Gjesteskribent

Foto: Alex Proimos Wikimedia Commons

Det er ikke så ofte, at der er grund til at takke dr.dk for at afsløre ulykken ved at acceptere masseindvandring fra den ikkevestlige verden. Det er der dog den 25. februar, hvor dr.dk afslører, at ikkevestlige læger, i mange tilfælde ”læger” i gåseøjne som en dårlig vittighed, har endog meget svært ved at leve op til de danske/vestlige faglige krav.

Det følgende er en ren gyser. Hold på hat og briller:

”Nye tal fra den seneste skriftlige fagprøve i september 2018 viser, at over halvdelen af ikke EU-lægerne dumper til fagprøven, og næsten halvdelen af dem, der består, får den lavest mulige karakter.

37 ud af 67 udenlandske ”læger” får karakteren 00 eller -3. Det var de dumpede, markant flere end halvdelen. Skal vi derefter se på, hvad de beståede får i karakter? Jo højere karakter, des bedre behandling for den enkelte.

13 af de 67 ”læger” fik 02, 11 fik søreme 4 i karakter, mens 6 fik karakteren 7. Hvor mange fik i 2018 karaktererne 10 eller 12?

Rigtigt gættet: Det gjorde 0 og 0. Ingen af lægerne uden for EU fik karaktererne 10 eller 12, når det skulle bedømmes, om de var gode nok til at fungere blandt læger af etnisk dansk oprindelse.

Som om det ikke var nok, kan vi læse følgende:

”De læger, der består prøverne, bliver ansat på prøve på danske sygehuse som den sidste test, inden de kan få dansk autorisation. I snit er ca. 50 læger om året ansat på prøve på danske sygehuse. Under prøveansættelsen bliver lægerne typisk evalueret tre gange, inden Styrelsen for Patientsikkerhed på den baggrund beslutter, om de kan få autorisation. Stort set alle prøveansættelser ender med, at lægerne får dansk autorisation – også selv om de får negative evalueringer. I en aktindsigt kan DR Dokumentar se, at der over to år fra 2016 til 2018 bliver givet 19 negative evalueringer til 17 læger, men de negative evalueringer forhindrer ikke, at langt hovedparten af lægerne får autorisation. I snit får en læge om året nej til autorisation.”

Dette er en rygende pistol. Selv når ikkevestlige læger har bestået eksamen (aldrig til 10 eller 12), får langt de fleste af de også uduelige læger lov at fortsætte som kvaksalvere.

Dette er ikke en dårlig vittighed. Det er danskernes virkelighed anno 2019. Som følge af politisk korrekte beslutninger vil flere danskere blive udsat af læger med tvivlsomme kvalifikationer. Det vil de som følge af en absurd udlændingepolitik.

Hvor mange politikere, der tillader udenlandske læger, vil indrømme, at de gør det, skønt det er at spille hasard med danskerens helbred?

 

 

Opprinnelig i Jyllands-Posten