Kommentar

Rwand Taher og Basil Hassan med artiumsluer på Frederiksberg gymnas. Begge valgte jihad og IS. To i en klasse.

Basil Hassan er det forkledte postbudet som forsøkte å drepe Lars Hedegaard i hans hjem på Pelargonievej på Frederiksberg 5. februar 2013. Det tok tid før politiet klarte å identifisere ham. Da var fuglen for lengst fløyet.

Antagelsen var at han handlet alene. Det trodde Hedegaard aldri noe på og han fikk rett. Hassan dro til kalifatet og ble en viktig mann innen IS-staten, det har vi amerikanernes ord for.

Han havnet i Tyrkias klør i april 2014. Danmark ba om utlevering, men Tyrkia byttet ham heller mot 46 tyrkiske diplomater som IS holdt i Mosul. Dette var da IS var på sitt mektigste. Det er heller ikke sikkert Tyrkia ville legge seg ut med IS. Det ble gjort en byttehandel.

Danmark fikk ingenting. Men dansk politi var på sporet av dronenettverket helt fra 2013. I det spilte Basil Hassan en viktig rolle.

Han er et eksempel på en tilsynelatende velintegrert dansk-født muslim som velger helt andre verdier enn de danske.

Dette valget er noe av det som virker mest truende på medier og politikere. De velger å lukke øynene.

Men hvor lenge går det?

Tilfellet Basil Hassan er instruktivt: Det offisielle Danmark har ingen måte å beskytte seg på, når muslimer spiller spillet og befinner seg på innsiden. Bare det å lufte problemstillingen offentlig betraktes som utilbørlig. Slik snakker man ikke om nye landsmenn!

Rwand Taher og Basil Hassan midt på bildet

Dansk politi har hatt Hassan i kikkertsiktet siden 2013. De fanget opp at han forsøkte å skaffe IS droner. Hva vil IS med droner? Bare fantasien setter grenser. IS er knust som stat i Syria. Men i Oslo eller en hvilken som helst annen europeisk by kan man gå inn i en forretning og kjøpe en drone.

En av de fire i nettverket underviste ved Copenhagen Bussiness Center. En annen var sykkereparatør på Nørrebro. Det var ved dette senteret at en utenlandsk lærer reagerte fordi sangen Danmark en en blond pige, ble sunget. Hun fant den diskriminerende og krenkende. Det var det røde lærere som støttet henne i. De kaldte det å være «hjemmeblind» å ikke forstå så pass.

Fredag 22. mars holdt Hizb ut-Tahrir fredagsbønn utenfor Folketinget. De samme fanene som IS bruker, svarte faner, vaiet. Jihad er til stede i Danmark og viser seg gjerne frem.

Danmark ligger litt foran Norge og Sverige ligger enda lenger «foran».

Vi er på vei i samme retning og politikere som Erna Solberg gjør at det blir vanskeligere å endre kurs.

Det reiser unektelig noen tankekors at mannen som forsøkte å drepe Lars Hedegaard kunne forsvinne til kalifatet og leve i frihet, mens offeret er blitt lukket inn og omgis av politi døgnet rundt. Hedegaard mistet det mest dyrebare: Sin fysiske frihet og slikt fangenskap går i lengden også ut over psyken. Det borgerlige samfunn reagerer rent defensivt.

Integration og jihad: Tilfældet Basil Hassan

fra Document.dk

Drone-netværket siger noget om hvor let spil jihadisterne har i Danmark. Hvor mange andre undervisere og cykelreparatører er der, med kontakter i Mellemøsten? De åbne grænseløse samfund er som en ”tag selv buffet” for jihadister. Truslen er proportional med antallet af muslimer.

Basil Hassan, Lars Hedegaards attentatmand, bliver en stadig vigtigere person. Nu er han afsløret som en central person i netværket, der siden 2013 har forsøgt at skaffe droner til IS.

Det siger noget om hvor farlig IS er. Det siger også noget om hvilke muligheder det giver jihadister for at operere fra Danmark.

De andre implicerede er en cykelreparatør på Nørrebro og en underviser på Copenhagen Business School. DR slører deres identitet og stiller ikke de nødvendige og logiske spørgsmål:

De handler om hvordan islamister har infiltreret det danske civilsamfund. Hvis medierne og politikerne blev konfronteret med det, ville det blive tydeligt, at terrortruslen er ligefrem proportional med størrelsen af den muslimske befolkning.

Det vil sige at truslen bare vil vokse og vokse. Den vil paradoksalt nok også vokse i takt med integrationen.

Man kan udadtil godt være integreret i det danske samfund, som cykelreparatøren og underviseren. Men det forhindrer ikke at de arbejder for IS.

Dette er den mest ødelæggende sandhed for medierne og politikerne: Selv om integrationen skulle lykkes efter de vanlige parametre, kan truslen faktisk blive endnu større.

Hvis islamisterne er indenfor kan de udrette endnu større skade.

Den sandhed beskytter politikerne og medierne sig mod. Den ville nemlig rejse nogle meget ubehagelige spørgsmål om f. eks. afkrævelse af loyalitet og kontrol af nydanskerne. Formentlig også et program for udvisning.

Danmark skal helt overtage de israelske metoder: Israelerne viser palæstinenserne at de har magt til at påføre terrorister skade. De river familiernes huse ned og fører en meget grundig kontrol.

I Danmark har indvandrerne meget at tabe: Alle typer offentlig understøttelse. Muslimerne kommer fra samfund, hvor de kun kender pisk. I Danmark har de kun mødt gulerødder. Hvis Danmark skal have håb om at sætte sig i respekt må landet indføre pisk.

Men det gør ondt helt ind i de liberale sjæle. Hvad skal der til for at de liberale erkender det selvindlysende?

Det vi kan gøre er at hive sandheden ud i lyset. Idéer, hvis tid er kommet, er uimodståelige. De ætser løgnen væk.

Basil Hassan gik fra et gymnasium på Frederiksberg til at blive Lars Hedegaards attentatmand, før han rømmede til kalifatet. Der er han blevet en meget vigtig person.

Men på et tidspunkt blev han fængslet af tyrkerne. Danmark bad om udlevering. Men før det kunne effektueres havde Erdogan udvekslet ham mod tyrkiske diplomater.

Daværende udenrigsminister Bo Lidegaard skylder Lars Hedegaard en forklaring: Hvorfor gjorde Danmark sig ikke større anstrengelser for at få Hassan udleveret? Dette var på et tidspunkt da Erdogan underhånden hjalp IS. Der er grund til at spørge: Hvilken side stod Tyrkiet på?

Danmark fremstår som svagt, fordi det er svagt. Man tør ikke indrømme at truslen befinder sig indenfor.

Der er fortsat tid til at gøre noget. Men tiden er knap,

IS vil overleve, blandt andet fordi det har så solidt fodfæste i Vesteuropa, i lande som de skandinaviske.

De har optimale forhold, med menneskerettigheder, advokater og medier og politikere, der ikke orker at se sandheden i øjnene.

 

se også:

 

Something’s rotten in the state of Denmark