjerne vil ha fred, og derfor ikke vil høre mer om tegningene.

En kunstner sendte inn et bilde til Kunstnernes påskeutstilling i Århus og spilte på et kjent bilde av Rene Margritte, som malte en pipe og under skrev: «Dette er ikke en pipe». Den danske kunstneren skrev «Dette er ikke Mophammed». Juryen syntes ikke det var morsomt. Bildet falt utenfor, som det het.

Slik er det blitt. Satire om profeten, muslimer eller islam, «faller utenfor», eller «passer ikke inn».

Det siste fikk en kunstner høre som var invitert til å delta på kulturfestivalen Islam Expo som gikk av stabelen i juni. Tema var religion og humor. Mette Frobenius var invitert til å komme med et kort bidrag på engelsk, men da arrangørene hørte hun ville vise Profet-karikaturene, takket de nei. -Folk er så lei av det der, de orker ikke mer, fikk hun høre.

Danmark har noen islamske typer som er meget pågående. Det fikk skuespilleren Farshad Kholghi merke.

»Sidste sommer oplevede jeg, at den københavnske borgerrepræsentant Hamid El Mousti fra Socialdemokraterne krævede mig fyret fra et konferencierjob hos Frederiksberg Kommune, der afholdt en festuge, hvor jeg var sat til at sige noget. Jeg undrede mig over, at en folkevalgt fra Københavns Kommune blandede sig i, hvad Frederiksberg Kommune gjorde. Men Hamid El Mousti sagde ligeud, at han bare ønskede mig væk, fordi jeg gik rundt og sagde en masse onde ting om islam,« fortæller Farshad Kholghi.

Men kommunen lod sig ikke påvirke.

»I år – altså efter Muhammed-sagen – har Frederiksberg Kommune ansat mig igen, til trods for, at de godt ved, at jeg også vil fortælle nogle vittigheder om islam og tage pis på islamister. Det er meget positivt, at kommunen ikke lader sig kue af folk, der vil censurere mig,« siger Farshad Kholghi og griner.

»Jeg tror, at Muhammed-sagen har betydet, at nogle er blevet mere modige, mens andre, som støtter Tøger Seidenfaden, er blevet mere pladderhumanistiske. Det er blevet mere polariseret. På den måde har Muhammed-sagen rykket noget.«

Upassende værker