Sakset/Fra hofta

President Obama 2. april 2015 på vei til rosehagen utenfor Det hvite hus for å fortelle om gjennombruddet i forhandlingene med Iran. Foto: AP Photo/Susan Walsh/NTB scanpix

Weekendavisens Midtøsten-korrespondent Allan Sørensen tar i en artikkel utgangspunkt i at da Obama i 2015 underskrev atomavtalen med Iran, var «alle» glade, bortsett fra Israel og Saudi-Arabia. Disse to landene – Irans viktigste regionale fiender – har imidlertid vært svært begeistret for Trump.

Nå frykter de at Obamas tidligere visepresident, Joe Biden, skal gjeninnføre Obamas politikk.

De årelange sanktioner mod ayatollahstyret i Teheran var jo netop begyndt at virke, hævdede Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, dengang, tydeligt frustreret. Ifølge Israels oplysninger havde Iran nemlig i længere tid overvejet at opgive sine atomare ambitioner på grund af det hårde økonomiske pres udefra. I Jerusalem følte man, at ledelsen i Teheran var ved at blive mør. I stedet for at lade det ske lagde Barack Obama kursen om over for problembarnet Iran. Intentionen var stadig at forhindre Iran i at blive en atommagt, men ved international overvågning frem for økonomisk pres. Ophævelsen af sanktionerne, lød det fra atomaftalens støtter, ville styrke de moderate kræfter i Iran og med tiden gøre paria-staten til en værdig international samhandelspartner.

I 2018 trakk Donald Trump USA ut av atomavtalen og gjeninnførte økonomiske sanksjoner.

Men:

Udsigten til, at Joe Biden om få uger kan vinde præsidentvalget, får nu Israel og Saudi-Arabien til at frygte et amerikansk kursskifte over for Iran.

Et hop tilbage i tiden til dengang i 2015, hvor USA stod i spidsen for det, som Israel og Saudi-Arabien anser for en dødsensfarlig aftale med en bedragerisk fjende. For Israel og Saudi-Arabien var Obamas aftale i bedste fald mangelfuld.

De internationale inspektører havde ikke adgang til Irans militære anlæg, og man frygtede, at Iran var i stand til at arbejde videre på sit atomprojekt i det skjulte under dække af netop aftalen. Derfor lagde hverken Israel eller Saudi-Arabien skjul på begejstringen, da USAs præsident Donald Trump i 2018 bakkede ud og genindførte sanktioner mod Iran. Men om få uger, når valget i USA er afgjort, skal Israel og Saudi-Arabien måske til at forberede sig på at stille uret fem år tilbage.

Sørensen viser til den israelske Iran-analytikeren Ayelet Savyon fra instituttet MEMRI i Jerusalem, som sier at Iran håper på at Biden vinner i november, selv om de offisielt ikke blander seg i presidentvalget.

»Ledelsen i Teheran venter på Biden som en slags messias. Det hersker der ingen tvivl om,« siger Ayelet Savyon.

Hendes forklaring er, at Iran er presset hårdt økonomisk af USAs sanktioner, og at man er bange for Trump. I Biden der­imod ser man en politiker, der er villig til at spole tiden tilbage til 2015, hvor atomaftalen blev underskrevet.

»Aftalen var fantastisk for Irans vedkommende, og det kan den blive igen med Biden. Den blev forfattet helt på Irans præmisser,« siger Ayelet Savyon.

I motsetning til Obamas tro på at avtalen skulle innevarsle en mer atomfri verden, har den allerede fått Egypt, Tyrkia og Saudi-Arabia til at snakke om egne atomprosjekter.

I Israel er det en frykt for at Biden kan komme til å sette ned foten for et militært angrep på Irans atominstallasjoner, og at de dermed bør angripe før Trump eventuelt taper valget.

Ifølge New York Times var Israel meget tæt på at angribe Iran i 2012, da Netanyahu også var premierminister. Både Netanyahu og daværende forsvarsminister Ehud Barak støttede et angreb, men et flertal i det israelske sikkerhedskabinet var imod.

»Vel vidende, at en Biden-sejr er en mulighed, kan Israel beslutte at handle i sin nationale interesse og angribe Irans atom-infrastruktur, før Biden kan stoppe planen,« skriver Dr. Eric Mandel i Jerusalem Post. Mandel er direktør for organisationen MEPIN, der jævnligt orienterer og rådgiver både israelske og amerikanske politikere om sikkerhedsrelaterede emner.

Hans argument er, at Israel alligevel før eller siden vil blive tvunget til at træffe et afgørende valg vedrørende Irans atomprojekt. Især hvis det lykkes Iran at få USA under Bidens ledelse til at omfavne aftalen fra 2015 igen.

 

Lær alt om klimasaken. Kjøp boken her!

Vi selger bøker av Hege Storhaug! Både enkeltvis og som bokpakke til superpris.